Aldrig mere svedskjolde og for korte bukser – Anne Grethe har selv valgt sin uniform

Social- og sundhedsassistent Anne Grethe Gjesing husker stadig, hvordan hun blev kaldt ud til et dødsfald en varm sommeraften for at gøre borgeren i stand.

De pårørende var til stede, og selvom hun gerne ville have sit fulde fokus på dem og deres sorg, havde hun svært ved at slippe tanken om, hvordan hun selv fremstod. 

For når hun kiggede ned af sig selv, stumpede hendes bukser på samme måde som Bennys fra ’Olsen Banden’. Hun havde skjolder af sved under armene og på ryggen.

”Jeg følte mig meget utilpas og klistret. Man ser ikke særligt faglig kompetent ud, når man går rundt i tøj med store svedskjolde, der ikke passer,” fortæller Anne Grethe om den arbejdsuniform, hun havde på sin tidligere arbejdsplads.   

I dag er situationen en anden.

Hun nu er ansat i Hjemmeplejen Allingåbro i Norddjurs Kommune, og her har hun fået en ny arbejdsuniform, som hun selv har sammensat.  

Nyt tøj er guld værd

Anne Grethe har arbejdet som social- og sundhedsassistent i 17 år. Det betyder, at hun efterhånden har været ’nogle uniformer igennem’, som hun selv siger.

I sin tidligere ansættelse var hun vant til puljetøj med et begrænset udvalg.

Passede bukserne i taljen, var de for lange i benene. Passede de i benlængden, var de til gengæld for store i livet. På varme sommerdage blev tøjet hurtigt klistret af sved.

”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at man havde tisset i bukserne,” siger Anne Grethe.

Men tilbage i foråret fik medarbejderne i Hjemmeplejen Allingåbro mulighed for at prøve en ny uniformskollektion og sammensætte den pakke, der passede bedst til den enkelte.

”Når man er på arbejde otte timer hver dag, gør det en stor forskel, at man har tøj på, hvor man føler sig godt tilpas,” siger hun.

Udvalget spændte fra almindelige t-shirts og lette løbetrøjer til løstsiddende fitness-bukser, klassiske arbejdsbukser med fast linning og stræk samt en model med elastisk linning.  

Anne Grethe valgte selv bukserne med fast linning, nogle løbetrøjer og en kittel. Uniformen kom i brug for to måneder siden inden den danske hedebølge, hvor varmerekorden blev slået.

”Bukserne sidder højt oppe, så jeg er ikke længere bekymret for at blotte min bagdel. Og så er løbetrøjerne guld værd. De er luftige, og jeg kan ånde i dem,” siger hun.

En verden til forskel

I sit tidligere job kom Anne Grethe hos en borger, der førhen havde arbejdet som skrædder.

”Hun kommenterede altid på, hvordan mit tøj ikke passede mig, og hun kunne ikke forstå, at jeg skulle have det på. ’Det er jo klæderne, der skaber folk’, som hun sagde.”

Selvom Anne Grethe nu arbejder et nyt sted, og borgeren ikke længere er i live, er hun overbevist om, at den tidligere skrædder ville have været mere tilfreds med den nye uniform.

Ligesom hende selv.

”Jeg kan bevæge mig frit uden at tænke over, hvordan mit tøj sidder, hvis jeg har siddet på hug, eller skal bøje mig ind over en seng,” siger Anne Grethe.

”Jeg får mere lyst til at gå på arbejde, når jeg føler, at jeg har en god og ordentlig fremtoning. Jeg krummer ikke længere tæer over, hvordan mit tøj sidder, eller at jeg sveder. Det gør en verden til forskel.” 

Samtidig oplever hun også, at kollegaerne er glade for den nye uniformspakke.

”Det har stor betydning, at vi selv har fået lov til at sammensætte vores uniform, og at der ikke er blevet trukket en over hovedet på os. For der er jo ikke nogen, der er ens,” siger hun.

”Jeg føler mig mere værdsat som medarbejder, når der er taget højde for, hvad jeg personligt føler mig bedst tilpas i.”