Særlig hilsen fra pårørende overraskede personalet: “Jeg blev så rørt”
En sidste afsked udviklede sig til et rørende tak til medarbejderne på Kastaniegården.
i dag kl. 19.26
Døden er ikke fremmed, når man arbejder på et plejehjem. Alligevel er der nogle episoder, der sætter sig lidt mere i hjertet end andre.
Det oplevede Zoleikha Erol, der er social- og sundhedsassistent på Kastaniegården Plejecenter i Aulum, tidligere på året.
Her gik en helt særlig borger bort, som mange på plejecenteret havde et nært forhold til. Og kort efter skete der noget, ingen af medarbejderne havde forventet.
"Hårene rejser sig helt på mine arme, når jeg taler om det,” siger Zoleikha.
En overraskende opringning
Borgeren - en ældre mand - havde været på plejehjemmet i mere end tre år, og med tiden var både han og hans pårørende med deres positive tilgang til livet krøbet ind under huden på det meste af personalet
Kort inden sin død blev borgeren indlagt på sygehuset, hvor han tog sit sidste åndedrag.
De havde brugt tid på at skrive en personlig hilsen til os alle sammen for at sige tak
Zoleikha Erol , social- og sundhedsassistent
Men efter hans død havde hans børn et ønske - de ville have, at han skulle synges ud fra Kastaniegården. Og det kom hurtigt i stand.
“Så kom rustvognen med kisten og holdt på vores gårdsplads, mens både personalet, beboerne og de pårørende sang og sagde farvel” fortæller Zoleikha og fortsætter:
“Det var en virkelig fin afsked.”
Men overraskelserne stoppede ikke der.
Den ældre mands børn havde nemlig også haft personalet på Kastaniegården i tankerne, da de planlagde dagen.
De havde en lille orkidé med til hver enkelt af de ansatte.
Både ledere, social- og sundhedsansatte, rengøringspersonale og køkkenpersonalet fik en blomst, som også gemte på en håndskrevet hilsen.
“Jeg blev så rørt - det gør jeg stadig, når jeg tænker tilbage på det. Det var simpelthen så sødt,” siger Zoleikha og fortsætter:
“De havde brugt tid på at skrive en personlig hilsen til os alle sammen for at sige tak.”
De små taksigelser blev stillet frem på bordet i personalestuen. Og der bredte sig en boblende glæde i rummet, i takt med at medarbejderne løbende opdagede dem, når de mødte ind på vagt.
Noget større end en blomst
Selvfølgelig blev Zoleikha glad for blomsten. Men for hende var det anerkendelsen bag gestussen fra de pårørende, der betød mest.
“Det er jo sådan noget, der giver en ekstra energi til at udføre sit arbejde,” siger hun.
Derfor bærer hun også episoden og den lille handling med sig, når hverdagen lige så stille går videre på Kastaniegården.
Og så er det jo altid godt at have en orkidé stående, der kan minde om, at ens indsats gør en forskel for andre mennesker.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
