Billigere mad og gratis tandlæge: Sådan kan den nye regering ændre dit liv

Den nye regering vil halvere momsen på alle fødevarer – på nær når det gælder frugt og grønt. Her skal momsen fjernes helt. Momssænkelsen skal gennemføres så hurtigt, som det teknisk er muligt. Til gengæld bliver slik og chokolade ikke billigere alligevel.

Der er ikke udsigt til billigere benzin. Til gengæld vil du – hvis du er en af dem, der har mere end 12 kilometer til arbejde – få et højere befordringsfradrag i en periode. Hvornår det sker, og hvor meget fradraget stiger, ved vi ikke endnu. Der nævnes også et muligt nyt befordringsfradrag for at cykle mindre afstande end 12 kilometer til arbejde. Det skal dog først undersøges.

Hvis du er under 22 år, kan du se frem til gratis offentlig transport. Det vil regeringen i hvert fald afsætte to milliarder kroner til at føre ud i livet.

Når en ekspertkommission er færdig, vil der ske noget på boligområdet fra 2030. Regeringen nævner blandt andet: • Ingen ejendomsværdibeskatning af de billigste boliger, typisk i yderområderne. • En sænkelse eller fjernelse af tinglysningsafgiften for førstegangskøbere. • Beskatning af store gevinster ved boligsalg. • En bedre balance i hovedstadsområdet, så flere har råd til en bolig her.

Regeringen vil vedtage forskelligt om pension. Blandt andet: • Aldersgrænsen for tidlig pension (Arne-pensionen) bliver ikke hævet alligevel. Det skulle ellers være sket til nytår. • Ydelsen på Arne-pensionen hæves til gengæld med 3.000 kr. om måneden. • De folkepensionister, der har mindst, skal også have 1.000 kr. ekstra om måneden.

Der kommer en ’2040-strategi’ for ældreområdet. Det handler blandt andet om en ’langsigtet rekrutteringsplan’. Det kan også stadig være international arbejdskraft. Regeringen vil også lave en ny national demenshandleplan – blandt andet skal flere have en fast demenskoordinator, og mistrivsel skal forebygges. Endelig skal der laves en ’strategisk satsning på velfærdsteknologi i ældreplejen’.

Der skal være en ’systematisk indsats’ for, at du får flere uddannede kolleger. Blandt andet skal der oprettes flere uddannelsesstillinger i dagtilbuddene, og personalet skal have nemmere ved at blive opkvalificeret. Der er også nogle ting omkring minimumsnormeringer, som formentlig bliver ændret til det bedre. Blandt andet skal ledere og langtidssygemeldte ikke længere indgå i normeringerne.

Endnu en plan er ifølge regeringen på vej for at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien. Den 10-årsplan, der blev vedtaget sidste år, skal der også arbejdes videre med. Blandt andet skal det såkaldte ’lettilgængelige tilbud’ indfases hurtigere.

Der er forskel på, hvordan de danske regioner har indrettet akutberedskabet. Regeringen vil derfor sikre ensartede standarder og ’stærkere national koordinering’, hvor flere akutte forløb skal håndteres tættere på borgeren. Arbejdet med, at Danmark skal i ’totalberedskab’, skal fortsætte med styrket indsats mod cyberangreb og bedre overvågning af kritisk infrastruktur og el- og vandforsyning.

Næste år skal der foreligge en ’national fødevarestrategi’. Det handler blandt andet om, at Danmark skal være mere selvforsynende af frugt, grønt og bælgfrugter. De offentlige indkøb skal også fokusere endnu mere på lokale, økologiske og danske fødevarer.

I 2030 er det planen, at store bededag – den fjerde fredag efter påske – vender tilbage som en fridag. Der er dog lagt en forudsætning om en beskæftigelsesstigning ind. Det lavpraktiske på lønsedlen skal også aftales i overenskomstforhandlingerne på det private område i 2028 og på det offentlige område i 2029. Derfor vender fridagen tidligst tilbage i 2030.

Den berømte ’danske model’, som FOA og de andre overenskomstbærende fagforeninger indgår i, skal undersøges af en ’hurtigt arbejdende ekspertgruppe’. Her skal der kigges nærmere på, hvad modellen betyder for samfundets samlede økonomi. Regeringen nævner, at det blandt andet kan munde ud i at justere fradraget for faglige kontingenter, så det bliver målrettet overenskomstbærende fagforeninger.

Noget af det, der fører til store frustrationer rundt omkring i landet, er besparelser i kommuner og regioner, når der hvert år skal lægges budget. Men nu har regeringen planer om at give kommuner og regioner ’større økonomisk frihed’, hvor de kan planlægge mere langsigtet med økonomiaftaler over flere år. Der er også planer om at skabe en større pulje til de økonomisk mest udsatte kommuner.

’Gratis tandpleje til alle i 2035.’ Sådan lød de første overskrifter, men i regeringsgrundlaget er det ’en ambition’, som en ekspertkommission skal finde en model for i løbet af i år. Det er dog tanken, at den gratis tandpleje – på alle ikke-kosmetiske behandlinger – skal indfases løbende, og i første omgang til førtidspensionister og udsatte næste år.

Alle danskere skal have en digital sundhedsassistent, som dog først skal udvikles. Med den assistent vil alle have mulighed for at få et digitalt sundhedstjek på baggrund af de data, sundhedsvæsenet har. Det skal styrke forebyggelsen og danskernes sundhed generelt. Den digitale sundhedsassistent skal efter planen være klar senest i 2028.

Regeringen vil lave et såkaldt ’Velfærdsforlig 2.0’ med arbejdsmarkedets parter, herunder FOA. Udover det, der handler om et mere fleksibelt arbejdsliv, vil man også nedbringe stress, sygefravær og styrke arbejdsmiljøet. Der nævnes ikke konkrete tiltag, men det øgede fokus på psykiske belastningsskader på jobbet har også fundet vej til de overenskomster, der blev vedtaget tidligere på året.

Griseproduktionen fyldte meget i valgkampen, og det gør den også i regeringsgrundlaget. Blandt andet skal eksporten af levende smågrise reduceres, den såkaldte ’ekstremavl’ skal forbydes, og forbuddet mod halekupering skal rent faktisk overholdes. Det hele skal være fuldt indfaset i 2035, og den omfattende omlægning af svineproduktionen skal blandt andet aftales med landbruget selv.

Det nationale sprøjteforbud ’på sårbare grundvandsdannende områder’ bliver også til noget. Lovgivningen skal i hvert fald fremsættes i år, og forbuddet skal implementeres ’hurtigst muligt’.

Aldersgrænsen på 15 år for brug af sociale medier skal gennemføres, oplyser den nye regering. Samtidig skal der ikke være mulighed for forældredispensation, fra børn er 13 år. I EU vil Danmark også arbejde for et forbud mod ’afhængighedsskabende design’ fra de såkaldte tech-giganter og en fælles europæisk aldersgrænse for sociale medier.