Madglæde: Nu kan du indstille din lokale madhelt

Dagplejer Lisbeth Pedersen har en plan. Om, hvordan man kan få madglæden frem i institutioner og i legestuer, om, hvordan man kan lave mad i naturen. Og om, hvordan forældre kan blive bedre til at lave mad sammen med deres børn.

”Mit mål er at få gang i meget mere madbegejstring rundt omkring. Vi skal have startet det op, og så må vi se, hvor det bærer hen,” siger Lisbeth Pedersen, der er dagplejer i Agedrup lidt nord for Odense og sidste år vandt hovedprisen ”Årets Madsjæl 2022” ved Arlas Generation Food Award.

Hun bruger de 10.000 kroner, hun vandt dengang, til at holde madkurser – eller det, hun kalder micro-madhold – for 19 af hendes tidligere og nuværende dagplejefamilier på Arla Fondens faciliteter på Helnæs til maj.

Og nu kan du være med til at fremme endnu flere gode mad-idéer ved at indstille din lokale madhelt til en lang rækker priser. Hvad enten det er inspirerende folkeskolelærere og kreative dagplejere eller en nytænkende spejderleder.

Budskabet skal ud

”Det er vigtigt, at vi får de lokale ildsjæles store arbejde frem i lyset. Deres enorme indsats med at forbedre børn og unges madvaner skal anerkendes, så de kan være til inspiration for andre ildsjæle. Derfor håber vi, at danskere med børn i alle aldre vil nominere madhelte fra deres lokalområde til Generation Food Award 2023,” siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden i en pressemeddelelse.

Og det er lige præcis den anerkendelse, der lå i selve indstillingen, der fik Lisbeth Pedersen til at få nye idéer til, hvordan hun kunne udbrede madglæde og madviden ud over det, hun har praktiseret med sine egne dagplejebørn.

Maden er omdrejningspunkt

Her kigger de for eksempel i kogebøger og beslutter menuen om mandagen. Tirsdag finder de tilbudsaviser frem, klipper gulerødder, tomater og andre råvarer ud og klistrer dem på et stykke papir, onsdag handler de ind, hvor børnene selv med indkøbssedlen i hånden går rundt og finder de ting, de skal bruge. Og om torsdagen laver de så den mad, de har handlet ind til.

”Maden er omdrejningspunktet i meget af det, der foregår hos mig, for mad rummer virkelig det hele. At lave mad sammen er det bedste for fællesskabet hos børnene, der sammen tager ansvar, hjælper hinanden og venter på tur. Jeg synes, det er ærgerligt, at børn for det meste ikke er med i køkkenerne.”

Røget ål

Samtidig lærer de om ingredienser, hvordan man skærer en kartoffel, og hvorfor det er spændende at smage på alt. Maden og arbejdet omkring maden rummer alt i den pædagogiske læreplan, siger hun.

”Mine børn smager virkelig på alt. Her forleden åbnede jeg køleskabet og så den røgede ål, min mand havde taget med hjem dagen før. Jeg tænkte, at den skal de da smage. Og det gjorde de virkelig. Det er der jo mange voksne, der ville sige nej tak til,” siger Lisbeth Pedersen, der denne gang er med i juryen, når der skal udvælges prisvindere i otte forskellige kategorier, der alle hylder de aktører og initiativer, der har gjort noget særligt i årets løb for at skabe bedre madvaner til den næste generation.

Man skal smage noget mange gange

”Når de når 5., 6. og 7. klasse og får madkundskab, er det jo allerede for sent. Så har de dannet sig et billede af, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Men børn skal jo smage på noget 8-15 gange, før de kan lide det. Det er en dannelse,” mener hun og husker tilbage til en dag for noget tid siden, da hun havde besøg af en journalist.

”Jeg stod sammen med tre af mine børn i køkkenet. De to små stod og skar i en kartoffel, for så har de også følelsen af at være med, mens den store rørte æggene i, puttede forårsløg, spidskål, rasp, gulerødder og soja i. Hver gang valgte han de rigtige skåle, for han ved, hvad det er og har prøvet det før. Journalisten var helt målløs,” siger hun og griner lidt ad episoden, som i nogle hjem måske ville være et særsyn, men ikke er det i hendes.

Du kan nominere din madhelt inden den 17. april 2023.