”Jeg sad med røde kinder”: Vita hædret med fornem seniorpris

’Omsorgsfuld.’

’Tilbyder altid sin hjælp.’

’Sætter en ære i at videregive sin viden om den personlige pleje.’

Vita Thing Japsen ryster let på hovedet.

”Jeg sad med røde kinder, da jeg læste, hvad Anja havde skrevet. Jeg er så dårlig til at tage imod sådan noget.”

Efter 42 år på den samme afdeling på Rigshospitalet falder det hende ikke naturligt at fremhæve sig selv og den solide indsats, hun leverer vagt efter vagt, år efter år.

Det havde Djøf til gengæld ingen problemer med, da den knap 64-årige social- og sundhedsassistent blev udvalgt til at være en af de 60 personer, der i år bliver hædret som værende ’Bedst over 60’. Kåringen sætter fokus på, hvor vigtigt det er med erfaringer fra et godt og langt arbejdsliv på de danske arbejdspladser.

Udvælgelsen skete på baggrund af en indstilling fra Vita Thing Japsens kollega Anja – som tidligere har været elev under hendes kyndige vejledning.

”Det er dejligt, at nogen synes, man er god, hvis man selv har svært ved at se det,” siger Vita Thing Japsen, der dog tilføjer, at hendes ledelse også generelt er god til at sætte pris på det, hun kan.

”Jeg tror, at hvis man brænder meget for sit job, som jeg gør, så kan ens kolleger også mærke det.”

Aha-oplevelse på plejehjem

Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at hun som sjette barn ud af en søskendeflok på otte fra Jegindø i Limfjorden skulle ende som københavner med arbejde i plejesektoren. Men et sommerferiejob i 1979 på et plejehjem i hovedstaden gjorde udfaldet.

”Jeg tror ikke, der gik mere end to uger, før det gik op for mig, at den slags arbejde gav mening for mig. Og så glemte jeg alt om at læse til lærer,” fortæller Vita Thing Japsen, der også var så heldig at finde kærligheden på plejehjemmet, hvor hun blev oplært af sin senere mand.

I starten af 1980’erne hed faget sygehjælper, og skolen lå på selve Rigshospitalet. Da Vita Thing Japsen havde gennemført uddannelsen, blev hun i efteråret 1983 ansat på Ortopædkirurgisk Afdeling, der husede patienter fra bydelen Østerbro. I dag hedder det Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, og der er plads til op til 32 patienter fra hele Rigsfællesskabet.

Her behandler man ofre for knivstikkerier, skyderier og trafikulykker sammen med patienter med svære udfordringer på bevægeapparatet og kræftpatienter.

”Igennem årene er det blevet langt mere alvorlige patienttilfælde, og det stiller store krav til at give den rigtige pleje,” siger Vita Thing Japsen.

’Det behøver ikke være kedeligt’

Igennem næsten alle årene har hun fungeret som vejleder for elever.

”Jeg prøver at være en god rollemodel for dem og vise dem, hvordan jeg gør. I stedet for at fortælle dem, at de skal gøre sådan og sådan,” siger hun.

”Min filosofi er, at sygepleje ikke behøver at være kedeligt, og jeg vil gerne vise dem, at man har det dejligt, når man har givet en patient den bedst mulige omsorg.”

I det hele taget er det den gode kontakt til patienterne, der ligger Vita Thing Japsen særligt på sinde. Eleverne skal lære at smalltalke med patienterne og spørge ind til, hvad de har haft for et liv.

”Jeg tænker meget over, hvad jeg kan sige, så de bedre kan relatere til det menneske, der ligger i sengen. Jeg kan finde på at spørge dem: ’Hvordan ville du have det, hvis det var dig selv eller din bedstemor, der lå her? Hvordan ville du så gerne have, at plejen blev udført?’”

Bliver hele tiden bedre

Vita Thing Japsen sørger hele tiden for at følge med og tage kurser. Desuden er hun hovedperson i en række undervisningsvideoer om hygiejne. Og så genopfrisker hun sin viden sammen med eleverne, efterhånden som de får brug for at sætte sig ind i forskellige faglige ting.

”Det nytter ikke noget at sige, at sådan gjorde vi i 1985, for vi er heldigvis blevet klogere på rigtig mange fronter,” siger hun.

”Mange af de unge vil gerne høre om, hvordan det var før i tiden. Man skal bare ikke sige, at det var bedre før i tiden, for det var det bare ikke. I dag har vi meget bedre udstyr og bedre hjælpemidler.”

Noget andet, der er vigtigt for Vita Thing Japsen, er, at elever lærer at vise respekt for den, der dør, og udviser omsorg for deres efterladte pårørende.

”Så siger jeg til dem: ’Det her er det sidste, du kan gøre for det her menneske, og det skal gøres respektfuldt.’ Det vil også være noget, de pårørende altid kan huske, så derfor skal vi gøre, hvad vi kan, og aldrig være ligeglade,” siger hun.

Lægger hus til kollegahygge

Udover sine evner som oplæringsvejleder er Vita Thing Japsen et samlingspunkt for hele afdelingen to gange om året – med den årlige sommerfest i kolonihaven i Herlev samt det årlige gløgg og æbleskiver-arrangement i lejligheden på Nørrebro.

Alligevel kunne hun næsten ikke tro, at det var rigtigt, at hun blev udpeget som en af årets ’Bedst over 60’-vindere.

Det har været en ’knib mig i armen’-oplevelse, ligesom dengang for to år siden, hvor Vita Thing Japsen var i audiens hos Dronning Margrethe på Christiansborg for at takke for sin kongelige fortjenstmedalje for 40 års uafbrudt ansættelse.

Heldigvis havde hun det helt rigtige samtaleemne med Hendes Majestæt: Grønland.

”Jeg havde inviteret min familie til Grønland måneden efter, og jeg vidste, at hun næsten lige havde været der for at indvie isfjordscenteret (i Itulissat, red.), så det talte vi om, og hun ønskede os rigtig god tur.”

De nærmeste år har Vita Thing Japsen, der mistede sin mand til kræft for fem år siden, ingen planer om at stoppe med at arbejde. Hun satser på at få 45-årsjubilæet med.

Bagefter glæder hun sig til at få bedre tid sammen med sine foreløbig fem børnebørn. Så bliver det deres tur til for alvor at nyde godt af den omsorg, hun ikke kan lade være med at give.