Det nye arbejde bød også på udfordringer i form af mange kvindelige kollegaer.
”Det forvirrede mig, at kvinderne snakkede om hinanden og ikke med hinanden, hvis der var problemer. Når vi havde kollegiale problemer i politiet, var vi mere direkte,” siger Johnny Gade og tilføjer, at han også skulle lære at tone ned for sig selv:
”Jeg kan kun opfordre flere mænd at søge job i plejesektoren. Det eneste man skal være bange for, det er at få et job, man bliver utrolig glad for.”
En ny begyndelse
Johnny Gade tager én dag ad gangen, når han ser mod fremtiden. Han føler sig for gammel til at starte på SOSU-skolen. I stedet håber han at lære jobbet gennem en form for mesterlære på Klosterhaven.
Han er taknemmelig for det skub i en ny retning og støtten undervejs, som han har fået fra sin ekskone og datter.
Men savner han så noget fra sit gamle liv som politimand?
”Overhovedet ikke. Det er et afsluttet kapitel, som jeg ikke har lyst til at dvæle ved. Mit arbejde her er så meningsfyldt, at jeg ikke vil bytte det for noget,” siger Johnny Gade.