“Medarbejderne er vores bedste guld”: Nyt spil skal gøre dem klar til kriser

Beredskabsøvelsen Kriseklar afvikles i flere grupper, og 'spillet' indeholder to gange gruppearbejde og to gange snak i plenum. Alexander Pilgaard Kjær

Hvad gør du, hvis der opstår en krisesituation, og du står med ansvaret for en gruppe sårbare borgere? Mange er stadig usikre, men et nyt koncept kan hjælpe på problemet.

i dag kl. 15.00

Når du arbejder med sårbare borgere, har du et særligt ansvar.

Også i krisesituationer, hvor it-systemerne for eksempel ikke virker, eller strømmen forsvinder i timevis.

Men en medlemsundersøgelse fra FOA viste i efteråret, at mange føler sig dårligt klædt på til at håndtere en krisesituation.

De ved, hvad der er på spil, hvad der kan lade sig gøre indenfor de fysiske rammer, og hvor tvivlen opstår

Karina Rohr Sørensen, institutionsleder og opfinder af Kriseklar

Og for nylig kunne Fagbladet FOA fortælle, at det i løbet af det seneste halve år blot er hver syvende kommune, der har afviklet en beredskabsøvelse for sårbare borgere, hvor de menige medarbejdere har medvirket.

En måde at gøre medarbejderne mere trygge er for nylig dukket op med beredskabsøvelsen Kriseklar, der er udformet som et spilkoncept.

Konceptet skal hjælpe medarbejdere og ledere med at finde ud af, hvad de skal gøre, hvis arbejdspladsen bliver ramt af en af de kriser, som det aktuelle trusselsbillede rummer – og som risikerer at gå ud over de sårbare borgere, de har ansvaret for.

Fagbladet FOA var med, da 12 medarbejdere på Hybelinstitutionen – et sted, som har ansvaret for mere end 100 udsatte københavnske unge fordelt på seks lokale enheder – skulle håndtere et omfattende strømsvigt i en Kriseklar-øvelse.

Medarbejderne er ’guld værd’

De 12 medarbejdere fra Hybelinstitutionen sættes i gang og dirigeres af institutionsleder på Den Sociale Døgnvagt, Karina Rohr Sørensen.

Hun har været med til at udvikle og udbrede Kriseklar sammen med sin kollega Stine Skipper i Københavns Kommunes socialforvaltning.

Karina Rohr Sørensen forklarer, at udgangspunktet var, at de generelle beredskabsplaner, der findes rundt omkring på arbejdspladser, ikke fungerer specielt godt i forhold til det komplekse trusselsbillede, der er i dag.

Det er vigtigt at samle os på denne her måde, så vi bliver klogere på, hvad vi skal gøre, hvis en rigtig krise opstår

Rikke Lund Espinosa, socialpædagog og tillidsrepræsentant, Hybelinstitutionen

For borgere er forskellige, og det samme er de kompetencer, medarbejderne har.

”Det allerbedste guld, vi har i vores forvaltning, er de medarbejdere, som bekymrer sig om de borgere, de går på arbejde for at passe på. Jo mere de har med borgere at gøre, jo mere optagede er de af, hvordan vi får dem godt igennem en beredskabssituation,” forklarer Karina Rohr Sørensen.

”De ved, hvad der er på spil, hvad der kan lade sig gøre indenfor de fysiske rammer, og hvor tvivlen opstår. Derfor ved de også, hvad der skal til – ikke bare for at lave en skrivebordsplan, men for at lave en rigtig plan, der bor ude ved medarbejderne.”

”Nøj, det er godt set!”

På Hybelinstitutionen går snakken omkring bordene med de tre grupper. Den ene gruppe består af administrative og tværgående medarbejdere, mens de to andre grupper er tættere på de unge til daglig.

Tanker om særlige opmærksomhedspunkter deles og skærpes undervejs. Alle byder ind.

Et spil om det gode kriseberedskab

Kriseklar er et øvelsesformat, der er udviklet af Socialforvaltningen i Københavns Kommune i sommeren 2025.

Der er flere varianter på vej, men det findes lige nu i tre versioner:

  • Til dem, der arbejder tæt på borgeren i hverdagen
  • Til dem, der arbejder med børn og unge 
  • Og til dem, der arbejder på kontor

I alle tre versioner skal man forholde sig til enten et strømsvigt eller et it-nedbrud, og der er udviklet spilleregler og -plader samt skabeloner til actioncards og beredskabsplaner.

Kriseklar afvikles i flere grupper, og spillet indeholder to gange gruppearbejde og to gange snak i plenum.

Gruppearbejdet handler i første omgang om at tale sårbarheder igennem i en given krisesituation og punkter, man skal være opmærksom på.

I anden omgang handler det om at afklare kritiske opgaver og funktioner for medarbejderne i krisesituationen.

Efter hvert gruppearbejde samles der op i plenum, og konklusionerne kan blandt andet bruges til at opdatere de lokale beredskabsplaner.

Kriseklar er frit tilgængeligt for alle, og flere andre kommuner end Københavns har allerede benyttet sig af muligheden.

På KL’s hjemmeside kan man desuden finde et webinar om Kriseklar.

Kilder: KL og Københavns Kommune

Når snakken foregår i plenum, bliver det tydeligt, at det er en styrke at have de medarbejdere, der er tættest på de unge, med i øvelsen.

”Nøj, det er godt set! Det havde vi slet ikke tænkt på,” udbryder en fra det administrative bord, da en anden gruppe deler tankerne om at printe et fysisk kort over København og markere alle enhederne.

En stor maskine

Det giver rigtig god mening at afholde øvelser med både de tværgående medarbejdere og dem, der er tættest på de unge.

Det mener socialpædagog og tillidsrepræsentant Rikke Lund Espinosa, der også deltager i Kriseklar-øvelsen på Hybelinstitutionen.

Karina Rohr Sørensen kalder Kriseklar for en del af "et landsdækkende gruppearbejde", der handler om, at vi alle skal blive bedre til beredskab. Derfor er Kriseklar også helt frit tilgængeligt for alle. Allan Wahlers

”Vi er en stor maskine med 110 unge fordelt over hele København. Og vi kan i vores små enheder godt have en følelse af, at vi selv har styr på det. Men hvad hvis bare én enhed ikke har det?” spørger hun og svarer selv:

”Så skal der jo være noget, der går på tværs. Derfor er det vigtigt at samle os på denne her måde, så vi bliver klogere på, hvad vi skal gøre, hvis en rigtig krise opstår.”

Kriseklar-opfinder Karina Rohr Sørensen understreger, at ideen er simpel, og at tanken er, at man skaber rum for en masse tanker og ideer, når tilgangen er legende.

”Hvis vi havde lavet det samme, men uden spilelementet, så ville vi være bekymrede for, om nogen tænkte: ’Det ved jeg jo ikke noget om. Jeg må hellere lade være med at sige noget’,” forklarer hun.

Tip Fagbladet FOA

Har du medvirket i en beredskabsøvelse, hvor omdrejningspunktet var sårbare borgere?

Så hører vi meget gerne fra dig, hvis du har lyst til at fortælle om dine oplevelser.

Skriv til Allan (alwa@foa.dk) eller Alexander (alkj@foa.dk).

Sådan ser noget af materialet fra Kriseklar ud. Alexander Pilgaard Kjær

Fagbladet anbefaler