Klumme:Hygiejnen skal flytte med

Malte Kristiansen

Vi skal jo stadig sikre den samme høje standard for hygiejne i dagligstuen, skriver sektorformand Pia Nielsen.

17. december

Hvis man bliver indlagt, forventer man selvfølgelig, at rengøringen er i orden.

Vi ved nemlig, at infektionshygiejnisk rengøring redder liv, forebygger sygdomme og reducerer genindlæggelser. Men hvad stiller vi op med
hygiejnen, når en større del af behandlingerne i fremtiden flytter væk fra de regionale sygehuse og i stedet ind i borgernes egne hjem?

Det er nemlig en af kongstankerne i den nye sundhedsreform. Et god tanke, hvis det betyder, at borgerne vil opleve et mere nært og personligt sundhedsvæsen. Men vi skal jo stadig sikre den samme høje standard for hygiejne i dagligstuen, som vi har på sygehuset. Den opgave vil jeg følge tæt. Det kræver blandt andet, at der bliver investeret i efter og videreuddannelse af personalet.

Forebyggelse af sygdom er en af samfundets vigtigste opgaver. Især i en tid, hvor brugen af antibiotika til både dyr og mennesker stiger, og
vi ser ind i store udfordringer med resistente bakterier. Heldigvis er problemet lavere i Danmark end mange af de lande, vi måler os med.

Det skyldes blandt andet det vigtige og stærke samarbejde på tværs af sektorer. Personale, der gør en kæmpe indsats for at skabe tryghed for borgerne ved at opretholde den høje hygiejnestandard.

Hvis sundhedsreformen skal lykkes med sine gode intentioner om mere forebyggelse, skal hygiejne prioriteres. Alle borgere har ret til tryg
behandling – uanset om den finder sted på et sygehus eller i deres egen dagligstue.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.


Fagbladet anbefaler