Ny guide til sociale medier kaldes “pensum” for alle, der arbejder med børn

Den nye platformsguide peger på otte forskellige punkter, som forældre og pædagogisk personale skal være opmærksomme på. Colourbox

Fra grooming til skjult reklame: Børn møder mere end det, vi tror. Ny guide samler de vigtigste faldgruber og viser, hvad du som forælder og fagperson skal være opmærksom på.

i dag kl. 14.07

Hvis du som enten forælder eller ansat i den pædagogiske sektor heller ikke kan følge med i udviklingen omkring sociale medieplatforme, er der nu godt nyt til dig.

Medierådet for Børn og Unge har nemlig udgivet en helt ny platformsguide med konkret og brugbar viden til voksne omkring børn – også jer, der ikke er helt opdaterede på de platforme, børn bruger.

Mange af de her platforme, vi taler om, er jo ikke for børn. Snapchat, TikTok, Instagram: de er ikke for børn

Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge

Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge samt advokat med fokus på børnebeskyttelse og digitale krænkelser, har været rundt og undervist på en masse skoler. Og erfaringerne herfra blev brugt i arbejdet med guiden, som har et politisk opdrag.

”Børn færdes nogle helt andre steder på nettet, end de voksne gør. Det er meget få voksne, der faktisk er på Roblox, spiller Minecraft eller Fortnite eller er på TikTok og Snapchat. De voksne er primært på Facebook og Instagram,” siger Miriam Michaelsen.

”Så jeg synes faktisk, at den nye guide er obligatorisk pensum for alle, der beskæftiger sig med børn. Hvis man ikke selv spiller Roblox eller er på TikTok, skal man som minimum læse det her, for at forstå, hvad det er for nogle steder, børnene færdes.”

Risiciene

Formålet med platformsguiden, fortæller Miriam Michaelsen, er at flytte noget af ansvaret væk fra børnene.

”Vi har i samfundet haft en holdning om, at når det nu er en børneplatform på nettet, så styrer børnene det vel selv. Men det samme gør sig ikke gældende, når børn færdes i de fysiske rum. Der forholder vi os til, hvor de går hen, hvem de skal hjem til, om de krydser befærdede veje og så videre.”

Det betyder ikke, at ansvaret alene ligger hos de voksne, understreger hun.

”Men det er noget af den voksne opmærksomhed, der er i de fysiske rum, som vi gerne vil have ned i de digitale rum,” siger hun.

”Mange af de her platforme, vi taler om, er jo ikke for børn. Snapchat, TikTok, Instagram: de er ikke for børn. Der er aldersgrænser. Og det første, man som forælder eller voksen omkring børn skal sikre, er jo, at børn under den alder ikke er på platformen.”

For børn risikerer at blive mødt af indhold, de ikke bør udsættes for. På platforme med chatfunktioner findes der eksempler på afpresning, om uønskede seksuelle henvendelser og om grooming.

”Platformsguiden giver også værktøjer til, hvordan man kan tale med børn om dét at chatte med fremmede: at de skal være opmærksomme på det ene og det andet,” siger Miriam Michaelsen.

Og så er der de andre platforme, hvor der ”bare” er content, altså indhold, som TikTok og Instagram. Mange tror, at TikTok bare er dansevideoer, og at Instagram bare er hyggelige billeder af venner og veninder.

”Men børn mødes jo af influencer-reklamer, der skal sælge et produkt. Der findes eksempler på piger helt ned til ni år, der spørger, hvad hinanden skincare-routine er.”

Vi kan måske endda lykkes med at gribe nogle af de særligt sårbare børn, hvis forældre ikke har ressourcer til at nørde ned i de her platforme

Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge

Otte opmærksomhedspunkter

I arbejdet med guiden startede Medierådet for Børn og Unge med ”bare” at kigge på platformenes problematiske indhold, fortæller Miriam Michaelsen. Men det stoppede ikke der.

”Jo mere vi er gået i dybden med det, og jo mere vi har gennemgået viden, data og alt muligt andet, har vi kunnet konstatere, at der er mere end bare indholdet, vi er nødt til at kigge på.”

Og det er derfor, at den nye platformsguide peger på intet mindre end otte forskellige opmærksomhedspunkter, der hver især fremhæver risici ved brug af de platforme, børn befinder sig på.

Her er de otte opmærksomhedspunkter

  • Problematisk indhold
  • Fastholdelse
  • Dataindsamling
  • Køb
  • Reklamer
  • Kontakt med fremmede
  • Gambling-elementer
  • Chatbots

Læs mere om opmærksomhedspunkterne her.

Samarbejde mellem personale og forældre

Der findes allerede anbefalinger til skærmbrug i både skoler og fritidstilbud. Men platformsguiden kan så assistere det pædagogiske personale i at træffe oplyste valg og gode beslutninger angående børnenes skærmbrug.

”Vi ser rigtig mange fritidsklubber, hvor børn på helt ned til 10 år kommer og gamer. Der sidder jo et pædagogisk personale, som ikke nødvendigvis er eksperter på det digitale. Og de er nødt til at kende de her risici, da de har ansvaret for børnene på matriklen.”

Samtidig kan platformsguiden hjælpe på samarbejdet mellem personale og forældre. Personalet kan forklare de begreber og fænomener, børnene bruger, og på den måde hjælpe forældrene til at forstå den verden, de unge befinder sig i.

”Så kan det pædagogiske personale være med til at klæde forældrene på. Og så kan vi måske endda lykkes med at gribe nogle af de særligt sårbare børn, hvis forældre ikke har ressourcer til at nørde ned i de her platforme,” siger hun.

For jo flere der kender til de risici, der er forbundet med et liv på digitale platforme, jo flere børn kan gribes i tide.

Tip Fagbladet FOA

Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler