Han ville hellere spise kakerlakker end tale om følelser – nu gør tv-eventyreren det alligevel
1:58
Eventyreren Morten Kirckhoff er vant til at rejse ud i verden. Men den sværeste rejse begyndte, da hans far fik demens.
i dag kl. 10.51
Harddisken var langsomt, systematisk og nådesløst blevet slettet minde for minde og menneske for menneske.
Han kunne ikke længere genkende mine børn, og jeg er som sagt ikke sikker på, at han anede, hvem jeg var.
Sådan beskriver Morten Kirckhoff følelsen af langsomt at miste sin far til demens.
I forbindelse med Demensugen har Morten Kirckhoff udgivet bogen ’Da min far var min far’, hvor han sætter ord på, hvordan det er at være pårørende til et menneske med demens.
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
Vil hellere spise kakerlakker end tale om følelser
Morten Kirckhoff er bedre kendt som eventyrer og rejser jorden rundt blandt andet i programmet ’Nul Stjerner’. Men hverdagen tog pludselig en drejning, da hans far begyndte at blive glemsom.
”Der starter jo en lang og uvirkelig rejse på fem-seks år, hvor alt det jeg kendte min far for og så op til, langsomt forsvinder. Jeg havde aldrig været forberedt på, at det skulle ske.”
Morten Kirckhoff beskriver sig selv som en del af en generation, der aldrig har været særlig god til at tale om følelser.
Derfor blev bogen om farens demenssygdom også den hidtil sværeste opgave i hans karriere.
”Jeg har nogle gange sagt, at jeg vil hellere æde en hel skål med kakerlakker, end jeg vil fortælle, hvad jeg er ked af.”
Alligevel endte flere ting med at overbevise ham om, at bogen skulle skrives.
”Hvis jeg tør fortælle sandheden og ikke sugarcoate det eller pakke det ind, så kunne jeg håbe på, at andre, der kommer til at stå i samme situation, kunne bruge det og spejle sig i det, så de ikke føler sig så ensomme.”
”Og derudover kan jeg samtidig ære min far og fortælle hans historie, så sygdommen ikke kom forgæves,” siger Morten Kirckhoff.
Derudover donerer han alle indtægter fra bogen til forskning i demens i håb om at kunne hjælpe andre familier, der en dag står i samme situation.
Positivt møde med systemet
På et tidspunkt i sygdomsforløbet blev faren så glemsom, at Morten Kirckhoff ofte gik og var bekymret for, om han var kommet noget til.
Derfor blev flytningen til et demensplejehjem i Greve en lettelse – både for familien og for faren selv.
”Jeg mødte kun nogle mennesker, der hver dag kæmpede for, at deres patienter fik en værdig tid til det sidste. Jeg har så meget respekt for deres arbejde.”
Han gik fra at være min far til, at jeg skulle agere hans far
Morten Kirckhoff
Morten Kirckhoff understreger, at det var godt, at faren, inden sygdommen blev for slem, flyttede ind på plejehjemmet.
”Det, at han var i en god forfatning, da han flytter på plejehjem, gør, at han føler sig hjemme og falder godt på plads. Og det tror jeg, betød meget for hans sidste tid.”
Rollerne skiftede
Noget af det sværeste under farens sygdomsforløb var, at rollerne mellem dem ændrede sig.
”Han gik fra at være min far til, at jeg skulle agere hans far. Jeg skulle pludselig hjælpe ham, forklare ting, og tage ansvar,” forklarer Morten Kirckhoff.
10 råd til pårørende fra Morten Kirckhoff
1. Sæt dig ind i sygdommen:
Jo mere du ved om sygdommen, jo nemmere er det for dig at hjælpe den syge og navigere i forløbet. Det styrker også din egen forståelse for, hvad der sker og hvorfor.
2. Få styr på det juridiske:
Få lavet en fremtidsfuldmagt, inden det er for sent. Det giver tryghed og sparer bøvl senere i forløbet. Du kan gøre det nemt på www.borger.dk.
3. Brug de kommunale tilbud:
Der findes masser af hjælp derude – brug den. En demenskoordinator kan for eksempel hjælpe med rådgivning, støtteordninger, hjemmehjælp, aflastning og plejehjemsforløb.
4. Pas på dig selv:
Det kan være utroligt hårdt at være pårørende til en, der er syg med demens. Skal du kunne hjælpe og støtte, er det vigtigt, at du selv trives. Sørg for at tage pauser og for også at gøre ting, som giver dig glæde.
5. Fordel ansvar, og involvér andre:
Forsøg at inddrage andre, så I sammen kan støtte den syge og samtidig aflaste og hjælpe hinanden. Det er ofte for stor en opgave at stå med selv.
6. Tal med andre:
Det kan hjælpe at åbne op for følelserne og tale om det, der er svært. Tal med venner, familie eller en psykolog, eller meld dig ind i en pårørendegruppe.
7. Tillad dårlige følelser:
Sammen med kærlighed og omsorg er det helt normalt at føle irritation, frustration, skyld, skam, afmagt og lettelse. Det er svære, men helt almindelige, følelser, som man ikke skal have dårlig samvittighed over.
8. Accepter sygdommens forløb:
Det kan være svært at acceptere, at ens kære skal på plejehjem. Husk, at det ikke er at give op, men kan være nødvendigt, så den pårørende kan få mere hjælp til det praktiske og en tryggere hverdag.
9. Vær forberedt på, at sorgen kan begynde tidligt:
Mange pårørende oplever ventesorg, hvor man, allerede mens den syge er i live, begynder at sørge, fordi man gradvist mister den person.
10. Vær forberedt på tiden efter dødsfaldet:
Du har måske allerede sørget længe over langsomt at miste en, du elsker, men vær forberedt på sorgen, der kommer efter døden. Det kan være forvirrende både at føle lettelse og stor sorg. Det er dog helt normalt.
Kilde: Da min far, var min far
Selvom Morten Kirckhoff selv har tre børn, som han har taget sig af igennem mange år, var det utrolig svært at skulle overføre det ansvar over for hans egen far.
”At stå i situationer, hvor jeg skal tage stilling til, om jeg skal skifte min fars ble og made ham med en gummiske, var et bizart rolleskifte. Det var livsomvæltende og virkelig mærkeligt.”
Han håber, at beskrivelserne af de svære følelser og situationer som denne kan hjælpe andre, der står i samme situation.
