Guide: Hvornår må du kigge i en patientjournal – og hvornår må du ikke?
Fra 2020 til 2024 blev der registreret knap 4.000 ulovlige opslag i patientjournaler, ifølge DR. Fagbladet FOA guider dig sikkert gennem reglerne, så du ikke risikerer at bryde loven.
15. april
Opdateret den 15. april af Sara Suri.
Et klik i en patientjournal kan virke harmløst. Uskyldigt, endda.
Men lad dig ikke narre – konsekvenserne kan være alvorlige.
Gang på gang dukker sager op i medierne: Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bliver afsløret i at kigge i journaler, de ikke har ret til at åbne. Resultatet? Fyringer, advarsler og i værste fald tab af autorisation.
Selvom reglerne lyder enkle – du må kun læse med, når det er nødvendigt for dit arbejde – kan virkeligheden være fuld af gråzoner. Må du læse en journal, når en kollega beder om hjælp? Hvad hvis du lige har haft en patient, men sagen er overdraget til en anden?
Sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed giver Fagbladet FOA dig her svar på de vigtigste spørgsmål om adgang til patientjournaler – så du kan navigere sikkert i hverdagen.
-
1
Hvilke sundhedspersoner har adgang til at kigge i patientjournaler?
Alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar har adgang til at kigge i patienters journaler.Derudover kan andre personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, også kigge i patientjournaler, hvis det enten:- er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten.
- er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil.
-
2
Hvornår må man som sundhedsperson kigge i en patients journal?
I disse tre tilfælde har sundhedspersoner i forbindelse med behandling af en patient ret til at kigge i en patients journal:- når patienten har givet samtykke til det.
- når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
- når det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
-
3
Hvem spørger man, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har berettiget adgang?
Det afhænger af de konkrete omstændigheder. Man kan eksempelvis søge nærmere viden i en instruks på behandlingsstedet eller spørge ledelsen. -
4
Hvad er konsekvenserne ved uberettiget at forsøge at kigge i en patientjournal?
I en sag fra 2023 udtalte Rasmus Møgelvang, der er hospitalsdirektør på Rigshospitalet:
”Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse – er i spil. Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder.”
I andre sager er der både eksempler på, at ansatte, der uberettiget har tilgået patientjournaler, er blevet politianmeldt, bortvist eller indkaldt til tjenstlig samtale. -
5
Kan man som patient begrænse adgangen til ansatte, der kan kigge i journalen?
Patienten kan frabede sig, at der indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger.Patienten kan ved tilkendegivelse også frabede sig, at der indhentes oplysninger til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb eller indhentes oplysninger til kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange.
Opslag i journal til andre formål end behandling
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
