Er skærme et problem i dagtilbud? Forsker kender svaret

”Nej, der er ikke et problem. Og der er to klare ting, der taler imod, at der skulle være et problem.”

Sådan svarer Andreas Lieberoth direkte adspurgt, om der findes et skærmproblem i de danske dagtilbud. Han er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og så er han en af tre forskere bag en større rapport, der i 2020 kortlagde brugen af skærme i dagtilbud landet over.

Grunden til, at den tre år gamle rapport er relevant netop nu, er, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil så godt som forbyde skærme i dagtilbuddene. Det vil han, efter en større spørgeskemaundersøgelse fra VIVE viste, at andelen af 3-årige, der bruger mere end en time om dagen foran en skærm, er steget fra 29 procent i 2009 til 52 procent i 2021. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Dagplejer: 'Vi skal turde snakke om børns skærmvaner'

Maksimalt 10 minutters skærm

Det er forældrene til de 3-årige, der er blevet spurgt ind til deres børns skærmtid. Og af gode grunde kan de kun vide, hvor lang tid deres børn sidder foran skærmen inden for hjemmets fire vægge.

Tilbage til Andreas Lieberoth, der altså ikke ser noget problem, og de to ting, han og kollegerne fandt ud af:

”For det første: Vi ser rimelig klart, at der ikke er særlig meget skærmtid i daginstitutionerne. Mange forestiller sig, at børn bliver parkeret med en iPad og sidder helt alene. Det gør de altså ikke. Og for det andet: Der er ikke særlig god evidens for, at det er skadeligt. Det postulat er der ikke forskning til at understøtte,” siger han.

Det sidste giver rapporten fra VIVE ham ret i. De skriver, at ”forskning og analyser i Danmark viser, at digitale medier ikke har en entydig god eller dårlig indflydelse på barnets trivsel.”

Andreas Lieberoth konkluderer i sin og kollegernes rapport blandt andet, at 70 procent af daginstitutionerne bruger højst 10 minutter dagligt på skærmaktiviteter. Og at langt størstedelen bruger skærme til lærings- og udviklingsmål. 10 procent svarer endda, at de aldrig anvender skærme, og godt halvdelen af dem begrunder det med, at børnene i forvejen har meget skærmtid derhjemme.

Bruges til læring

Over halvdelen svarer, at de bruger digitale medier som udvikling og læring og til at facilitere lege. Andreas Lieberoth fortæller, at det i høj grad bruges som en del af det almindelige pædagogiske arbejde:

”Da jeg gik i børnehave i 80’erne, og vi skulle øve dyrelyde, åbnede vi en pegebog og trykkede på koen, som sagde ’muuh’. Og det var ligesom det. I dag kan de, hvis de finder en død mus på legepladsen, gå ind på iPad’en og finde ud af, hvad de lige har set. I virkeligheden er det ligesom dengang i 80’erne – bare med et nyt værktøj.”

En anden ting, hvor digitale medier i den grad er behjælpelige, finder vi ved at kigge mod specifikke pædagogiske mål. Hvis et barn har mere behov for at lære tal end andre, eller hvis et barn har sproglige udfordringer, finder det pædagogiske personale det ekstremt hjælpsomt at have en app som hjælpemiddel.

”Nogle gange er det endda et værktøj, der giver pædagogerne mulighed for at tage sig af et andet barn, mens barnet, der sidder og lærer noget, kører videre selv, da appen jo kører videre. Det ville en bog for eksempel ikke gøre. For mange er det en udvidelse af de pædagogiske muligheder, og hvis man indskrænker dem, er det personalet, der kommer til at lide under det.”

Læs også: Sådan får fritidshjem børnene væk fra skærmen

80-90 procent analogt

De skræmmebilleder om, at børn i dag ikke ser andre mennesker i øjnene, kalder Andreas Lieberoth for noget eklatant vrøvl. Han fortæller, at de på baggrund af data fra blandt andet DR Medieforskning kan vise, at 80-90 procent af børns hverdag er analog:

”Selv hvis børn bliver parkeret foran en skærm, fra de kommer hjem, til der er aftensmad, foregår langt størstedelen af dagen stadigvæk uden skærm. Så der er rigeligt med tid til udvikling og leg og til at se både børn og voksne i øjnene,” fastslår han.

Som nævnt fravælger flere dagtilbud helt skærme i hverdagen, da de netop ved, at børnene får det behov stillet derhjemme. Og det faktum glæder forskeren:

”De viser sig jo som nogle enormt velreflekterede pædagogiske medarbejdere. De er allerede meget bevidste om, hvad et godt børneliv er. De tænker ikke: ’Ja! Mere skærm, så vi slipper for at lave noget!’ Sådan er de slet ikke. Heldigvis.”

Forældre genkender ikke billedet

Tirsdag skrev formanden for Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Signe Nielsen, et opslag på Facebook, hvor hun spurgte sine følgere, om de oplevede et problem med skærme i deres vuggestuer eller børnehaver.

Enkelte har svaret, at de oplever et problem. Men også at problemet skyldes manglende medarbejdere. Langt de fleste af kommentarerne fastslår dog, at de ikke oplever skærme som et problem. Svar som ”Nej, bestemt ikke” og ”Det er et opfundet problem” går igen i kommentarerne.