Digitale krænkelser rammer flere børn og unge: Sådan kan pædagogisk personale støtte
Syv ud af 10 børn og unge oplever digitale krænkelser eller ubehagelige oplevelser online. Men kun få søger hjælp hos pædagogisk personale, når det er gået galt.
12. september
Det kan være, de er blevet kontaktet af nogen, de ikke vil tale eller skrive med. Det kan være, de har set voldsomme billeder eller videoer. Eller det kan være, andre har skrevet noget grimt til dem på nettet.
Syv ud af 10 børn og unge mellem 9 og 17 har haft dårlige oplevelser eller er blevet krænket online i løbet af det seneste år. En markant stigning siden 2021, hvor tallet var 42 procent.
Det viser en ny undersøgelse blandt 4.000 børn og unge, som Epinion har lavet for Tryg Fonden og Red Barnet, der tegner et billede af, at deling af intime billeder, hadefulde eller sårende beskeder og afpresning eller trusler online er en del af hverdagen for alt for mange børn og unge.
Søger ikke hjælp
"Det er rystende, at tallet er så højt, og det kalder i allerhøjeste grad på handling, siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen til DR.
Undersøgelsen viser også, at børn og unge sjældent søger hjælp hos de voksne. Heller ikke hos pædagogisk personale eller lærere på skoler, SFO eller klub. Kun to procent opsøgte en lærer eller pædagog, hvis de var blevet kontaktet af nogen, de ikke ville skrive eller tale med. Og kun en procent gjorde det, hvis de havde set voldsomme billeder eller videoer på nettet.
"Vi ser desværre, at rigtig mange børn og unge, der oplever krænkelser, vælger ikke at række ud til en voksen eller en fagperson. De har en følelse af, at det ville gøre det hele værre," siger psykolog i Red Barnet Per Frederiksen, der ser det som bekymrende. For det betyder, at børnene både er udsat for forhold, de ikke bør være i, men også at de ikke får hjælp til at håndtere de oplevelser, de har.
Men hvordan griber man det som fagperson i skole, klub og SFO an? Det giver Per Frederiksen et bud på her.
-
1
Påtal det - inden det går galt
Undersøgelsen viser, at børn og unge har ikke en følelse af, at de kan stole på de voksne, når det gælder digitale krænkelser. At de voksne har styr på det og at de ikke ville møde bebrejdelser.
Men det er ikke mystisk, at børn og unge tror det, hvis ikke institutionen har påtalt, at de har en beredskabsplan og en strategi for, de krænkelser, der sker online, mener Per Frederiksen.
Derfor: Skab klarhed over, hvordan vi håndterer afpresning på nettet her. Vis børnene, at du forstår deres verden og forklar de skridt, institutionen vil foretage, hvis børn og unge får deres grænser overskredet, hvis de bliver mobbet online, eller hvis de ser ubehageligt indhold. Det er afgørende, at børn og unge får tillid til deres nære voksne. Og det er de mere tilbøjelige til at få, hvis de voksne påtaler, at den digitale trivsel er en del af børn og unges generelle trivsel.
-
2
Anerkend, at det digitale liv er del af børn og unges rigtige liv
En forudsætning for at børnene rækker ud er, at de har en fornemmelse af, at de voksne er nysgerrige på det, de er i online.
Derfor er det afgørende, at fagfolk viser interesse for det digitale liv, for det, der udspiller sig her, kan være lige så reelt som det, der foregår i klasseværelset. For barnet er oplevelsen lige så ægte, og krænkelsen er lige så krænkende, også selv om den er digital.
-
3
Stol på din børnefaglighed
Den børnefaglighed du bruger når et barn bliver udsat for digital mobning, adskiller sig derfor heller ikke fra den børnefaglighed, du bruger, når mobningen sker mellem børnene i sfo'en. Derfor skal vi turde bære vores faglighed ind i det, lyder Per Frederiksens råd. Og ikke blive hjælpeløse og tro, at 'det har jeg ikke forståelse for, fordi det sker digitalt'.
"Som fagpersonale forstår vi os på børn og unge, når de har været udsat for noget ubehageligt. Og derfor ved man også noget om det, der kan hjælpe, når det sker digitalt. Det er digitalt, men det er i sin natur ikke meget anderledes."
-
4
Drop 'hvad sagde jeg'
Det kommer ikke et ondt sted fra, når voksne siger til børn, at 'du må aldrig' eller 'hvad sagde jeg, det skulle du aldrig have gjort'. Ofte kommer det, fordi de voksne føler, at det digitale liv er uoverskueligt, at de ikke selv ved, hvad de skal gøre, eller hvordan det skal håndteres. Men vrede, eller udskamning er bare ikke særligt frugtbart, når barnet kommer til dig, fordi de er blevet udsat for grooming på sociale platforme.
Og vi vil rigtig gerne, understreger han, at børn trygt kan gå til deres nære voksne, fordi de nære voksne er virkelig gode til blandt andet at gennemskue, hvorvidt barnet er ved at blive fotomodel eller ved at blive groomet. De er en helt afgørende del af børnenes beskyttelse. Også den digitale.
Derfor er det ifølge Per Frederiksen vigtigt at sætte sig ind i børnenes digitale verden og have en ide om, hvilke trin, de nu skal igennem for at hjælpe. For det er børnene der taber på, at de voksne ikke forstår deres verden, og de dermed heller ikke kan levere den beskyttelse, børnene har krav på.
Skab tillid ved at vise børn og unge, at det er trygt og sikkert at gå til fagpersonerne. Og vis dem, at du har den viden, der skal bruges.
Kilde: Per Frederiksen, psykolog i Red Barnet
-
5
Læs mere her
Du kan finde meget mere viden i Red Barnets univers Slet Det Rådgivningen, der båder er skabt til børn, forældre og fagpersoner.
