Vind vilde julegaver med de bedste julekalendere i 2024
21. november
Skal du have en ekstra julegave i år?
Så har vi samlet tre julekalendere her, der - hvis du er heldig - kan forsøde din julemåned.
Du kan for eksempel spille med i PlusKort-julekalenderen, og vinde tøjgavekort, sæsonkort til forlystelsesparker, gavekort til oplevelser og meget andet.
Du modtager en mail med dagens låge fra 1. december og frem til juleaften. Jo flere låger med spørgsmål du åbner og svarer rigtigt på, jo flere lodder får du, og desto større er chancen for at vinde hovedpræmien: et gavekort til Apollo Rejser på 20.000 kr.
Igen i år har PlusKort valgt at donere 1 kr. pr. deltager i julekalenderen til Dansk Folkehjælps Julehjælp, som sørger for at udsatte børn i Danmark også får en god juleaften med juletræ, julegaver og julemad ligesom deres jævnaldrende, så spil med og støt samtidig en god sag.
Tilmeld dig PlusKort-julekalenderen her:
FOAs egen julekalender
Som medlem i FOA kan du også åbne en låge i FOAs egen digitale julekalender hver dag op til jul.
I år har du mulighed for at vinde præmier fra anerkendte mærker om Royal Copenhagen, SACKit, Lyngby Porcelæn, Georg Jensen Damask og Eva Trio.
Du kan vinde alt lige fra ovnfaste fade, bordlamper, vaser og håndklæder, over bestik, højtaler, sengetøj, hovedtelefoner og meget mere.
Spil med hver dag og få et lod i puljen for hver gang du svarer rigtigt - måske er du en af de heldige vindere.
Find FOAs julekalender her:
Forbrugsforeningens julekalender
PlusKort-julekalenderen er ikke den eneste julekalender, du kan åbne hver decemberdag frem til juleaften.
Hvis du er medlem af Forbrugsforeningen, kan du nemlig også fra den 1. til 24. december deltage i foreningens store julekalender. Her er der spændende præmier på højkant for over 150.000 kr.
Alle, der deltager i julekalenderen, er også med i konkurrencen om hovedpræmien, som er et rejsegavekort til Spies Rejser på 25.000 kr.
For at deltage, skal du downloade Forbrugsforeningens app. Her vil en julekalenderlågerne blive åbnet hver dag frem til juleaften.
For FOA-medlemmer er det gratis at være medlem af Forbrugsforeningen det første år. Herefter koster medlemskabet 132 kr. om året.