Overvåget og chikaneret: Køkken-medhjælper modtager erstatning efter seks års mareridt

Hun var glad for børnene. Hun var glad for opgaverne. Og hun var også glad for langt de fleste af kollegerne i den københavnske daginstitution, hvor hun arbejdede som køkkenmedhjælper. For eksempel mindes hun, hvordan pædagogerne godt kunne finde på at komme forbi og rose hende, når hun var alene i køkkenet.

Men når hun kigger tilbage på sine godt seks år på arbejdspladsen, er det en helt anden følelse, der overskygger de gode oplevelser:

”Det var voldsomt ubehageligt,” siger den 59-årige kvinde, som ikke vil have sit navn frem. Lamai er derfor et opdigtet navn.

Erstatning og kompensation

Ubehaget skyldes den kok, der havde det daglige ansvar for køkkendriften. Han mobbede og chikanerede Lamai så groft, at hun i 2021 – efter blandt andet flere sygemeldinger – måtte forlade arbejdspladsen med diagnosen kronisk depression.

Sidste år anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), at der var tale om en arbejdsskade – med en méngrad på 20 procent.

Hun fik erstatning, og forleden fik hun også kompensation for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, da Københavns Kommune indgik forlig og her vedstod sit ansvar for forløbet som arbejdsgiver.

Samlet har Lamai nu fået udbetalt 360.000 kroner, hvor hovedparten – cirka 250.000 kroner – er skattefri. Det er hun naturligvis glad for, men det er ikke pengene, der betyder mest.

”Jeg føler, der er sket en form for retfærdighed. I lang tid regnede jeg ikke med, der var nogen, der ville tro på mig. Men det gør de, og det betyder rigtig meget,” siger hun.

Blev konstant kigget over skulderen

Lamai har asiatiske rødder, men har boet i Danmark i 30 år. Hun har taget folkeskolens afgangsprøve, hun taler dansk og havde uden problemer haft ufaglært arbejde på to andre arbejdspladser, før hun blev ansat som køkkenmedhjælper.

Alligevel var det hendes danskevner og hendes faglige færdigheder, som kokken ifølge afgørelsen fra AES kritiserede, når han dagligt, ugentligt eller månedligt – alt afhængigt af hans humør – var efter Lamai.

Det fremgår også, at han overvågede hende og indledte skænderier, hvis opgaverne ikke var udført til hans tilfredshed.

”Han kiggede mig hele tiden over skulderen og var efter mig. Til sidst turde jeg slet ikke gøre noget uden at spørge. Det har jeg aldrig oplevet på andre arbejdspladser,” siger Lamai.

Men mobberiet begyndte igen, da lederen holdt op. Og der blev ikke lagt låg på, da en ny leder tiltrådte et år senere. I stedet fortsatte samarbejdsproblemerne i køkkenet.

”Jeg synes, jeg var overladt til mig selv og stod meget alene med det,” siger Lamai.

På arbejdspladsen var kokkens humørsyge velkendt. To pædagogiske medarbejdere har over for AES støttet Lamais udsagn og blandt andet oplyst, at han generelt talte ned til de fleste på arbejdspladsen. Den ene omtaler hans temperament som ’hidsigt’, mens den anden fortæller, at alle kunne høre det, når Lamai blev overfuset.

Støttet af to kolleger

Ingen af vidnerne har dog direkte overværet episoderne i køkkenet. Men det har heller ikke været afgørende for AES. Her hæfter man sig blandt andet ved, at to vidner støtter hendes fremstilling, selv om de ikke kan bekræfte episoderne direkte.

”Samlet set vurderer udvalget, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at du har været udsat for chikane, herunder nedladende udtalelser fra en kollega, der vurderes at have udgjort en ekstraordinær belastning i forhold til udviklingen af depression,” skriver AES.

Den afgørelse reagerede Michelle Khaleque, der er faglig medarbejder i FOA-afdelingen KLS, prompte på. Hun mente, arbejdsgiveren havde svigtet sit ansvar i sagen, og den fornemmelse støttede juristerne i FOAs arbejdsskadeteam.

”Det er ledelsens pligt at sætte ind over for den slags,” siger Michelle Khaleque, som er glad for, at Københavns Kommune er enig og nu har indgået forlig i stedet for lade en domstol sætte sidste punktum.

Mega-fantastisk afgørelse

FOA modtager løbende sager fra medlemmer, der har været udsat for mobning og chikane, hvor det er relevant at se på, om arbejdsgiveren har svigtet sit ansvar.

Aktuelt behandler juristerne således en håndfuld sager, der minder om Lamais. Og det er også i det lys, at Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA, kalder det ’mega-fantastisk’, at AES har tillagt vidnernes forklaringer afgørende vægt, selv om de ikke overværede enkelte episoder.

”I Lamais sag har de understøttet, at der var en giftig kultur og tone. Det er vigtigt at huske på i tilsvarende sager om arbejdsskader, der skyldes mobning og chikane,” siger Maria Klingsholm.

Københavns Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag, men fastslår i et skriftligt svar, at kommunen ikke accepterer krænkende adfærd på arbejdspladsen. Alle skal behandles med respekt og værdighed og opleve det som trygt og sikkert at gå på arbejde.

”Derfor er denne sag også én for meget”, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Aldrig mere daginstitution

Lamai er stadig mærket af hele forløbet. Hun er, siger hun, meget mere tilbageholdende end tidligere, hun har sværere ved at have tillid til andre, og hendes selvværd er lavt.

Det til trods er hun tilbage på arbejdsmarkedet og har fået job i en privat catering-virksomhed.

”Jeg kan godt savne børnene, men jeg skal ikke tilbage til en daginstitution igen,” siger hun.

Fagbladet FOA er bekendt med Lamais rigtige identitet.