Ny lovændring gør det lettere at få anerkendt arbejdsskader

Tidligere sosu-hjælper Gitte Bak Tanderup fik ikke anerkendt den arbejdsskade, hun pådrog sig, efter hun greb en borger i 2016. Begrundelsen lød, at skaden ’var forbigående’. Var Gittes skade sket, efter de nye regler er trådt i kraft, ville den være blevet anerkendt. Claus Bonnerup

Nye regler betyder, at der fra årsskiftet er blødt op for seks års stram praksis i arbejdsskadesager. Såkaldte ʽforbigående skader’ kan igen anerkendes. Godt for arbejdsmiljøet, lyder det fra FOA.

07. januar 2020

Hvis du kommer ud for et uheld på dit job, er det fra årsskiftet blevet lettere at få ulykken anerkendt som en arbejdsskade.

Det er konsekvensen af en lovændring, som ikke mindst FOA har presset på for at få gennemført som reaktion mod det markante fald i antallet af anerkendte arbejdsskader, der er sket siden 2013.

Den gang betød en dom i Højesteret, at praksis blev strammet. Skader, der blev betragtet som ’mindre og forbigående’, skulle ikke længere stemples som ’arbejdsskader’.

I de to første år med den praksis betød det, at antallet af anerkendte arbejdsskader faldt med knap 19 procent – fra 4.395 i 2014 til 3.575 i 2016.

FOA: Et vigtigt skridt

Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er glad for lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar i år.

”Det er et vigtigt skridt inden for området. Når skaderne ikke bliver anerkendt, har vi svært ved at få et reelt billede af, hvor udfordringerne er. Nu får vi meget bedre mulighed for at se, hvor folk kommer til skade både fysisk og psykisk, og så kan vi begynde at arbejde forebyggende,” siger Jens Nielsen og understreger, at de nye regler også vil skabe et bedre arbejdsmiljø:

”Man kunne jo spørge et hvilket som helst menneske: ’Har du lyst til at arbejde et sted, hvor mindre skader ikke bliver anerkendt?’ Der er jo ingen, der vil sige ja til.”

Forventet stigning 

Når de skærpede 2013-krav er blevet sløjfet fra 2020, vil man primært have fokus på den såkaldte årsagssammenhæng, når man vurderer, om en skade skal anerkendes.

Det betyder, at skaden bliver anerkendt, hvis eksempelvis en social- og sundhedsassistent får rygsmerter efter et tungt løft i en akavet stilling – også selvom skaden går i sig selv og ikke er blevet behandlet. Det er nyt, og det vil derfor få stor betydning for antallet af anerkendte skader, forklarer Anne Signora Toft, der er advokat i FOA.

”Vi vil uden tvivl se, at procenten af anerkendte anmeldelser vil stige støt. Mange af de skader, som er blevet afvist de seneste fem år, ville være anerkendt, hvis de var sket efter nytår,” siger hun og understreger, at det er umuligt at vurdere, hvor stor stigningen vil blive.

Minister: Mere retfærdighed

Lovændring blev fremlagt under den tidligere regering og vedtaget enstemmigt i Folketinget. Ifølge nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil de nye regler skabe mere retfærdighed på området.

”Vi forventer, at flere tilskadekomne vil opleve at få deres arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade. Derudover vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigere kunne tage stilling til, om der er tale om en arbejdsulykke eller ej. Det har stor betydning for den enkelte tilskadekomne at få en hurtigere afklaring,” siger Peter Hummelgaard.

Husk, at anmelde

Nu, hvor den nye lovændring er trådt i kraft, skal alle led i fagforeningen huske, at det er vigtigt at få anmeldt arbejdsskader. Sådan lyder opfordringen fra forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen.

”De seneste år har vi måske vænnet os til, at det er spild af tid at anmelde nogle typer af skader. Men med den nye praksis bliver det anerledes,” siger Jens Nielsen, der kun ærgrer sig over en ting ved lovændringen:

”Der opereres ikke med tilbagevirkende kraft. De nye regler gælder kun nye ulykker og uheld og favner desværre ikke alle dem, der er blevet fanget i fælden siden 2013,” siger han.

Kommer du til skade på jobbet, er det vigtigt, at du kontakter din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller FOA-afdeling.

Vendepunktet: I 2015 ramte de nu tidligere regler for anerkendelse af arbejdsskader bunden. Her gennemgår vi forløbet.

  • 2003

    En ny arbejdsskadereform betyder, at alle de sager, hvor der er en såkaldt årsagssammenhæng mellem en hændelse på jobbet og en personskade, anerkendes som en arbejdsskade. Det betyder, at der sket en stigning i antallet af anerkendelser.

  • 2013

    På baggrund af en højesteretsdom bliver reglerne skærpet. For at få anerkendt en skade skal den nu være varig eller behandlet med for eksempel fysioterapi, operation eller psykologhjælp. Det betyder, at mindre forbigående skader ikke længere bliver anerkendt.

  • 2014

    Antallet af anerkendte arbejdsskader begynder at falde drastisk på grund af de skærpede krav.

  • 2015

    Arbejdsskademyndighederne skruer lidt mere på kravet om behandling. En ting er, at man havde fået behandlet skaden, men nu skal man også igennem den nåleøje, der hedder, at behandlingen har været nødvendig for at komme sig.

  • 2018

    Lovgiverne erkendte, at det ikke kan være rigtigt, at man har en anerkendelsesprocent, som styrtdykker. Derfor vil man tilbage til intentionen med 2003-reformen, som var, at flere arbejdsskader skulle anerkendes.

  • 2020

    Den nye lovændring træder i kraft. Nu kan mindre forbigående skader anerkendes, uanset om de har udløst behov for behandling eller ej. Man forventer derfor, at anerkendelsesprocenten vil stige igen.