Loven er på plads, men sundhedspersonale kan fortsat ikke navnebeskyttes

I flere år har sundhedspersonale råbt op om behovet for at ikke at fremgå med fulde navn i patientjournaler, fordi risikoen for at blive opsøgt af tidligere patienter i privatlivet skaber utryghed.

Derfor vakte det tilfredshed, da en ny bekendtgørelse for journalføring trådte i kraft 1. juli sidste år. Den baner nemlig vejen for, at ansatte ved journalføring kan fremgå med anden identifikation end fulde navn.

Men hos Danske Regioner er det mere end 14 måneder senere fortsat ikke besluttet, om navnebeskyttelse af medarbejdere overhovedet skal være en mulighed.

Organisationen ønsker ikke at stille op til interview om emnet, før en nedsat arbejdsgruppe har afleveret deres bud på, hvordan en fremtidig løsning kan se ud. I et skriftligt svar oplyser Danske Regioner:

”Regionerne er i øjeblikket ved at afklare, hvorvidt de vil gøre brug af muligheden i bekendtgørelsen, og hvordan en evt. model kan se ud. Dette kræver en række tekniske og organisatoriske afdækninger. Danske Regioners bestyrelse forventes i efteråret at tage stilling til evt. modeller og it-løsninger.”

Læge dræbt i hjemmet

Sundhedspersonalets ønske om navnebeskyttelse voksede især frem, efter en tidligere patient i foråret 2019 brød ind i den 56-årige læge Charlotte Asperuds hjem. Her overfaldt og slog den tidligere patient hende så voldsomt, at hun kort efter afgik ved døden.

Allerede tilbage i september 2019 afleverede en arbejdsgruppe konkrete forslag med det formål at ’modernisere’ reglerne for journalføring. Et af forslagene var, at det fremadrettet skulle ’være tilstrækkeligt at registrere sundhedspersonens initialer’ i patientjournaler.

Hos medarbejderne er der ligeledes stor utilfredshed at spore. Det er blandt andet tilfældet i retspsykiatrien i Aarhus, fortæller Søren Rath, der er plejer og arbejdsmiljørepræsentant på afsnit R1.

Onsdag nåede utilfredsheden til et punkt, hvor medarbejderne mødtes til fyraftensmøde for at drøfte deres muligheder, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten.

”Vi har råbt op om det her i mange år, og nu har muligheden for at være anonym i journaler eksisteret i mere end et år, men intet er sket. Det eneste, der sker, er, at vi får flere og flere trusler rettet mod vores privatliv i takt med, at arbejdsmiljøet i psykiatrien bliver mere og mere råt,” siger Søren Rath.

Massiv opbakning blandt personalet 

Blandt de ansatte i sundhedsvæsenet er der generelt stor opbakning til navnebeskyttelse. Det viste en undersøgelse blandt FOAs medlemmer sidste år.

Her angav 77 procent af FOAs medlemmer i sundhedsvæsenet, at de enten er ’helt enige’ eller ’delvist enige’ i, at de vil benytte sig af navnebeskyttelse, hvis det bliver en mulighed. Blandt de ansatte i psykiatrien var det hele 96 procent.

Undersøgelsen viste samtidig, at flere medarbejdere har oplevet både at blive opsøgt og truet uden for arbejdstid af utilfredse patienter.

For eksempel har otte procent af de ansatte i socialpsykiatrien oplevet at blive truet uden for arbejdstiden af utilfredse borgere eller pårørende en eller flere gange. I behandlings- og distriktspsykiatrien er andelen helt oppe på 20 procent.

Ikke kun et ønske blandt sygehuspersonale  

Også blandt medarbejderne i den kommunale ældrepleje er ønsket om navnebeskyttelse stor. Knap 8 ud af 10 ansatte i ældreplejen angiver således, at de ville benytte muligheden for navnebeskyttelse, hvis de får den.

I Kommunernes Landsforening (KL) er man ’helt opmærksomme på problemstillingen’, lyder det i et skriftligt svar fra kontorchef for center for Sundheds og Socialpolitik, Nanna Skovgaard. 

I KL er vurderingen dog, at det er vigtigt for borgere at kende medarbejdernes fulde navn.

”Vi har ikke, baseret på de meldinger vi har fra kommunerne i dag, et billede af at chikane er et voksende eller meget udbredt problem på nuværende tidspunkt,” lyder det i svaret, der fortsætter:

”Men vi mener, at tilliden mellem borger og medarbejder er rigtig vigtig, og at det i den sammenhæng har en betydning at kende medarbejderens fulde navn. Heldigvis er der er i langt de fleste tilfælde tillid og en god relation mellem borgere og medarbejdere. Det skal vi holde fast i.”