Karina genkender overset problem: Der er en helt særlig grund til, at vi får smerter

Smerter er en del af arbejdet.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere på SDU, som har undersøgt, hvordan forflytninger af patienter på et neurologisk sengeafsnit foregår.

Her svarer mere end 8 ud af 10 social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, at de indenfor de seneste tre måneder har haft smerter i lænd, nakke eller skuldre.

Og smerterne skyldes i stor udstrækning patientforflytninger – et område, som forskerne mener, at der er en begrænset viden omkring, selv om problemet er stort.

Patienter på neurologiske sengeafsnit er desuden særligt udfordrende at flytte. Både fordi de kan have svært ved at forstå situationen, og fordi de kan finde på at gøre modstand eller reagere uforudsigeligt.

Kender til problemet

En af dem, som dagligt skal håndtere patientforflytninger, er social- og sundhedsassistent Karina Krause Halvorsen.

Hun arbejder på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) og har mange års erfaring fra plejehjem, hvor de smertefulde forflytninger ikke fylder nær så meget, som de gør på neurologisk afdeling – og det er der, ifølge hende, en helt særlig grund til.

“Vores store udfordring er manglen på hjælpemidler til de tunge patienter. På plejehjem har de nogle elektriske senge med lagener, der kan rulle borgeren om på siden – men det kan vi ikke få her,” fortæller hun.

Karina Krause Halvorsen er både AMR og forflytningsvejleder på afdelingen og har derfor hørt fra flere kollegaer, at de kan få smerter i forbindelse med forflytninger.

Hun oplever, at mange vælger at lave forflytningerne selv – også i situationer, hvor de burde være to om det.

“Der er rigtig mange, som ikke har lyst til at forstyrre deres kollega, når de står med en patient, hvor de egentlig burde være to til at lave forflytningen. Derfor ender mange med at gøre det selv – især hvis der er travlt på afdelingen,” uddyber hun.

Travlhed er årsagen

Noget tyder på, at det ikke kun er på den neurologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH), at mange vælger at lave forflytningerne selv.

Ifølge undersøgelsen fra SDU udfører 29 procent af de adspurgte medarbejdere ofte forflytninger alene – og her er travlhed på afdelingen hovedårsagen til, at mange ikke spørg en kollega om hjælp.

Ud af de 80 procent, som får smerter, er det kun et fåtal, som går til deres AMR med problemet.

Karina Krause Halvorsen tror, at årsagen skal findes i, at man kan komme til at bebrejde sig selv for at have lavet en flytning alene, selv om man ikke burde – og derfor holder mange smerterne for sig selv.

“Jeg tror, vi har brug for en kulturændring, hvis vi skal komme det her problem til livs. Vi skal blive bedre til at spørge vores kollegaer om hjælp, og så skal vi have mere undervisning i, hvordan vi bruger de hjælpemidler, vi har,” fortæller hun.

Og kulturændringen kan tilsyneladende kun komme for langsomt. I undersøgelsen fra SDU er det under halvdelen, der føler sig sikre på, at de kan udføre deres nuværende job om 10 år. Det gælder også i de yngre aldersgrupper.

Undersøgelsen bygger på 126 besvarelser fra personale fordelt på 8 neurologiske sengeafsnit i 4 regioner.

Fem anbefalinger

Forskerne bag rapporten peger på fem steder, hvor arbejdspladsen med fordel kan sætte ind, hvis den vil mindske de fysiske belastninger, der kan opstå ved patientforflytninger.

De understreger, at mange afdelinger er under et stort arbejdspres, og derfor kan det være en svær opgave at implementere følgende anbefalinger: