Et halvt år efter dokumentar fra forrået bosted, fortryder whistleblower intet: ”Jeg ville gøre det igen”

Da 39-årige Manje Hasso åbner døren til sin lejlighed i Tingbjerg, er blikket i hendes brune øjne både stærkt og varmt.

Det er ikke til at se på hende, at hun i efteråret 2023 havnede i orkanens øje, fordi hun valgte at stille sig frem i TV 2-dokumentaren Operation X: ’Nødråb i Natten’. En dokumentar, der rejste massiv kritik af bostedet Lynghuset i København, hvor Manje Hasso arbejdede, og som viste omsorgssvigt og forråelse blandt bostedets medarbejdere og ledelse. 

”Jeg er faktisk rigtig stolt over, at jeg stillede mig frem med min kritik offentligt. I begyndelsen tænkte jeg jo, ’hvad nu, hvis der ikke er nogen, der vil ansætte mig efter det her’. Men hallo, jeg har to ben, to arme og mit syn. Jeg skal nok klare mig,” siger Manje Hasso og uddyber, at Lynghuset er hjem for beboere med handicap, der har svære funktionsnedsættelser og ikke noget sprog.

”Lynghusets beboere har ikke nogen stemmer, så de kan ikke bare sige fra. Jeg var deres stemme,” siger hun.

Passer på sig selv og borgerne

Manje Hasso synes, at det er medarbejderes pligt at sige fra, hvis de oplever, at borgerne, de er ansat til at passe, ikke bliver behandlet ordentligt: Hvis de ikke får den nødvendige hjælp til personlig hygiejne, hvis medarbejderne ikke reagerer på beboeres mistrivsel, eller hvis personalets faglighed og empati ryger i baggrunden på grund af dårlige normeringer.

Alligevel understreger hun, at det kan være svært at sige fra, hvis man arbejder et sted, hvor medarbejderne er omsorgstrætte eller ligefrem forråede. En pointe, der bakkes op af en undersøgelse fra FOA, hvor 54 procent af medlemmerne mener, at det vil få konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads.

”Man kan jo være bange for at miste sit arbejde og levebrød, hvis man siger fra. Jeg oplevede, at mange kollegaer tænkte, at de bare skulle gøre deres arbejde, og hvis de så noget, der var forkert, skulle de bare pakke det væk. Men set fra mit perspektiv mister du ikke noget ved at tale højt om det, der ikke fungerer. Man kan jo alligevel ikke holde til at arbejde sådan et sted i særlig lang tid,” siger Manje Hasso.

Hun er en af de medarbejder, der afklaret har stillet sig frem med kritik. Modsat oplever 14 procent af FOAs medlemmer ifølge undersøgelsen, at det bringer negative konsekvenser med sig at sætte ord på kritisable forhold på deres arbejde.

Fortryder ikke

Den tidligere omsorgsmedhjælper fortæller, at hun blandt andet var drevet af sin dårlige samvittighed, da hun gik til TV 2. Hun har altid set sig selv som en stærk medarbejder med høj faglighed. Derfor vidste hun også, at hun ville få det svært med sig selv, hvis ikke hun aktivt sagde fra og prøvede at forbedre forholdene for beboerne.

”Min erfaring er, at hvis du ikke passer på borgerne, passer du heller ikke på dig selv. Når du så stopper med at arbejde, går du rundt og tænker over alle de ting, du oplever. Jeg endte med at få stress, selvom jeg jo prøvede at sige fra både overfor min leder og socialtilsynet, før jeg gik til TV 2,” lyder det fra Manje Hasso.

Ifølge Manje Hasso, der i dag er hjemmegående, har hun overvejende fået positive reaktioner på, at hun har stillet sig frem med ansigt og navn i dokumentaren fra 2023.

Fremmede og pårørende til beboerne har skrevet tak til hende, og nogle tidligere kollegaer har også sendt varme ord hendes vej. Hun har dog også hørt fra betroede veninder, hun arbejde sammen med på Lynghuset, at andre tidligere kollegaer har talt grimt om hende efter hun medvirkede i dokumentaren.

Men det tager Manje Hasso ikke så tungt.

”De skal bare passe deres arbejde og være ordentlige mod beboerne. Det siger jeg også til mine veninder, jeg siger I kan og sige, at I er der for beboernes skyld. I skal ikke bruge tid på, hvad jeg har gjort eller ikke har gjort.”

”Men jeg fortryder aldrig, at jeg ytrede mig. Jeg vil gøre det til enhver tid, hvis det kan hjælpe nogle mennesker,” siger Manje Hasso, der nåede at arbejde 11 år på Lynghuset.