Giv os tiden: "Vi er dem, der skal forme fremtidens borgere"
i dag kl. 12.38
Dette er et debatindlæg
Indlægget giver udtryk for skribenternes egen holdning.
Der er ikke noget, vi hellere vil som pædagogisk personale, end at sørge for, at alle børn har en følelse af at være en del af et fællesskab.
Det handler både om børn med diagnoser, men også om de børn, som tilpasser sig og måske bliver glemt i farten.
Det ligger faktisk i vores DNA.
Som pædagogisk personale i dagtilbud er inklusion derfor også noget af det, vi til dagligt arbejder mest med, og det, som i høj grad bliver prioriteret. Stærke fællesskaber danner rammen for arbejdet med børnene.
Som pædagogisk personale i dagtilbud er inklusion derfor også noget af det, vi til dagligt arbejder mest med, og det, som i høj grad bliver prioriteret. Stærke fællesskaber danner rammen for arbejdet med børnene.
I en ideel verden kan vi pædagoger sørge for lige muligheder for at deltage for alle. Deltagelsesmuligheder er noget, vi går højt op i, men hvordan sikrer vi det for alle, når vi ikke har tid til forberedelse, og sparring ikke bliver prioriteret af hverken ledelsen eller kommunen?
Det er et af de grundvilkår, vi som pædagoger arbejder under hver dag.
Debat på Fagbladet FOA
På Fagbladet FOA vil vi gerne sikre os, at den gode debat får lov til at fylde.
Vi bringer indlæg, som redaktionen udvælger – og som vi mener passer ind i debatten og vores rammer for god debat.
Vi bringer ikke politiske indlæg.
Lysten til at arbejde med børn kommer ud fra en følelse af at gøre noget særligt for andre. Men desværre oplever vi, at tiden til refleksion og forberedelse bliver nedprioriteret i dagligdagen.
Vi undrer os: hvordan kan vi arbejde med inklusion, hvis vi ikke får muligheden for at fordybe os i forberedelsen sammen med vores kollegaer?
Hvordan skal vi skabe en fælles vej for et barn, som har det svært, hvis vi ikke kan finde tiden til at reflektere sammen?
Vi vil så gerne, men vi har brug for hjælp.
Vi ved godt, at lederne har en sum penge til rådighed i institutionerne, og at de skal fordeles så retfærdigt som muligt. Vi ved også godt, at penge skal bruges på børnene - men det er præcis det dilemma, vi står i.
For vi har brug for tid til refleksion, så vi kan gøre en forskel for børnene. Samtidig er det tid, vi bruger væk fra børnene, og de timer bliver ikke dækket ind.
Modsat skolelærerne og pædagogerne på socialområdet har dagtilbud ikke de samme muligheder for forberedelse og refleksion i dagligdagen.
Ifølge BUPL bliver refleksion og fordybelse ikke prioriteret nok. Og ny forskning foretaget af lektor i pædagogisk psykologi Anja Stanek viser også, at det tværprofessionelle samarbejde er præget af manglende tid til refleksion over, hvordan vi kan få viden og feedback omsat, så den kan leve i dagligdagen.
I et notat fra VIVE peges der også på, at der særligt på dagtilbudsområdet mangler tid til fordybelse, et fælles sprog og fælles faglig forståelse.
Det er præcis det, som vi oplever.
For at inklusionen skal leve og fællesskabet blomstre, må vi have tid til at udvikle vores praksis. Vi skal tilpasse os børnegruppen, som konstant er i forandring i takt med samfundets udvikling.
Vi vil så gerne børnenes bedste.
Der er ikke noget, vi hellere vil, end at se en børnegruppe, som trives, udvikler sig og lærer.
Derfor, kære politikere, ledere og beslutningstagere: Tag os seriøst. Vi er dem, der skal forme fremtidens borgere, og vi skal hjælpe børnene med at mestre fremtidens krav og forventninger.
Giv os tiden. Vi har brug for den.
Vil du være med i debatten? Så send dit indlæg til juli@foa.dk
