Lærerne mener, de er godt rustede til det faglige støttebehov, der er i folkeskolen. Men når det kommer til udadreagerende adfærd eller et stort fravær, mangler de i nogle tilfælde kompetencer og rammer for at støtte bedst muligt op omkring eleverne. 

Sådan lyder det fra lærerne selv i den undersøgelse, VIVE netop er kommet med for Børne- og Undervisningsministeriet, hvor 585 lærere fra 153 skoler fordelt på 14 forskellige kommuner er blevet interviewet. 

Læs også: Børn i mistrivsel venter for længe på støtte

Rustet til det faglige

I undersøgelsen vurderer lærerne, at 23,4 procent af eleverne i tredje, sjette og niende klasse har et særligt behov for støtte i almenskolen i 2024.

Lærerne ser faglige udfordringer som de mest almindelige, for eksempel hjælp til læsning og skrivning, fastholde koncentrationen eller at overskue opgaverne. Her føler lærerne sig også godt rustede til at kunne håndtere den.

Læs også: Skydeidræt gavner børn med særlige behov

Men når det handler om at kunne håndtere vrede eller udadreagerende adfærd, at fastholde skolegang eller at undgå social eller faglig tilbagetrækning, så ser lærerne også, at der mangler kompetencer både hos dem selv, hos medarbejdergruppen generelt og i de rammer, skolen tilbyder eleverne. 

Læs også: ’Opgaven er voldsomt undervurderet’: Børn med autisme bliver ofte mødt af misforståelse – også af fagfolk

Bedre blik på miljøet

Samtidig peger rapporten på et større behov for at se på læringsmiljøet som en del af forklaringen – og løsningen på elevernes udfordringer. 

”Der er en tendens til, at læringsmiljøet og for eksempel støttemulighederne i klassen kun i begrænset omfang eller slet ikke inddrages, når man skal forstå, hvad der er på spil,” siger seniorforsker Thyge Tegtmejer til vive.dk, som sammen med sine kolleger har gennemført undersøgelsen. 

”Det medfører også, at man i overvejende grad ser i retning af individfokuserede løsninger. For hvis det er barnet, der opfattes som bærer af en bestemt problemstilling, så er det også barnet som man isoleret set sætter ind over for.”

Flere faggrupper skal arbejde tæt

Og lige præcis der, mener pædagog Tania Larsen, der har mangeårig erfaring både som inklusionspædagog i almenskolen og fra specialskoler, at man vil kunne hjælpe børn meget bedre, hvis man satte ind med flere fagligheder. For det vil kunne give et langt mere nuanceret blik på barnet og miljøet omkring det. 

”Vi skal have flere faggrupper i spil, og her vil jeg virkelig slå et slag for pædagogisk personale. For vi skal både have blik for barnet og for læringsfælleskabet, for de står ikke alene hver for sig. Men det kræver langt mere, end hvis man kun har blikket fast forankret på barnet.”

Og det kræver flere faggrupper, der arbejder tæt og praksisnært sammen omkring børnene. Psykologer, lærere og pædagogisk personale, der ikke er bundet af, at eleverne skal nå de fagfaglige læringsmål, der er sat op. 

”Vi er uddannet til at kigge på børn, at se udviklingskurven helt fra vuggestuen og opad, på tilknytning og på de tegn, man skal kigge efter. Og hvor lærerne arbejder meget didaktisk med læring, så er vi uddannet til at se på de faktorer, der gør, at børn modtager den læring. Det ene forudsætter det andet. Det sociale, personlige og faglige går hånd i hånd.”

Også for at forebygge, mener hun. 

”Jeg er og har altid været drevet af min nysgerrighed på, om man havde kunnet forhindre børnene i at blive dårligere, hvis de var grebet anderledes fra begyndelsen,” siger hun som både har set, hvordan de rette ressourcer gør det muligt at arbejde forebyggende, så vi får færre elever, der ender i specialtilbud. 

Det gælder både presset i psykiatrien, som gør, at børn må vente længe på at blive udredt, og det gælder lærere og pædagoger, der skal klædes godt nok på, så de formår at støtte både børn og unge og deres forældre helt ned til dagtilbuddene.  

Pædagogisk personale afgørende 

Netop flerfaglighed, to-voksen-undervisning, muligheden for mindre grupper og fokus på kvalifikationer nævner Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, som repræsenterer en stor del af det pædagogiske personale på landets folkeskoler. 

”Det pædagogiske personale kan understøtte lærerne i undervisningen, så de er to voksne i klasselokalet til at støtte børnene. Det vil også sikre en tværfaglighed, som kommer børnene til gode, fordi der vil være flere forskellige kompetencer i spil blandt de voksne, også på områder, hvor lærerne i dag kan føle, de kommer til kort,” siger Kim Henriksen i en pressemeddelelse, hvor han understreger, at de ekstra kræfter, vi sætter ind med, gerne skal bestå i personale med en pædagogisk uddannelse. 

”Så børnene er omgivet af voksne med en stærk faglighed. Derfor bør vi uddanne engagerede og erfarne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.