Fire år efter karriereskiftet: Peter er stadig 'forelsket' i faget

Social- og sundhedshjælperen Peter Borup Sørensen er lige kommet hjem fra en sekstimers vagt i hjemmeplejen i Lemvig.

I dag har han hjulpet borgere med at komme i bad, få medicin, smøre creme på kroppen og lagt øre til, hvis de havde brug for en at tale med.

Hans arbejdsliv i dag står i skarp kontrast til det, han havde som social- og sundhedschef i Viborg Kommune for blot fem år siden.

Peters jobskifte kom på alle læber, da han i 2021 annoncerede på sin LinkedIn-profil, at han ville forlade sin velbetalte chefstilling til fordel for en titel som social- og sundhedshjælperelev. Et valg, som for ham skyldtes, at han manglede mening i sit arbejdsliv.

Sidst Fagbladet talte med med 65-årige Peter, var for snart fire år siden, hvor han netop var dimitteret som social- og sundhedshjælper i Holstebro og glædede sig til rigtigt at komme ud i faget.

"Det bliver godt at være sammen med mine kolleger og borgerne. Det gør utrolig meget for mig, at jeg kan hjælpe nogen, der virkelig har brug for det," sagde han dengang til Fagbladet FOA.

Men hvordan ser hverdagen ud nu, hvor 'forelskelsen' i faget har lagt sig?

Stadig ’forelsket’ i faget

Der var engang, hvor Peter Borup Sørensens arbejdsliv var præget af lange møder, skjorte og jakke og en 60-timers arbejdsuge. Han sad for eksempel med, når kommunale budgetter blev fremlagt, og der skulle lægges langsigtede strategier for ældreområdet.

Men der var særligt én ting, som manglede – følelsen af at gøre en forskel.

"Det er ikke, fordi mit gamle arbejde ikke var spændende, men jeg brugte for meget tid og energi på noget, jeg ikke kunne se resultatet af. Nu ser jeg forskellen, jeg gør, hver eneste dag."

Der er altså ikke noget, der tyder på, at Peters ’forelskelse’ i faget er forsvundet, selvom han nu har været i hjemmeplejen i snart fire år.

"I dag bruger jeg både min hjerne, hjerte og hænder, når jeg går på arbejde, og det gør det til verdens bedste job," siger han.

Har ikke helt sluppet det politiske

Selvom Peter ifølge ham selv har ’verdens bedste job’ i hjemmeplejen, er det ikke det eneste job, han varetager i dag.

Kort efter han begyndte på uddannelsen til social- og sundhedshjælper i 2021, blev han nemlig spurgt, om han ville stille op som byrådskandidat for Socialdemokratiet Lemvig Kommune.

Så selvom den dengang nyopstartede social- og sundhedshjælperelev havde svoret, at han ikke skulle påtage sig nogen form for lederrolle igen, blev han alligevel valgt ind i byrådet og tog fire år på posten.

Og da der var kommunalvalg i 2025, blev han ikke kun genvalgt – han fik endda en ny titel som næstformand i Social- og Sundhedsudvalget, hvor hjemmeplejen hører under.

”I mit nye arbejdsliv havde jeg brug for at være medarbejder uden nogen form for lederansvar, og det er jeg glad for stadig er sådan. Men i byrådet tænkte jeg, at min erfaring fra politik og ældreplejen ville gøre stor gavn," siger han.

Med sin nye næstformandstitel er Peter blandt andet gået i gang med at kigge på, hvordan kommunen kan rekruttere flere elever og medarbejdere til sundheds- og ældreområdet. Det er en af de dagsordner, hvor han kombinerer sin politiske og praktiske erfaring.

"Jeg ved jo, hvordan ældreplejen ser ud indefra, og kan tale med politikere og forvaltningen om, hvordan vi gør faget mere attraktivt," siger han.

Hjemmeplejen er stadig første prioritet

På fire år er det altså lykkes Peter at få politisk indflydelse sideløbende med sit job i hjemmeplejen.

Men det er nu stadig jobbet i hjemmeplejen, der bliver prioriteret højest, slår han fast.

"Jeg bruger mine faglige og relationelle kompetencer med borgere, pårørende og kolleger, og det er utrolig tilfredsstillende, når det går op i en højere enhed," siger han og tilføjer:

"Og så er det jo dejligt med et arbejde, hvor jeg har fri, når vagten er slut. Jeg tager ikke arbejdsopgaver hjem, som jeg gjorde i mit gamle arbejdsliv."

Selvom Peter er lykkelig for sin nye hverdag, er han også bevidst om, at arbejdsrammerne og vilkårene i ældreplejen langt fra er perfekte.

Man kan hurtigt komme bagud i køreplanen, lønnen er lav, og der er stor udskiftning blandt kollegerne – for bare at nævne nogle af tingene.

Men de nogle gange pressede dage vægter ikke tungere end de stjernestunder, han får med borgerne – og derfor har han ikke et sekund fortrudt sit karriereskifte.

"Vi skal tale faget op, og jeg håber, min historie kan være med til at inspirere andre til at gå ind i det her fag. For det er utrolig meningsfyldt," siger han.

Til spørgsmålet om Peter kan se sig selv i faget om fem år, har han svært ved at forestille sig, at det skulle være tilfældet. Men det er kun fordi andre ting i hans liv begynder at fylde mere.

”Jeg vil gerne have mere tid til at være morfar, passe hus og være frivillig i forskellige sammenhænge,” siger han og tilføjer:

”Jeg kunne godt se mig selv være besøgsven for nogle af de ældre, der savner selskab – fordi man får så meget glæde tilbage fra dem, man hjælper.”