Stor reform på vej: Nyt praktisk gymnasium skal lokke flere unge til velfærdsfagene

Som element i sin uddannelsesreform introducerer regeringen nu den praktiske gymnasielinje EPX. Målet er, at endnu flere unge skal have mulighed for at række hånden op og række ud efter en studenterhue. Colourbox

Som led i en større omlægning af uddannelsessystemet foreslår regeringen en helt ny gymnasielinje, der både er praktisk og teoretisk. FOA hilser udspillet velkomment.

08. oktober

En helt ny gymnasielinje, der er målrettet de 15 til 17-årige, som har mere talent for og interesse i det praktiske end i det boglige.

Det var en af de største nyheder, der landede, da regeringen i dag præsenterede sit udspil til en ny uddannelsesreform.

Den nye gymnasielinje kommer til at hedde EPX og bliver skruet sammen, så indholdet både er praktisk og teoretisk. På den måde kommer EPX til at supplere det almene gymnasium (STX) og handelsgymnasiet (HHX), men i flere tilfælde skal de unge undervises under samme tag – eller i hvert fald tæt på hinanden.

Ifølge regeringens udspil skal den nye linje nemlig oprettes i 87 byer, hvor EPX’erne skal have samme mulighed for både at gå i skole og feste sammen med jævnaldrende i stedet for, at de som i dag – eksempelvis – begynder på en erhvervsskole, hvor gennemsnitsalderen er 26 år.

Relevant for hver tredje 

Det fælles, unge studiemiljø er i sig selv en vigtig pointe, understregede den børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, da han tirsdag præsenterede udspillet sammen med økonomiminister Stephanie Lohse, Venstre, samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne.

”EPX er målrettet dem, der ikke er modne til at gå direkte fra folkeskolen til en læreplads, men heller ikke er interesserede i oldtidskundskab. Dem, der gerne vil have mere praktisk undervisning i for eksempel velfærd eller håndværk,” sagde Mattias Tesfaye.

Samtidig noterede han, at EPX'erne herefter kan tage stilling til, om de vil være elektriker eller social- og sundhedsassistent, tage en professionsuddannelse som pædagog eller bygningskonstruktør eller vælge noget helt tredje.

Relevant for hver tredje

På pressemødet skønnede Mattias Tesfaye, at den nye linje kan være relevant for 30 til 40 procent af en årgang.

”I år var der 47.000 unge, der søgte en af de nuværende gymnasieuddannelser. Vores forslag om tre gymnasieretninger vil give 11.000 flere ansøgere,” sagde Mattias Tesfaye.

Værd at vide om forslag til nye ungdomsuddannelser

  • Den nye gymnasielinje EPX er to-årig og skal give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser samt enkelte professionsbacheloruddannelser. Det bliver muligt at tage en et-årig overbygning, der giver generel adgang til øvrige professionsbacheloruddannelser. 

  • Adgangskrav til EPX er, at man har bestået folkeskolens afgangsprøve bestås med et karaktergennemsnit på 2 (adgangskravet til STX og HHX hæves til 6).

  • 10. klasse nedlægges, men til gengæld bliver FGU en rettighed.

  • HF nedlægges, men voksne vil stadig have mulighed for at tage en gymnasial uddannelse på enkeltfag, der svarer til HF.

Kilde: uvm.dk

Han forsikrede også, at det stadig vil være muligt at gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsskole, hvis man for eksempel har sikret sig en læreplads.

Og han noterede, at der også er tænkt på de elever, der ikke længere kan fortsætte i 10. klasse, fordi den mulighed skal nedlægges. De får i stedet ret til at vælge det forløb, der i dag kendes som FGU.

Et godt og modigt bud

I FOA hilser forbundsformand Mona Striib udspillet velkomment. Hun hæfter sig ikke mindst ved, at reformen kan være et redskab til at lokke flere unge til at uddanne sig inden for sosu-fagene, hvor der i de kommende år bliver voldsom mangel på arbejdskraft.

”Det er en enorm samfundsudfordring, og jeg synes, at vi i dag ser et godt og modigt bud på, hvordan vi kan tegne uddannelseslandsskabet på en ny måde, så vi kommer mere faglært ind i fremtiden,” siger Mona Striib.

Hun er også glad for, at regeringen med EPX-linjen skaber et alternativ til det klassiske gymnasium. Og så hæfter hun sig ved, at der stadig er mulighed for at begynde direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen:

”Sådan skal det være. For mig at se er det helt afgørende.”

Samlet pris: 4,4 milliarder om året

Fra 2030 kommer regeringens forslag til nye ungdomsuddannelser til at koste 2,3 milliarder kroner ekstra om året.

Men derudover rummer det nye udspil også en række nyheder inden for hele den del af  voksenområdet, der handler om professionsuddannelser, efteruddannelse og videreuddannelse.

Her er regeringen klar med en række nye initiativer, der i alt kommer til at koste 2,1 milliarder kroner om året fra 2030.

Det samlede udspil kaldes Forberedt på Fremtiden. Nu skal den endelige reform forhandles på plads med Folketingets øvrige partier. Herunder kan du i første omgang læse nogle af de vigtigste nedslagspunkter.

Værd at vide om forslag til bl.a. professionsbachelorområdet

Uddannelsesreformen indebærer også ændringer i professionsbacheloruddannelser som pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Her foreslår regeringen blandt andet:

  • Flere undervisningstimer, undervisning på mindre hold samt mere vejledning og personlig, faglig sparring.

  • Undervisningen på uddannelserne skal blive mere praksisbaseret.

  • Bachelorprojektet afløses af en praksisbaseret professionsprøve. Her skal der investeres i mere simulations- og værkstedsundervisning på professionsbacheloruddannelserne. Og praktikforløbene skal forbedres.

  • Der skal være nye muligheder for at tage en professionsbacheloruddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse på mere fordelagtige vilkår, end det kendes i dag. Det vil gøre det muligt for studerende, der ønsker at arbejde ved siden af studiet, at gennemføre en professionsbacheloruddannelse uden deltagerbetaling og SU.

  • Man skal kunne læse til sygeplejerske og socialrådgiver på merit.

  • Der oprettes nye, praksisrettede professionsmasteruddannelser, så professionsuddannede kan tage en overbygningsuddannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.

  • Der kommer nye muligheder for fri, praksisrettet efteruddannelse for alle, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse. De nye muligheder kan både bestå af enkelte fag og moduler og mere sammenhængende forløb.

  • Der skæres 15 ects-point fra, så professionsbacheloruddannelserne bliver tre måneder kortere, end i dag.

Kilde: ufm.dk


Fagbladet anbefaler