OK24: Her er resultatet af FOAs forhandlinger for sosu-personalet i regionerne
FOA har indgået forlig med Danske Regioner om nye overenskomster for social- og sundhedspersonalet i landets regioner.
05. marts
Mere i løn fra både organisationsmidler og trepartsaftale, højere pension, ny døgnarbejdstidsaftale, et lavtlønsprojekt og projekter for at få social- og sundhedsassistenters og portørers kompetencer endnu mere i spil.
Det er nogle af de resultater, FOA har forhandlet hjem for social- og sundhedspersonalet i landets regioner, for eksempel på sygehusene.
Og medlemmerne kommer til at kunne se på det lønkontoen, når aftalen er fuldt indfaset, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA:
”Social- og sundhedspersonalet kommer til virkelig at kunne mærke, at lønnen bliver øget. Vi har lagt næsten alt, hvad den har kunnet trække på løn, for eksempel med en ny lønstigning på det syvende anciennitetsår. Men også start- og slutlønnen bliver hævet,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
-
1
Lønstigninger fra generelle forlig
Den økonomiske ramme blev i alt 8,8 procent i de generelle forlig, hvoraf to procent blev afsat til organisationsforhandlinger. De 6,5 procent går til de generelle lønstigninger over de næste to år til alle kommunalt og regionalt ansatte.Allerede 1. april 2024 stiger lønnen med fire procent.Et gennemsnitligt FOA-medlem i regionen får cirka 2.400 kr. i generel lønstigning, når aftalen er fuldt indfaset. Men det er kun en del af den lønstigning, som social- og sundhedspersonalet kan se frem til.
Derudover kommer der yderligere lønstigninger fra organisationsmidler og trepartsmidler. Hvordan de ser ud, og hvilke andre resultater FOA fik forhandlet hjem i de regionale organisationsforhandlinger i social- og sundhedssektoren, kan du se herunder. -
2
Lønstigninger og nyt lønforløb
Sidste år blev der indgået en trepartsaftale om et lønløft til særlige grupper – herunder social- og sundhedshjælpere- og assistenter.Sammen med organisationsmidlerne går trepartsmidlerne til at hæve både regionalt ansatte social- og sundhedsassistenter og hjælpere i løn hen over perioden.
For eksempel er der indført et nyt lønforløb med en lønstigning på det syvende anciennitetsår til begge grupper. Se de nye lønforløb her:Både voksenelever, social- og sundhedspersonale, der ikke har en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse og medarbejdere med brugererfaringer – kaldet peers – hæves fra løntrin 11 til løntrin 13.
-
3
Ny døgnarbejdstidsaftale
Der er landet en ny aftale om arbejdstid på døgnområdet i regionerne.
FOA-formand Mona Striib kalder aftalen historisk god.Du kan læse mere i denne artikel om, hvad du som social- og sundhedsmedarbejder i regionen får ud af den nye døgnarbejdstidsaftale -
4
Pension
Med virkning fra 1. april 2025 hæves pensionsprocenten fra 12,6 procent til 13,2 procent for social- og sundhedshjælpere og -assistenter.For tilsynsførende assistenter hæves pensionsprocenten fra 13,5 procent til 14 procent. -
5
TR til elever
Med praktikpladsaftalen er parterne enige om, at elever, der er i praktik i en region, skal have adgang til den relevante tillidsrepræsentant.
-
6
Højere tillæg til portører
Funktionstillægget for alle medarbejdere på overenskomsten for sygehusportører er i dag på 8.255 kr. i årligt grundbeløb.
Det hæves med 6.107 kr. til 14.363 kr. fra den 1. april 2025.Derudover er parterne enige om et pilotprojekt, hvor det skal undersøges, hvordan portører kan indgå i mere sundhedsfaglige opgaver med fokus på patientservice. -
7
Fokus på social- og sundhedsassistenters kompetencer
Social- og sundhedsassistenters kompetencer er meget efterspurgte i regionerne.Et nyt projekt, der er aftalt i overenskomstperioden, ”har til formål at identificere nye områder, hvor det i særlig grad kunne give mening at udvikle regionalt eller nationalt forankrede muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelsestilbud til social- og sundhedsassistenter,” lyder det i aftaleteksten. -
8
Ny plustidsaftale
Som en forsøgsordning kan arbejdsgiveren og den enkelte ansatte aftale at øge arbejdstiden til maksimalt 42 timer ugentligt. Ordningen er frivillig, og man skal have været ansat tre måneder på fuldtid, før aftalen kan iværksættes.Lønnen forhøjes forholdsmæssig på grundlag af det aftalte timetal, og der indbetales pensionsbidrag af den forhøjede løn.