Han var som en storebror for Mette: Nu er han beboer på det plejehjem, hvor hun arbejder
Arbejdet med mennesker kan være følelsesmæssigt krævende. Ofte må man skubbe egne følelser til side. Det oplevede Mette, da hendes gamle ven stod foran hende på plejecentret.
i dag kl. 08.21
Det var en helt almindelig aftenvagt for social- og sundhedsassistenteleven Mette Moff.
Men pludselig stod hendes gamle ven foran hende. En ven, som hun ikke havde set i årevis.
Han havde fotograferet hende, da hun i hendes yngre dage havde været showdanser. Givet hende gode råd med på vejen om kæresteproblemer. På mange måder havde hun betragtet ham som en storebror.
Nu var han beboer på det plejehjem, hvor Mette havde sin aftenvagt. Ramt af demens.
”Jeg blev helt paf, da jeg så ham og udbrød: Hvad laver du her?,” fortæller Mette.
Selvom han lignede sig selv, var meget alligevel forandret.
Jeg har ikke før haft demens tæt på i mit privatliv. Der kom det tæt på.
Mette Moff, social- og sundhedsassistentelev
Mette siger til begejstret til sin ven, at det er længe siden sidst, men tvinger sig selv til at falde ned.
”Jeg kan se i øjnene på ham, at han synes, at der sker meget, og at han har svært ved at gennemskue, hvem jeg er”.
På turen hjem bliver Mette for alvor berørt af situationen.
”Da jeg kører hjem, bliver jeg utrolig ked af det, fordi det er så urimeligt. Det er jo en god ven jeg har haft og bare ikke hørt fra i mange år,” fortæller hun og fortsætter:
"Jeg har ikke før haft demens tæt på i mit privatliv. Der kom det tæt på”.
Råd til dig, der arbejder med høje følelsesmæssige krav
Ifølge Arbejdstilsynet indebærer et arbejde med "høje følelsesmæssige krav", at man har direkte eller indirekte kontakt til mennesker, der stiller særlige krav til medarbejderen om blandt andet at:
- Rumme og håndtere andres følelser
- Skjule egne tanker og følelser
- Tilpasse sin kommunikation
Arbejdstilsynet har opstillet en række råd til dig, der er på en arbejdsplads, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav:
- Vær opmærksom på dig selv: Søg hjælp, hvis der opstår svære situationer.
- Spørg ind til dine kollegaer: Hold øje med om nogen af dine kollegaer har brug for en snak eller støtte.
- Tal med din leder eller arbejdsmiljøsrepræsentant: Gør ledelsen opmærksom på, at hu har brug for hjælp til at håndtere de følelsesmæssige belastninger, så de kan tilbyde sparring og støtte.
Kilde: Arbejdstilsynet
Den faglige kasket bliver på
Selvom mødet ryster Mette, er hun i situationen bevidst om, at hun skal forholde sig professionelt.
”Det er svært at stå i det. Jeg bliver jo en slags pårørende, men jeg holder fast i min faglighed og sørger for, at jeg ikke bliver slået ud af kurs, ” siger Mette uddyber.
”Han er der stadig, men nu har han den sygdom. Det må jeg acceptere og så er det bare mit job at være der på bedste vis for ham”.
Selvom Mette godt kan se, at det kan være svært at agere både fagperson og pårørende, så fortæller hun, at det ikke er uvant for hende.
”Jeg har også altid taget den faglige kasket på, hvis der for eksempel har været noget sygdom i familien,” siger hun.
"Når mit menneske forsvinder"
Mettes gensyn med hendes gamle ven blev startskuddet på digtsamlingen: "Når mit menneske forsvinder", der udkom i august 2026. Digtene tager afsæt i Mettes erfaringer fra 27 år i plejesektoren. To af digtene henter direkte inspiration fra gensynet med hendes ven.
Digtene veksler mellem tre perspektiver: den demensramte borger, de pårørende og plejeren. Mette håber, at digtene kan skabe et rum for refleksion - både hos plejepersonalet og de pårørende.
En øjenåbner
Selvom mødet på mange måder var hårdt for Mette, så endte det også med at blive en øjenåbner for hende.
”Jeg har fået en større forståelse for, hvad sygdommen gør ved et menneske efter vores møde".
Samtidig er Mette blevet bevidst om, at det er hendes kald i livet at skulle arbejde i plejesektoren.
”Oplevelsen gjorde det tydeligt for mig, hvor god jeg egentlig er til at rumme borgere, der lever med sygdommen og møde dem netop, der hvor de er,” siger hun fortsætter.
Glæden i at arbejde med borgere med demens har givet Mette lyst til at lære mere om sygdommen. Derfor er hun også begyndte at læse til social- og sundhedsassistent.
"Jeg er bare den fødte plejer. Det må have stået under min stjerne, da jeg blev født”.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk
