Inflationen har bidt sig fast: ”Jeg låner penge af mine børn for at betale tandlægen”
Rengøringsassistent Patience Akiiki Jensen er blandt de mange tusinde FOA-medlemmer, der mærker de seneste års prisstigninger. Deres virkelighed forstærker ifølge FOAs formand kravet om særlige puljer til de lavestlønnede ved de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster.
01. februar
Det så dystert ud, da inflationen ramte Danmark for godt to år siden og skabte økonomisk usikkerhed i mange hjem.
Men selv om det nu er slut med voldsomme prisstigninger, hersker usikkerheden stadig. I hvert fald hos mange FOA-medlemmer. Ifølge en helt ny undersøgelse, foretaget blandt tæt på 4.000 medlemmer, har 51 procent svært ved at få pengene til at slå til.
Priserne er nemlig ikke rullet tilbage til de gode gamle dage før inflationen i 2022. Nu er de bare stabile på et meget højere niveau.
Betaler regninger i små portioner
Det kan Patience Akiiki Jensen, 58 år og rengøringsassistent i Hvidovre Kommune, skrive under på.
I hendes familie – hun er gift og parrets yngste på 20 år bor stadig hjemme – er det meget svært at få pengene til at slå til og have råd til for eksempel medicin og tandlægeregninger.
”Når jeg har været hos tandlægen, låner jeg penge af børnene og betaler regningen i mindre portioner. Både når det en lille regning på 500-600 koner for et almindeligt eftersyn eller en stor operation som den gang, jeg fik lavet en krone. Det sker også, børnene låner mig penge, hvis jeg skal have noget medicin,” siger Patience Akiiki Jensen.
Savner at komme på ferie
Hun har ikke lyst til at nævne sin præcise løn. men vi kan slå fast, at hun er ansat på fuld tid i en institution i Hvidovre. Hun møder klokken halv seks hver morgen. Hun er ufaglært. Og så kan hun ikke huske, hvornår hun sidst forkælede sig selv.
”Jeg kan heller ikke huske min sidste ferie. Jo, for resten, jeg var hjemme i Uganda for to år siden, men det var fordi, min far var død og skulle begraves. Her var det også børnene, der hjalp mig med penge.”- Hvad drømmer du om?
”Jeg savner at komme på ferie. Det kunne være rart at opleve et sted i Europa med manden og børnene. Men den drøm er slet ikke kommet tættere på, efter at min mand blev arbejdsløs for otte måneder siden. Han arbejdede i en bank, men der er ikke så meget at lave mere.”
Samme niveau som i 2022
For knap to år siden var det tilsvarende antal 40 procent, så her er der altså sket et mindre fald.
Men samtidig fortæller den nye undersøgelse også, at det stadig er tæt på hver fjerde, der af økonomiske grunde dropper tandlægebesøg, undlader at købe nødvendigt tøj eller fodtøj og lader være med at reparere udskifte eller hvidevarer.
Bank genkender billedet
I PenSam Bank, der tilbyder særlige fordele til FOA-medlemmer, genkender man det billede, undersøgelsen tegner. Også selv om det overordnede indtryk ifølge forretningsdirektør Michael Christensen er, at de fleste har klaret sig ’nogenlunde gennem det seneste års økonomiske uvejr’.”Selv om inflationen ser ud til at have fundet sig et leje, er der ingen tvivl om, at prisstigningerne har kunnet mærkes i de flestes økonomi. Det billede kan vi også genkende i vores dialog med FOAs medlemmer – ikke mindst som kunder i PenSam Bank. Vi oplever med jævne mellemrum, at medlemmer har svært ved at få enderne til at hænge sammen økonomisk,” siger Michael Christensen.
OK-pulje til de lavtlønnede
Fem gode råd til en bedre økonomi: Læs her.