Få styr på OK24: Nu kan du stille Mona Striib spørgsmål
FOA har arrangeret en række webinarer, hvor du får mulighed for at blive klog på overenskomstresultaterne, før der afholdes urafstemning om dem.
07. marts
For at sikre, at både dig og dine kolleger er bedst rustet til at afgive jeres stemme under urafstemningen, arrangerer FOA tre webinarer for medlemmer og tillidsvalgte, hvor overenskomstresultaterne vil blive præsenteret.
Under disse webinarer vil forbundsformand Mona Striib fremvise resultaterne, og deltagerne får også mulighed for at stille spørgsmål til både formanden og formændene for de fire sektorer.
Selvom forhandlingerne endnu ikke er afsluttet, forventes det, at de tre webinarer vil blive afholdt på følgende datoer:
-
14. marts klokken 17 – 19
-
18. marts klokken 8.30 - 10.30
-
18. marts klokken 18 – 20
-
19. marts klokken 17 – 19
Så sæt allerede kryds i kalenderen nu.
Hvordan deltager jeg?
Hvis du er interesseret i at deltage i et webinar, kan du tilgå det gennem Zoom. Tilmelding er ikke nødvendig – du kan blot logge på den ønskede dag via OK24-temasiden på foa.dk.