Beredskabskaos, hundredvis af druknede og mudder overalt. Kan det ske i Danmark?
En af nyere tids mest ekstreme vejrhændelser ramte Spanien i efteråret. Vi er slet ikke forberedt på noget lignende herhjemme, lyder kritikken.
12. juni
Aftenen og natten efter den 29. oktober 2024 var forfærdelig i Valencia-regionen.
Omtrent den samme mængde regn, som der normalt falder over Danmark på et år, faldt over bakkerne og bjergene nær den spanske storby på under et døgn, og områdets floder kunne slet ikke følge med.
Biler blev kastet rundt, som var de af Lego, og kældre blev oversvømmet langt hurtigere, end Titanic sank.
228 mennesker omkom i oversvømmelserne, og ødelæggelserne var enorme.
Det mudder, som var overalt, var noget af det værste.
José Miguel Basset, chef for Valencia-regionens brandmyndigheder i efteråret 2024
”Det var det mest kritiske øjeblik i min 42 år lange karriere,” siger José Miguel Basset, der var chef for Valencia-regionens brandmyndigheder på det tidspunkt.
4. juni gæstede han Danske Beredskabers årsmøde i Odense for at fortælle om ulykken og det, man har lært af den i Spanien.
Mudder overalt
Selv om Spanien og Valencia-regionen naturligvis havde beredskabsplaner, var de på ingen måde gearet til en katastrofe af de dimensioner, der ramte.
Efter det akutte redningsarbejde handlede det blandt andet om at sikre en nogenlunde forsyning af fødevarer og strøm.
Der var også to redningsstationer, som var sat helt ud af spillet, fordi de lå for lavt til at undgå oversvømmelserne.
”Og så var det mudder, som var overalt, noget af det værste,” siger José Miguel Basset.
Hver liter vand, som løb ind i gader og ned i kældre, indeholdt omkring 300 gram jord og grus, oplyser han.
For mange frivillige
Da redningsarbejdet var på sit højeste i Valencia, var der indsat næsten 3.000 brandfolk på samme tid. Derudover var der omkring 8.500 militærfolk i gang og titusindvis af frivillige.
Men selv om der i teorien var brug for alle kræfter, var der også brug for overblik og koordinering, fortæller José Miguel Basset.
”Det var ikke muligt at huse alle på samme tid i katastrofeområdet, og det var uklart, hvordan der skulle tages ansvar for de frivillige,” siger han.
”Vi manglede også troværdige data og et fælles kommandosprog for indsatsen i en situation som denne.”
Han peger også på, at der manglede en national plan for katastrofale hændelser, som indtraf samtidig, og at der ikke havde været afholdt øvelser, som man kunne trække på i den ekstreme situation.
FOA: Frivillige er ikke løsningen
Selv om en så ekstrem vejrhændelse næppe kommer til at ske i Danmark (se boks), er der stadig noget, vi kan lære af Valencia-tragedien.
Særligt når det handler om, hvad vi gør, når vi skal håndtere flere katastrofale situationer på samme tid.
Det mener FOAs sektorformand for beredskabsområdet, Thomas Brücker.
”Det er enormt vigtigt, at vi sikrer, at beredskabet er bygget op omkring en kerne af højt uddannede beredskabsfolk. Hvis man tror, at de frivillige kan løse det hele for en, tager man virkelig fejl,” siger han.
”FOA mener også, at vi skal inddrage andet teknisk personale som en del af beredskabet, så det er andre professionelle, der er med til at løse opgaven, hvis der sker noget med vores kritiske infrastruktur i forbindelse med for eksempel ekstreme vejrhændelser eller cyberangreb.”
’Et spørgsmål om liv’
Også hos Danske Beredskaber ønsker man sig flere øvelser i fremtiden.
”Desværre bliver initiativet med flere og større øvelser svært at gennemføre i praksis, da den kommunale komponent, som står med det operative føringsansvar, slet og ret ikke har flere ressourcer til at gennemføre øvelser eller uddannelse,” siger formand Jarl Vagn Hansen i en pressemeddelelse.
”Der er opstået et kompetencegab, som jeg ikke bryder mig om. Vores indsats har nemlig betydning for vores evne til at redde liv, men også vores egne til at beskytte vores eget liv under indsats.”
DMI: Ikke helt det samme i Danmark, men …
En dansk vejr-katastrofe, der kan sammenlignes med den, der ramte Valencia-regionen i efteråret 2024, er ikke realistisk.
Det forklarer beredskabschef i DMI Knud-Jacob Simonsen.
Dels er det danske landskab ikke bjergrigt, så alt vand samles i store floder, som risikerer at oversvømme store områder. Og dels har Danmark nogle jordtyper, der er bedre til at optage regnvand.
”Men vi begynder at se en større mængde nedbør, end vi før har set på et døgn. Særligt om vinteren betyder mere nedbør og et højere grundvandsspejl, at vi vil opleve større problemer for oversvømmelser,” siger han.
”Så der er ingen tvivl om, at der kommer et andet – og mere alvorligt – skadesbillede i Danmark i årene fremover som følge af ekstreme vejrhændelser.”
Hos FOA mener Thomas Brücker, at det er prisværdigt, at Danske Beredskaber er ærlige om, at rammerne ikke er til stede til at udføre de øvelser, som nutidens udfordringer kræver.
”Det viser jo, hvor sårbart beredskabet er, for det burde jo være muligt at øve sig ude i kommunerne. Er der ikke mulighed for det på grund af ressourcer, må det problem løses. Ellers er det en kæmpe falliterklæring,” siger han.
Regeringen: Vi er i fuld gang
For to måneder siden præsenterede regeringen ’Nationalt Risikobillede 2025’, som myndigheder, regioner og kommuner kan bruge i forbindelse med deres planlægning af beredskabet.
I den forbindelse sagde minister for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen:
”På tværs af staten er vi i fuld gang med at få set beredskabsplanlægningen efter i sømmene, så det matcher det trusselsbillede, vi står overfor (…) Vores samfunds basale funktioner skal kunne fungere – også hvis der sker cyberangreb mod vores kritiske infrastruktur, strømafbrydelser eller oversvømmelser.”
