Organisationers dom: Psykiatriplan svigter de mest sårbare
Tirsdag landede den længe ventede psykiatriplan endelig. Men der er afsat for få ressourcer til socialpsykiatrien, mener både kommunerne, FOA og landsforeningen SIND.
29. september 2022
Tirsdag kunne regeringen og 11 partier i Folketinget endelig præsentere den psykiatriplan, som mange har ventet på, siden Mette Frederiksen som ny statsminister i 2019 præsenterede den som et løfte.
Siden har den været ventet med høje forventninger, men ikke alle er lige tilfredse med indholdet. Især mangler socialpsykiatrien ressourcer, mener både FOA, Kommunernes Landsforening (KL) og Landsforeningen SIND.
Dette særlige hjørne af psykiatrien er i særlig grad udfordret. Som Fagbladet FOA beskrev tidligere i år, var der 31 bosteder, der i 2021 fik et eller flere strakspåbud af Arbejdstilsynet. I alt blev der givet 41 påbud, fordi vold og trusler udgjorde en akut risiko for de ansatte.
Og i dag er et af de store problemer, at 45 procent af de ansatte i socialpsykiatrien ingen social- eller sundhedsfaglig uddannelse har ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.
Det problem skal løses, og derfor forventer FOAs formand, Mona Striib, at der løbende bliver afsat mere end de 43,8 mio. kroner, der ifølge psykiatriplanen er reserveret til kompetenceudvikling af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
”Det er vigtigt, at der er sat midler af til et kompetenceløft af medarbejderne i socialpsykiatrien. Men det bliver altså et langt, sejt og derfor også dyrt træk, fordi der er så mange ufaglærte blandt de ansatte. Derfor skal vi sikre, at midlerne bliver ved med at følge med også på det lange stræk. Det er nogle af vores samfunds mest sårbare borgere, vi her taler om, og de skal selvfølgelig mødes af fagligt dygtige ansatte,” siger Mona Striib.
Psykiatriplan endelig vedtaget: Det skal du vide
KL: Skæv prioritering
Udover penge til uddannelse og kompetenceløft er der afsat 35 mio. kroner til kvalitetsløft, som skal ske ved ’udbredelse og implementering af recovery-orienteret rehabilitering som tilgang,’ som det fremgår af aftaleteksten.
Ifølge KL giver det 90.000 kroner i alt over fire år per kommune til kvalitetsløft. Og det er bekymrende, mener Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg og formand for KL’s socialudvalg.
”I en situation, hvor vi i socialpsykiatrien desperat mangler hænder, kompetencer og ressourcer, skuffer det mig, at man ikke prioriterer at styrke hjælpen til de mest syge borgere. Der er i lige så høj grad brug for et akut løft af kapaciteten i socialpsykiatrien, som der er i den regionale psykiatri. Ellers flytter vi bare udfordringerne fra den ene sektor til den anden,” siger han i en pressemeddelelse.
”Det undrer mig, at man prioriterer så få midler til at løfte socialpsykiatrien, så vi kan give borgere med alvorlig psykisk sygdom et bedre tilbud på blandt andet bostederne. Særligt når mange af pengene i stedet bruges på at få embedsmænd i statens egne styrelser til at lave endnu flere nye projekter, råd og analyser. Den prioritering er i mine øjne skæv,” siger Ulrik Wilbek.
Efter endnu et knivoverfald på bosted: Nu må det være nok
SIND: Dårlige vilkår står i vejen for faglighed
Formand for landsforeningen SIND, Mia Kristina Hansen, er enig i, at pengene til at uddanne personale er for få, men hun mener også, at problemet starter et andet sted – nemlig ved dårlige forhold.
”Det, jeg selv har oplevet, er, at man på grund af dårlige arbejdsforhold ikke har mulighed for at bruge sin faglighed,” fortæller Mia Kristina Hansen, som, før hun blev formand for SIND, var socialpædagog på bostedet Lindegården i Roskilde, hvor hendes kollega Vivi Nielsen blev dræbt i 2016.
”Vi var faktisk rigtig fagligt dygtige, hvor jeg arbejdede, men alligevel var der en person, der blev slået ihjel. Det var, fordi vi ikke kunne gøre det, der var brug for, og fordi vi fik nogle arbejdsopgaver, der ikke gav mening i forhold til de mennesker, vi arbejdede med. På den måde blev der skabt nogle situationer, som var farlige,” siger Mia Kristina Hansen, som efterlyser, at politikerne lytter mere til medarbejdernes erfaringer, når de udarbejder handlingsplaner, og ikke kun til ledelsen.
Fagfolk: Kommunerne er ikke rustet til fremtidens psykiatri
Hun savner også, at socialministeriet sidder mere med ved bordet sammen med Sundhedsstyrelsen, så ”det hele ikke handler om sengepladser,” siger hun.
”Der er ikke noget forkert i det, der er landet. Men jeg tænker også, at resten mangler. Vi skal have taget os mere af borgerne både før, under og efter en indlæggelse. Hvordan kan vi sikre, at mennesker får den hjælp, de har brug for, inden de bliver indlagt, så man måske kan undgå at de bliver indlagt,” siger Mia Kristina Hansen.
