Fire greb der virker: Sådan gør du demensplejen mere sansevenlig
Mennesker med demens kan have svært ved at sortere i og forstå de mange sanseindtryk, som de får i løbet af en dag. Korrekt sansestimulering kan hjælpe dem med at finde mere ro og tryghed, fortæller demenskoordinatorer.
i dag kl. 09.50
For mennesker med demens kan helt almindelige plejesituationer ende med at blive en ubehagelig oplevelse.
Det kan for eksempel være, når de skal vendes i sengen, men ikke når at registrere at de bliver rørt ved. Eller når en tur i liften giver dem følelsen af, at de er ved at falde ud.
En fremskreden demens påvirker nemlig ikke kun vores evne til at huske ansigter eller hvor gamle vi er. Den skader også de centre i hjernen, som skal bearbejde de sanseindtryk, vi hele tiden udsættes for.
Demenskoordinatorerne og ergoterapeuterne, Laura Primdahl og Lena Christina Lohmann, har de seneste syv år hjulpet social- og sundhedspersonale i Aarhus Kommune med at blive klogere på sansevenlig demenspleje.
Her kommer de med deres bedste råd og erfaringer til dig, som gerne vil forstå, hvordan sansestimulering kan blive en gevinst for borgerne og personalet.
-
1
Bliv klogere på hvorfor sanseindtrykkene svigter
Som børn lærer vi om syns-, høre-, lugte- og smagssansen. Men faktisk har vi mennesker yderligere tre sanser; muskel-led sansen, berøringssansen og balancesansen.
Og det er især de tre sidstnævnte sanser, som skades i takt med en fremskreden demens.
”Demensramte mennesker kan for eksempel have svært ved at forstå, hvorfor de skal vaskes forneden og kan have en forsinket reaktion til en berøring. Selve sansningen er ofte den samme men bearbejdelsen af sanseindtryk, er ofte forværret,” fortæller Lena Christina Lohmann.
Derfor anbefaler de to demenskoordinatorer, Lena Christina Lohmann og Laura Primdahl, at personalet bliver opmærksomme på, om en bestemt adfærd hos borgeren kan skyldes vanskeligheder med muskel-led sansen, berøringssansen og balancesansen.
-
2
Prøv forskellige ting af
Lena Christina Lohmann besøgte et plejehjem, hvor plejepersonalet havde problemer med at gennemføre morgenplejen på en borger med demens.
I sengen skulle borgeren vaskes forneden, have tøj på og til sidst liftes over i en kørestol. Men det endte ofte med en udadreagerende reaktion fra borgeren, som kunne finde på at kradse og tage fat i personalet.
”Borgeren var særligt udfordret i sin balance- og muskel-led-sans. Samtidig var personen hypersensitiv og havde en forsinket respons på berøringer,” fortæller Lena Christina Lohmann.Derfor fik hun personalet til at forberede borgerens krop på, at der ville være berøringer i forbindelse med intimpleje.
”Når vi har problemer med muskel-led-sansen kan vi ikke kropsmæssigt fornemme, hvor vi er. En af de måder, man kan arbejde med det på er at give den demensramte borger tre tryk ved hoften, så der sendes et signal til hjernen om, at der er berøringer i den nedre del af kroppen,” forklarer Lena Christina Lohmann.
I tilfældet her hjalp det at give nogle tryk, men for Lena Christina Lohmann er det vigtigt at understrege, at sansestimulering ikke virker ens for alle.
”Plejetilgangen er den personcentrerede omsorg, og derfor kan man ikke lave en generel liste over ting, der virker ved en specifik sanseforstyrrelse. Det handler om at prøve forskellige ting af over en længere periode og kigge på, hvordan beboerne reagerer,” fortæller Laura Primdahl.
De anbefaler en prøveperiode på minimum 14 dage, før man kan konkludere om sanse stimuleringen har virket.
-
3
Lav en screening
Lena Christina Lohmann og Laura Primdahl hjælper blandt andet sundhedsfagligt personale på plejehjem med at lave sansescreeninger, hvis en beboer udviser tegn på sanseforstyrrelser.
I screeningsprocessen hjælper de to demenskoordinatorer personalet med at kigge på borgerens adfærd og udfylder et spørgeskema om forskellige symptomer på sanseforstyrrelser. Det kan være alt fra, at beboeren ikke er modtagelig for personlig pleje, men også at personen bider tænderne sammen eller har dårlig balance.
”Meget af tiden handler det jo om, at mennesker med demens bliver utrygge og bange, hvis de ikke sansemæssigt kan følge med i, hvad der sker, og hvorfor det sker. Ved at spore sig ind på, hvordan vi sansestimulerer dem på en rigtig måde, kan vi kompensere for den skadede sans,” siger Laura Primdahl.
Hun anbefaler at man kigger på borgerens adfærd og skriver ned, hvordan de reagerer på små tiltag. Det kan for eksempel være som de tre tryk på hoften, eller en ekstra kollega til plejeopgaven.
”Ved en sansescreening er det en god idé at tale fælles om, hvordan man oplever borgeren i hverdagen. Hvad skete der lige inden situationen, hvor de blev udadreagerende? Hvordan kan vi understøtte deres balanceevne?” forklarer Lena Christina Lohmann.
-
4
Sæt tempoet ned
Mange demensramte mennesker har svært ved overgangen fra en aktivitet til en anden. Derfor plejepersonalets tempo stor betydning for, hvordan overgangen bliver taget imod.
”Mennesker med demens er enormt opmærksomme på de spejlinger, som personalet sender. Hvis du tager tingene i et roligt tempo og taler i et lavere toneleje, viser du borgeren, at de kan være trygge, og du nok skal passe på dem,” fortæller Laura Primdahl.
”Det er svært for dem at sortere i alle de sanseindtryk, der kommer ind, så en skinger stemme eller høje lyde kan i sig selv være medvirkende til, at borgeren bliver overstimuleret,” tilføjer Lena Christina Lohmann.
Samtidig handler det også om at være nysgerrig på, hvad der beroliger borgeren. Bliver de beroliget af berøringer, eller har berøringer den modsatte effekt? Kan en tyngedyne hjælpe dem med at slappe af?”Et godt råd til social- og sundhedspersonalet er, at de skal turde prøve ting af på borgerne. Hvis de ikke kan lide det, så skal de nok vise det,” siger Lena Christina Lohmann.
De tre nærsanser
Berøringssansen – den taktile sans
Berøringssansen sidder i huden og registrerer blandt andet smerte, tryk, kulde og varme. Den hjælper os også med at mærke forskel på, om noget for eksempel er hårdt eller blødt.
Muskel-led-sansen - den proprioceptive sans
Muskel-led-sansen – eller bevægelsessansen, som den også kaldes – fortæller os, hvor vores kropsdele befinder sig. Den fortæller for eksempel hjernen, hvordan vores arme og ben er placeret, eller hvor munden er, når vi tager en bid af noget mad.
Balancesansen - den vestibulære sans
Balancesansen sidder i det indre øre og hjælper os med at holde balancen og kroppen oprejst. Den registrerer, hvordan hovedet og kroppen bevæger sig, og arbejder tæt sammen med synet og muskel-led-sansen.
Tip Fagbladet FOA
Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk