Han havde lært at respektere borgernes nej – men i praktikken blev han bedt om at fortsætte

60-årige Jes Lazo Danielsen bliver færdiguddannet som social- og sundhedsassistent i 2027. Privatfoto

Social- og sundhedsassistentelev kendte reglerne om magtanvendelse fra uddannelsen, men i praktikken blev han konfronteret med situationer, hvor de var svære at efterleve.

i dag kl. 09.56

Under et tidligere praktikforløb skulle social- og sundhedsassistenteleven Jes Lazo Danielsen hjælpe en borger med at få rengjort sin hånd. Borgeren havde en neurologisk sygdom, der havde fået fingrene til at krølle sig sammen, så hånden var knyttet. 

Jes havde tidligere forsøgt at rengøre hånden med vatpinde, men der sad stadig snavs og afstødte hudceller mellem fingrene og i håndfladen. 

Det kan være svært at balancere borgernes selvbestemmelsesret og de mange opgaver, som vi skal nå.

Jes Lazo Danielsen, Social- og sundhedsassistentelev

Derfor fik Jes besked på, at han skulle holde borgerens arm og hånd fast og udstrakt, mens fingrene blev rettet ud, så hånden bedre kunne blive gjort ren. 

Borgeren gav først sit samtykke, men undervejs forsøgte vedkommende at trække armen til sig og sagde fra. Alligevel blev Jes bedt om at fortsætte. 

”Det føltes meget grænseoverskridende. Jeg havde lyst til at stoppe og komme tilbage senere for at forsøge igen,” fortæller Jes. 

Når tiden presser selvbestemmelsen

Jes gjorde, hvad han fik besked på, selvom det stred imod det, han har lært på social- og sundhedsassistentuddannelsen SOSU H om magtanvendelse. 

For ifølge ham var det et indgreb i borgerens selvbestemmelsesret og mente, at der var tale om en magtanvendelse. Men det blev afslået, og så blev der ikke talt mere om det.  

”Det kan være svært at balancere borgernes selvbestemmelsesret og de mange opgaver, som vi skal nå,” siger Jes. 

Gode intentioner gør ikke en magtanvendelse lovlig

Jes havde ret i sin vurdering. Der var tale om en magtanvendelse, fortæller Eva Naur, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og har skrevet sin ph.d. om magtanvendelse. 

”Magtanvendelse har ikke noget at gøre med hensigten. Det handler ikke om, hvorvidt man gør det i en god hensigt eller med omsorg for borgeren. Det afgørende er, at man bruger sin magtposition til fysisk at gennemføre noget, som borgeren ikke ønsker,” siger Eva Naur.

Det er et udtryk for en presset branche, hvor vi putter folk i kasser og forventer, at bestemte opgaver bliver løst inden for nogle faste tidsrammer.

Jes Lazo Danielsen, Social- og sundhedsassistentelev

Selvom syge- og plejepersonale har en omsorgspligt over for borgerne, trumfer den dog ikke borgernes ret til selvbestemmelse, forklarer Eva Naur. 

Tværtimod handler det om at finde andre måder at hjælpe på, hvis borgeren siger fra. 

”Omsorgspligten er også en pligt til hele tiden at være nysgerrig på, hvordan man kan løse den nødvendige opgave på en måde, som borgeren kan holde ud,” siger hun.

Et system med faste rammer 

Episoden med borgerens hånd er ikke den eneste situation, hvor Jes Lazo Danielsen har oplevet, at det kan være svært at få det, han har lært på uddannelsen til at hænge sammen med virkeligheden i praktikken. 

Da en udviklingshæmmet borger skulle have børstet tænder, var vedkommende i begyndelsen samarbejdsvillig. Kort efter at Jes var begyndt at børste tænderne, tog borgeren fat i tandbørsten og holdt fast i den. 

For Jes var det et tegn på, at borgeren ville have det til at stoppe. 

Det at lytte og være opmærksom på en borgers måde at sige nej skal være en opfordring til at blive ved med at prøve at finde ud af, hvad der skal til for, at den her borger trygt vil lade personalet hjælpe.

Eva Naur, Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet

Men der blev fundet en ekstra tandbørste frem, så tandbørstningen kunne fortsætte, selvom borgeren stadig holdt fast i den første. Borgeren skulle nemlig nå i bad, blive klædt på, få medicin og morgenmad, inden vedkommende skulle køres til et aktivitetscenter. 

”Det er et udtryk for en presset branche, hvor vi putter folk i kasser og forventer, at bestemte opgaver bliver løst inden for nogle faste tidsrammer. Samtidig skal vi som personale også hurtigt videre til den næste borger,” siger Jes. 

Tillid er afgørende 

Hvis borgerens signaler overhøres, kan det ifølge Eva Naur skabe en ond spiral, hvor borgerne bliver mere utrygge og mindre villige til at samarbejde.  

”Det at lytte og være opmærksom på en borgers måde at sige nej skal være en opfordring til at blive ved med at prøve at finde ud af, hvad der skal til for, at den her borger trygt vil lade personalet hjælpe,” siger Eva Naur, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 
 
”Men fordi der ikke er tid eller rum til dette i kommunerne, er det personalet, der ender med at stå med et svært valg.” 

Hvis situationer som disse opstår hele tiden, tror jeg, at der vil komme et tidspunkt, hvor jeg vil blive ked af at gå på arbejde.

Jes Lazo Danielsen, Social- og sundhedsassistentelev

Ifølge Eva Naur tager kommunernes normeringer ofte udgangspunkt i de konkrete opgaver frem for den tid, det tager at skabe en god relation til borgerne. 

”Det er ekstremt tidskrævende, og det afsætter man typisk ikke tid til i kommunerne. Det er ellers et lovkrav, selv om der ikke står: Husk at visitere timer til at opnå borgerens tillid,” siger hun. 

Indberetninger skal skabe opmærksomhed  

Selvom Jes Lazo Danielsen har oplevet situationerne som grænseoverskridende, har det været svært for ham at sige fra. 

Han har ikke ønsket at skabe konflikter med sine kollegaer under praktikken, og samtidig har han været i tvivl om sin egen faglige vurdering. 

”Hvis situationer som disse opstår hele tiden, tror jeg, at der vil komme et tidspunkt, hvor jeg vil blive ked af at gå på arbejde. Når noget ikke føles som, det skal være, vil det formentlig med tiden komme til at gå udover ens trivsel på arbejdspladsen,” siger han. 

Eva Naur peger på, at det kan være svært for elever og nyuddannede at stille spørgsmål ved den måde, arbejdet bliver udført på. Samtidig understreger hun, at den enkelte medarbejder ikke selv kan ændre på alle de forhold, der kan føre til magtanvendelser. 

”Den enkelte medarbejder kan ikke ændre på, at der ikke er tid nok. Derfor er det afgørende, at magtanvendelserne bliver registreret så retvisende som muligt. Det skal skabe læring, men også gøre dem, der træffer beslutninger om ressourcer og rammer, opmærksomme på det enorme tidsunderskud,” siger Eva Naur. 

I dag er social- og sundhedsassistenteleven Jes ansat i Gentofte Kommune, hvor han oplever, at kommunen overholder gældende regler og skaber ordentlige rammer for både borgere og medarbejdere. 

Tip Fagbladet FOA

Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler