Cecilie arbejder med udsatte: "Det er nogle vilde historier, man hører"
Socialt udsatte grønlændere har været meget overladt til sig selv i Odense Kommune. Nu er Cecilie Geisler blev ansat som opsøgende medarbejder. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og kommer selv fra Grønland.
i dag kl. 09.50
Klokken nærmer sig 10 om formiddagen, da Cecilie Geisler sætter kursen mod varmestuen i Nørregade.
I januar skiftede hun gangene på et plejehjem ud med gaderne i Odense, hvor hun er opsøgende medarbejder med fokus på socialt udsatte grønlændere.
”Jeg skal opsøge mennesker, skabe relationer og være brobygger til systemet. På plejehjemmet var mit arbejde også at skabe relationer og øge livskvaliteten, men her udfører jeg ikke personlig pleje,” fortæller Cecilie Geisler.
”Jeg går omkring 18.000 skridt om dagen. Det skulle min krop lige vænne sig til i begyndelsen.”
Det anslås, at der bor 750 grønlændere i Odense Kommune. Af dem er 10-15 procent udsatte borgere.
Kender mimikken og sproget
Cecilie Geisler, som er uddannet social- og sundhedsassistent, er selv opvokset på Grønland og har boet 20 år i Danmark.
Hun er ikke i tvivl om, at det er en styrke, at hun har den samme kulturelle baggrund, som de borgere hun skal hjælpe.
”Det betyder noget, at jeg kan sproget og den mimik, man laver som grønlænder. Når man siger ja, så løfter man øjenbrynene i stedet for at sige det med stemmen,” forklarer hun.
”Vi grønlændere snakker ikke så meget. Vi kan være sammen i stilhed. Nogen tror, at det skyldes manglende interesse, men det er ikke det, som stilheden er udtryk for.”
Derfor sætter Odense Kommune ekstra fokus på udsatte grønlændere
Søren Windell, Konservative, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
”Det har været vigtigt for os politisk, at vi fik en medarbejder, som kunne være med til at bygge bro mellem det danske samfund og de udsatte borgere med grønlandsk baggrund. For det kan være svært at navigere i et digitaliseret samfund, og et samfund hvor sprog og kropssprog er anderledes, hvilket kan føre til misforståelser.”
”De udsatte grønlændere har været en gruppe, som har været for meget overladt til sig selv på trods af, at vi har indsatser i forbindelse med det Grønlandske Hus. Udfordringerne er vokset, og vi har ikke fulgt med, derfor har vi dedikeret en medarbejder til det fra kommunens side. Vi har en forpligtelse til at hjælpe vores grønlandske medborgere. Vi har en fælles fortid og forhåbentlig også en fælles fremtid."
Der er også andre ting, som kendetegner grønlænderne og er vigtige at være opmærksom på, når man er opsøgende medarbejder.
”Grønlændere er meget ydmyge og autoritetstro. De nikker, selvom de ikke helt forstår, hvad der bliver sagt. For de vil ikke være til besvær,” forklarer hun.
Så stilheden kan også være et udtryk for en sprogbarriere.
”Mange grønlændere har svært ved at formulere sig på dansk, så de har svært ved at give udtryk for, hvad de mener og tænker. I stedet er de bare stille.”
Som opsøgende medarbejder er det blandt andet Cecilie Geislers opgave at gå med de grønlandske borgere til lægen, hvis de ønsker det.
Her har hun flere gange oplevet, at de nikker og smiler, hvilket har fået lægen til at fortsætte med at tale.
”Hvis jeg er i tvivl, om de nikker af ren høflighed, så stopper jeg samtalen og spørger, om de forstår, hvad der bliver sagt. Gør de ikke det, går jeg ind og oversætter for dem,” fortæller Cecilie Geisler.
Dåbsattesten åbner døre
Vi kommer ind på varmestuen, men der er ingen grønlændere ved det bord, de plejer at sidde ved, så vi fortsætter ruten ned mod Kongens Have.
På vejen skal Cecilie Geisler et smut forbi Sankt Hans Sogns kirkekontor for at se, om der er kommet en dåbsattest til en af borgerne.
”Er man hjemløs og mister sin taske, bliver dokumenterne væk. Dåbsattesten skal bruges, hvis man eksempelvis skal have MitID eller nyt billed-id,” forklarer Cecilie Geisler.
Når en grønlænder har mistet sin dåbsattest, er det en lidt omstændig proces at få en ny.
Dåbsattesten, som koster 150 kroner, skal bestilles i Grønland og sendes til Danmark med posten. Men inden den sendes afsted, skal man i en mail dokumentere, at man har betalt for den.
”Mange af de udsatte har ikke en mail, så jeg hjælper dem med at bestille dåbsattesten og bekræfte, at den er betalt. Har de ikke pengene, må de vente til næste måned,” siger Cecilie Geisler.
Med dåbsattesten, der netop er ankommet fra Grønland, i hånden ringer hun til borgeren for at aftale, hvor de skal mødes, så borgeren kan få den.
Livet på gaden
I Kongens Have er skoleklasserne denne lune april formiddag i fuld gang med at spille rundbold. Her plejer Cecilie Geisler at møde nogle af de udsatte grønlændere, hun kender fra sit arbejde, men de er endnu ikke dukket op.
Næste stop er cykelparkeringskælderen ved Banegårdspladsen.
”Det er her folk plejer at sidde og fixe,” fortæller hun og på peger på forskellige hjørner i kælderen.
Cecilie Geisler har endnu ikke oplevet, at en udsat borger har været udadreagerende eller ubehagelig overfor hende.
”Hvis der er nogen, der er voldsomme, så skal jeg bare trække mig væk, ligesom man skal på plejehjem med de demente.”
Hun tjekker, om der ligger brugte kanyler, som hun kan putte i den medbragte beholder. Men kælderen er lige så tom for kanyler, som Kongens Have var for grønlændere.
Lykkelig for Cecilies hjælp
Vi går videre ned forbi Banegårdscentret og om til Hellestedet, som består af et åbent træskur og nogle bænke op ad banelegemet.
Her sidder flere grønlændere, som lyser op i et smil, mens de stikker den ene knytnæve frem og hilser på Cecilie med en knuckle.
”Vi er så lykkelige for Cecilie. Jeg har boet på gaden i 10 år, men nu har jeg fået ordnet tænder, og Cecilie har hjulpet mig med at få en lejlighed,” siger en af kvinderne.
Et sted at bo er et vigtigt skridt på vejen, mener Cecilie Geisler:
”Vores primære formål er at hjælpe de udsatte ud af hjemløshed. Når man har tag over hovedet, kan man tage de andre ting bagefter.”
På bænken sidder 58-årige Johan Ole, der fortæller, at han har drukket siden han var fem år gammel, men stoppede for 12 år siden, fordi hans krop ikke kunne tåle det.
”Det er nogle vilde historier, man hører, når man færdes i det her miljø. Der er ofte en grund til, at man dulmer sin smerte med et misbrug,” fortæller Cecilie Geisler.
En tillidserklæring
Hun ser det som en kæmpe tillidserklæring, når de udsatte borgere åbner op og fortæller om deres baggrund.
”At åbne op om sin fortid er det første skridt i at bede om hjælp. Det giver mig en indsigt i, hvorfor de har et misbrug. Det er så dejligt, at de har tillid til mig, og jeg takker dem altid for det,”
Det er ikke kun de socialt udsatte grønlændere, der anerkender Cecilie Geisler for hendes arbejde.
”Jeg har en kollega, der har arbejdet med de udsatte i mange år. Han har fortalt, at han kan mærke, at der kommer flere informationer, når jeg taler med de udsatte grønlændere. Ting han ikke har vidst, men som jeg bare kan hive ud,” siger hun.
”Det betyder meget, at jeg kan gøre en forskel, eller det håber jeg, at jeg kan.”
Klokken nærmer sig frokost da vi skilles ved varmestuen i Nørregade.
Her skal Cecilie Geisler mødes med en borger, som har spurgt, om hun vil med hende til lægen.
”I den her uge var der en der spurgte, hvornår jeg holder sommerferie. De er allerede bekymret for, hvad de skal gøre, når jeg ikke er her til at hjælpe dem,” fortæller Cecilie Giesler og smiler.
