Sussie og 383 andre har fået PTSD af at arbejde på bosted:”Jeg ville ønske, hjælpen havde været større”

Et liv fyldt med pludselige flashbacks til voldsomme episoder, angst, søvnproblemer, mareridt, hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær. Det er den barske hverdag for mange, der lever med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Lidelsen kan ramme alle, der udsættes for voldsomme oplevelser som overfald, voldtægt eller krig.

Siden 2005 har 384 ansatte på bosteder fået anerkendt PTSD som arbejdsskade ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som Fagbladet FOA har fået trukket.

En af dem er social- og sundhedsassistent Sussie Jæger Veber, der i tre år arbejdede på et socialpsykiatrisk bosted for borgere med kriminel baggrund. Her blev hun udsat for knytnæveslag og dødstrusler – oplevelser, der til sidst knækkede hende.

”Før var jeg den, der aldrig var bange for noget. Men pludselig var jeg bange for folk på fortovet. For tænk, hvis de er bevæbnede eller vil slå mig ned,” fortæller 57-årige Sussie Jæger Veber.

Mangler anerkendelse

De seneste år har der igen og igen været tragiske historier om ansatte på bosteder, der overfaldes, trues eller i værste fald mister livet på jobbet.

Alligevel mangler der en generel forståelse af, hvor belastende og potentielt farligt arbejdet på bosteder kan være, mener krisepsykolog Rikke Høgsted, stifter af Institut for Belastningspsykologi.

”Der er desværre fortsat en tendens til, at nogle faggrupper – som politiet og militæret – intuitivt betragtes som ’hårdt arbejde’, mens andre fag, som det at arbejde på bosteder, ofte mangler samme anerkendelse.”

”Den manglende anerkendelse øger belastningen, fordi mange føler sig alene med deres problemer, og det kan gøre det sværere at række ud efter hjælp,” siger krisepsykologen, der tidligere arbejdede som krisepsykolog i militæret og i dag udvikler kurser og underviser blandt andre soldater, betjente og social- og sundhedspersonale i at forebygge psykisk overbelastning.

Efterlyser bedre hjælp

Sussie Jæger Veber genkender følelsen af at stå alene. Da hun for ti år siden blev sygemeldt efter gentagne voldsomme episoder, blev hun ikke tilbudt den hjælp, hun havde brug for. Også da hun senere fik PTSD anerkendt som arbejdsskade, oplevede hun begrænsninger i systemet.

”Jeg blev fortalt på Arbejdsmedicinsk Klinik, at kommunen kunne bevillige traumebehandling. Men da jeg kontaktede dem, sagde de, at det ikke var muligt,” forklarer Sussie Jæger Veber.

I stedet fik hun hjælp gennem egen læge, der henviste til en traumepsykolog, så sygesikringen dækker en del af udgiften. De seneste år har Sussie Jæger Veber desuden betalt for massage og kiropraktik for at lindre de fysiske smerter, som hendes PTSD forårsager.

”Hvis jeg havde fået hjælp fra starten, var det måske ikke endt så galt. Jeg ville ønske, hjælpen havde været større, og at jeg for eksempel havde fået tilbud om samtalegruppe med andre PTSD-ramte.”

”Og at jeg ikke selv skulle betale for al min behandling. Hvis jeg havde brækket benet, var jeg jo blevet sendt til genoptræning,” siger Sussie Jæger Veber, der første gang fortalte sin historie i 2020 for at sætte fokus på farligt arbejdsmiljø på bosteder.

Politisk fokus på politibetjente

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at 137 ansatte i politiet har fået anerkendt PTSD som arbejdsskade siden 2005. Og på Christiansborg har flere ordførere krævet bedre hjælp til de PTSD-ramte politibetjente.

Men ifølge Rikke Høgsted er det på tide, at politikernes opmærksomhed også rettes mod ansatte på bosteder.

For den ene gruppe er ikke hårdere ramt end den anden, men forskellen i, hvordan vi ser på deres arbejdsvilkår, kan øge risikoen for at udvikle belastningsreaktioner som PTSD, pointerer hun.

”Når vi taler om PTSD blandt sosu’er eller ansatte på bosteder, bliver vi derfor også nødt til at tale om skammen. Jeg møder stadig fagfolk, der skammer sig over at blive ramt psykisk – som om det er deres egen fejl, at vold eller belastninger på arbejdet rammer dem,” siger Rikke Høgsted.

I FOA kalder fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm antallet af PTSD-ramte på bosteder for ”vilde tal”.

”Det viser klokkeklart, at der er et massivt problem på bostedsområdet,” siger hun og opfordrer politikerne til at ”løfte blikket”:

”De må forstå, at psykiske lidelser som PTSD ikke kun rammer ansatte i politiet og Forsvaret, som der har været meget fokus på. Vi ved, at PTSD kan vise sig på mange måder, og at det er afgørende at få den rigtige hjælp hurtigt. Derfor skal der være ekspertise og hjælp at hente, og den skal være tilgængelig, så ingen går alene med problemerne.”

Et nyt kapitel

For nylig blev Sussie Jæger Veber indstillet til førtidspension. Dermed slutter en ti år lang kamp, der har været præget af forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet, sygemeldinger og ledighed.

”Det har taget lang tid at acceptere, hvor dårlig jeg er. Nu kan jeg mærke, det er det rigtige. Men det gør mig stadig ked af det, at min tilstand er så tydelig, at andre også kan se det,” siger hun.

- Føler du dig uretfærdigt behandlet af ’systemet’?

”Nej, den følelse har jeg heldigvis ikke. Jeg er ikke vred eller bitter, for hvad kan jeg bruge den til? Det ville bare gøre mig bare dårligere og trist,” siger hun og ønsker at tilføje én ting:

”Jeg er meget glad for hjælpen fra FOA. Der har været så mange papirer og sager at hitte rede i. Det havde jeg aldrig klaret selv.”