Steffen knækkede efter årevis i front: Nu kræver han bedre vilkår for dem, der hjælper andre

’Tak’ er et lille ord med stor betydning.

Alligevel er det ofte en mangelvare for de faggrupper, der hver dag hjælper andre – brandfolk, reddere, ambulancereddere og sygehuspersonale.

Frontpersonalet.

Dem, der slukker de store brande.

Dem, der henter de mennesker, som er kommet til alvorligt til skade.

Dem, der tager imod de samme mennesker på sygehusene.

”Det er meget simpelt: Når den hjælp, man yder til andre, er større end den hjælp, man selv får – så vil man gerne anerkendes for, at det ikke altid er lige nemt.”

Ordene kommer fra 39-årige Steffen Carlsen, tidligere jægersoldat, men nu førtidspensionist og medstifter af foreningen Tak For Din Indsats.

”Det kan være brandmanden, der sørger for, at de personlige ejendele kommer med ud, selv om det ikke er på hans opgaveliste. Og det kan være ambulanceredderen, som ringer til pårørende og lige bruger fem minutter ekstra på at inddrage dem,” siger han.

Søn blev bange

Steffen Carlsen har en lang og imponerende karriere i Forsvaret bag sig.

Han har været udsendt flere gange, både til Irak og Afghanistan, og han har blandt meget andet godt og skidt oplevet den svære sorg at miste en god ven i forbindelse med en udsendelse.

År for år hobede de psykiske belastningsskader sig op indeni.

Indtil den dag for snart fire år siden, hvor det ikke gik længere.

”Jeg endte desværre med at blive syg af mit arbejde. Jeg tog ikke problemerne seriøst og gik ikke de rigtige steder hen for at få den rigtige hjælp,” siger han.

”I december 2021 bliver jeg officielt sygemeldt efter at have været syg siden 2016. Sygemeldingen skyldes, at jeg får at vide af Veterancentrets børnepsykolog, at min søn ikke kan holde til mit arbejde længere. Han mistrives og har det svært.”

Når han kigger tilbage på forløbet i dag, ser han klart, hvorfor det gik galt for ham: Han befandt sig ikke i en kultur, hvor han følte, det var normalt at fortælle, når noget havde været psykisk hårdt.

”Jeg placerede bare tingene i min egen mentale rygsæk. Jeg følte ikke, det var legitimt at fortælle, at der var nogle oplevelser, der havde sat sig i mig, så jeg kunne komme af med dem, og så jeg ikke følte mig alene,” forklarer Steffen Carlsen.

Det er præcis det, han fornemmer, at frontpersonale over en bred kam stadig slås med i Danmark.

”Det skal simpelthen være nemmere at få den rigtige behandling, og det skal være meget mere legitimt at sige det højt, når noget er svært,” siger han.

”Og det er ekstremt vigtigt, at du føler, du bliver hørt, og at der i samfundet er et sikkerhedsnet, som griber dig. For hvis du ikke har en fornemmelse af det – hvorfor skal du så sige noget højt?”

Livsfarlig behandling

Steffen Carlsens personlige problemer blev ikke bedre med sygemeldingen i december 2021.

Tværtimod var det nærmest der, de for alvor begyndte.

Han får afklaret, at han har en række symptomer på ptsd, og via Veterancentret bliver han sendt til en specialpsykolog først i 2022, som behandler ham med eksponeringsterapi – en metode, der især anvendes til at dæmpe angst.

”Men for mig var eksponeringsterapien livsfarlig. Jeg udviklede kronisk tinnitus og hovedpine, jeg hallucinerede, og jeg hørte stemmer i de ni uger, behandlingen varede,” fortæller han.

Som månederne skrider frem, går det stadig dårligere. Steffen Carlsen udvikler et morfinmisbrug, hans ægteskab bliver udfordret – og ender med at gå i opløsning i 2024 – og han flytter ind på et herberg for soldaterveteraner, hvor han i perioder er så dybt medicineret, at han sover 21 timer i døgnet.

Først da han modtager en helhedsorienteret blanding af krops- og samtaleterapi, begynder det langsomt at gå den rigtige vej, og sidst i 2023 bliver han afvænnet medicinen for at kunne tage til USA og få en behandling, der tilbydes via det amerikanske veteranprogram.

Behandlingen indeholdt dels af den psykoaktive te ayahuasca og dels af en lokalbedøvelse af nogle af de nervebaner, der har med frygt at gøre.

Et samspil af behandlinger

Det virkede for Steffen Carlsen, og da hans overskud begyndte at vende tilbage sidste år, tog han – sammen med en lille håndfuld andre – initiativ til Tak For Din Indsats i maj 2024.

Udgangspunktet er den individuelle, helhedsorienterede behandling til frontpersonale, der har været udsat for fysiske eller psykiske belastningsskader i forbindelse med arbejdet.

En behandling, der ikke nødvendigvis kun fokuserer på medicin eller en bestemt form for terapi – og hvor behandlingsformerne spiller sammen.

”Hvis man får en sportsskade, ved de fleste, at man kan opsøge en fysioterapeut. På samme måde skal vi vide, hvor vi går hen, når vi får en skade på nervesystemet.”  

Tak For Din Indsats mener derfor, at samfundet skal sørge for, at frontpersonale (se boks) får behandlet de skader, de måtte få på grund af det arbejde, de har.

”Jo tidligere vi anerkender og arbejder med skader på nervesystemet, jo hurtigere kan vi komme igennem dem,” siger Steffen Carlsen.

Foreningen vil også arbejde for, at politikerne tager større ansvar:

”Politikeren vil gerne hentes, hvis de kommer til skade, eller hjælpes, hvis deres hus brænder. Nogle af dem vil også gerne have en direkte linje til politiet, hvis de udsættes for chikane. Men vi skal også kunne få politikernes opmærksomhed i denne sag.”

Og endelig vil Tak For Din Indsats arbejde for, at hele samfundet bliver lidt bedre til at sige ’tak’ til frontpersonalet for at risikere deres liv og mentale helbred for andres skyld.

”Det kan vi alle sammen blive bedre til. Det er ikke bare nogle uniformer og blå blink, der kommer og redder os. Det er mennesker ligesom os andre, og det skal vi huske – også når de blå blink er slukkede,” siger Steffen Carlsen.