Sosu-assistent vinder vigtig sag i Højesteret efter sin død: ”Mor fortjener virkelig denne oprejsning”

Otte år efter at Anette Petersen ødelagde sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent, har Højesteret nu afsluttet sagen.

Og det er sket med en afgørelse, der kan få økonomisk betydning for rigtigt mange lønmodtagere, der ligesom Anette Petersen endte i fleksjob på grund af en arbejdsulykke, men fik afslag på erstatning.

Desværre kan hun ikke selv at glæde sig over dommen. Efter at det juridiske efterspil var gået i gang, blev hun ramt af kræft og døde for halvandet år siden.

Hendes to børn, Stine og Jakob, er dog ikke i tvivl om, hvordan deres mor ville have reageret, hvis hun stadig havde været i live:

”Hun ville have været så glad for at have opnået retfærdighed,” siger Stine Petersen og mindes et af moderens sidste ønsker:

”Hun sagde til os, at vi skulle køre sagen til ende. At vi ikke måtte give op. Det løfte holdt vi, og nu fejrer vi afgørelsen med at besøge hendes gravsted med en flaske champagne. Mor fortjener virkelig denne oprejsning.”

Ramt af kronisk lændesygdom

Baggrunden for sagen er en smule kringlet. Sådan er det jo ofte med jura. Og det gælder ikke mindst de juridiske slagsmål, der – som i Anette Petersen tilfælde – ender som principielle sager i Højesteret.

Det hele startede i 2016, da hun – som ansat på Center Møllebo i Randers, hvor hun havde specialiseret sig i at rådgive ældre med senhjerneskader – skulle køre en borger i kørestol på plads i en bus. Borgeren var ved at falde tilbage, og for at undgå et uheld holdt Anette Petersen godt fast i kørestolen.

Borgeren slap helskindet, men det gjorde Anette Petersens ryg ikke. Godt to år senere, i august 2018, anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skaden som en erhvervssygdom med diagnosen ’kronisk lændesygdom’.

Anette Petersen kom på sygedagpenge, men i foråret i 2019 blev hun visiteret til et fleksjob og fik ansættelse 9,6 timer om ugen på sin gamle arbejdsplads.

Tudsegammel formulering

Det var på dét tidspunkt, den juridiske armlægning gik i gang.

AES vurderede nemlig Anette Petersens erhvervsevnetab til 10,3 procent. På den baggrund mente AES ikke, at hun var berettiget til erstatning, men måtte nøjes med sin fleksløn.

Her støttede AES – og siden Ankestyrelsen – sig til de regelændringer af lov om arbejdsskadesikring, der var gennemført i 2013. Ifølge dem skal der være tale om et erhvervsevnetab på mindst 15 procent for at få erstatning.

Den fortolkning var FOA uenig i. Forbundet valgte derfor at gå rettens vej – og har før Højesterets meget klare afgørelse fået medhold i både byretten og landsretten. Derfor var det Ankestyrelsen, der som modpart – og ’taber’ i landsretten – ønskede Højesterets vurdering.

”I FOA har vi hele tiden holdt fast i de tudsegamle forarbejder, der blev formuleret, da loven oprindeligt blev vedtaget i 1978. De forarbejder fortæller nemlig, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne, også selvom tabet er mindre end 15 procent,” siger Anders Bang Mønster Hansen, der som advokat i FOA har ført sagen hele vejen.

Du kan læse hele dommen her.

Med tirsdagens afgørelse har FOA altså fået tre retsinstansers ord for, at forbundets fortolkning er korrekt. Og Anders Bang Mønster Hansen udtrykker da også tilfredshed over, at Højesteret helt utvetydigt betegner Anette Petersens erhvervsevnetab som ’klart og varigt’, og at hun derfor var berettiget til erstatning.

”Hendes arbejdsskade fik jo så alvorlige konsekvenser, at hun blev sendt helt ud af det ordinære arbejdsmarked,” siger Anders Bang Mønster Hansen, der nåede at opleve hovedpersonen, da hun i august 2022 – og blot halvanden måned før sin død – optrådte i byretten.

Her blev hun ført ind i retssalen i en kørestol. Men havde overskud til at rejse sig op og tale sin sag. Og havde også overskud til at juble over, at hun fik medhold i byretten.

”Hun var kraftig påvirket af sin medicin, men gjorde det alligevel virkelig fremragende. Hun var så sej og havde så mange ben i næsen,” mindes Anders Bang Mønster Hansen.

I den konkrete sag betyder det, at Anette Petersens tab af erhvervsevne nu fastsættes til 15 procent. Det udløser en erstatning til hendes efterladte på 122.000 kroner, som dækker  hendes løntab i de godt tre år i fleksjob.

Derudover kan afgørelsen få betydning for mange andre, der er havnet i fleksjob og har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at tabet er beregnet til mindre end 15 procent. I de tilfælde, er det muligt, at man faktisk har ret til erstatning.

”Derfor er det en meget vigtig afgørelse, der giver bedre mulighed for erstatning til fleksjobbere, der har fået hele deres arbejdsliv vendt på hovedet på grund af en arbejdsskade,” siger Anders Bang Mønster Hansen og varsler, at FOA nu går i gang med at undersøge de præcise vilkår for at genåbne gamle sager.

Men allerede nu er forbundet dog tæt på den endelige afgørelse i en tilsvarende sag, der handler om et medlem, der har fået beregnet sit erhvervsevnetab til godt otte procent. Den sag skulle også have været afgjort i Højesteret tirsdag, men nåede ikke at blive klar og forventes afgjort i løbet af kort tid.

FOA: En historisk dom

I Mariager har Anette Petersens datter Stine, der selv er sygeplejerske, også blikket rettet mod det lidt større perspektiv.

”Jeg er ikke blind for, at mange andre kan være havnet i samme situation som min mor. I dag er det godt at vide, at hun ikke kæmpede forgæves,” siger Stine Petersen.

Samme tone anlægger Maria Klingsholm, der er fagpolitisk ordfører i FOA. Hun kalder dommen ’historisk’:

I Ankestyrelsen har man ikke umiddelbart kommentarer til Højesterets afgørelse. Styrelsen vil i første omgang læse dommen igennem, før man vurderer betydningen.