Sosu-assistent på slutløn: “Vi fortjener mere i løn med det ansvar og arbejdspres”
Lønnen er mere end bare de penge, der lander på kontoen. Den kan også være med til at gøre et fag mere attraktivt. Det mener to social- og sundhedsassistenter. Men lønnen kan ikke gøre arbejdsvilkårene bedre.
01. juli 2021
Lønningerne i det offentlige bliver debatteret i medierne, fordi sygeplejerskerne strejker for at få mere i lønposen. Men hvad mener FOAs medlemmer egentligt om deres løn?
For nyligt sendte FOA et spørgeskema ud blandt medlemmerne og bad dem tage stilling til, hvor meget deres løn skulle stige om måneden for at være retfærdig. Her svarede 85 procent af de adspurgte, at de ville have mellem 1.000 og 5.000 kroner mere om måneden.
Social- og sundhedsassistent Marianne Præstegård så gerne, at hendes løn steg med mellem 5.000 og 7.000 kroner om måneden. I dag arbejder hun fuldtid på Plejehjemmet Lykkevang i Svenstrup og får i bruttoløn 30.953 før tillæg.
”Vi arbejder på alle tider af døgnet, weekender, påske, pinse og jul, og vi har et stort ansvar. Jeg oplever, at mange andre får en højere timeløn end mig, og det synes jeg er uretfærdigt,” siger hun.
Faget har ændret sig
Marianne Præstegård er 47 år gammel og har været social- og sundhedsassistent i 22 år. Hun oplever, at der er sket meget med faget på den tid.
”Normeringerne er blevet markant dårligere. Vi har fået mere travlt, og der er mindre tid til borgerkonkakt med den enkelte borger,” fortæller hun.
Hun understreger, at hun kendte lønnen, da hun gik ind i faget, men at ændringerne i arbejdsopgaverne gør, at hun mener, en markant lønstigning ville være på sin plads.
”Det ville give mig frihed. Til at rejse, indfri min gæld og spare op til pension. Det synes jeg, vi fortjener med det ansvar og det arbejdspres, vi står med i dag.”
Forhåbentligt kan det også gøre det mere attraktivt at arbejde i faget, mener hun.
”En højere løn ville gøre mig gladere, men det ville flere hænder på arbejdspladsen også. Det undrer mig desuden, at mine kollegaer i regionen får en lavere løn end mig. Og det kunne måske tiltrække flere, hvis vi fik en højere løn,” siger hun.
Flere kollegaer
For Inger Kjærsgaard, der også er social- og sundhedsassistent er ønsket om en højere løn ikke lige så dominerende som ønsket om bedre arbejdsvilkår.
”Hvis vi kunne få gode forhold, hvor der ikke var så mange syge og stressramte, så var jeg tilfreds med min løn,” siger hun.
Hun arbejder på aftenvagt i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune, og hun oplever, at det er svært at finde gode kollegaer.
”Vi kan ikke få besat vores stillinger, og vi kører med ufaglærte og vikarer. Det betyder, at jeg bliver spurgt om tusind ting, som man ikke behøvede at spørge om,” fortæller hun og fortsætter:
”Det er stressende. Vi vil gerne yde så meget, som vi overhovedet kan. Men ofte bliver det lavest mulige fællesnævner. Det er nedslidende.”
Løn ændrer ikke på vilkårene
Hun mener ikke, at en lønstigning vil ændre på de vilkår.
”Jeg tror ikke, en lønstigning ville tage stressen fra mig. Vi får flere opgaver, fordi mange kommer hjem fra sygehusene hurtigere, det kræver flere kompetencer, uden der er flere hænder. Det er et stort ansvar,” siger hun.
Fælles for Inger Kjærsgaard og Marianne Præstegård er, at de grundlæggende er glade for deres arbejde, og at de ikke kunne se sig selv arbejde andre steder.