Ønsket om frihed fik Dorthe og Rikke til at vælge vikarlivet

61-årige Dorthe Hendriksen arbejder som vikar i Region Sjællands vikarkorps. Hun har i 12 år arbejdet som vikar, og sådan ønsker hun at fortsætte, til hun en dag går på pension. Jeanette P. B. Dalsgaard

Ønsket om mere frihed fik to FOA-medlemmer til at vælge fastansættelsen fra og aktivt tilvælge en tilværelse som vikar. Et valg ingen af dem fortryder, selvom de synes, det er surt, når de bliver ramt af sygdom.

24. april 2023

Dorthe Hendriksen og Rikke Joyce Holm Grønvall arbejder som fuldtidsvikarer. De har valgt fastansættelse fra.

”Jeg trives rigtig godt med at være min egen chef, kan jeg mærke,” fortæller Rikke, som er social- og sundhedshjælper.

Hun er 52 år og arbejder fem dage om ugen, udelukkende som aftenvagt. Nogle vagter er på syv timer, andre otte.

”Vikarlivet passer rigtig godt til mit liv. Jeg behøver ikke at arbejde hver anden weekend, hvis det ikke passer ind i mit privatliv.”

De to vikarer bestemmer selv om de skal arbejde dag-, aften- eller nattevagt – og de kan selv vælge, om de vil arbejde eller holde fri i helligdagene. Det er nogle af de vigtigste ting, som har fået dem til at træffe deres valg – og blive i valget. Kaos, som en konsekvens af skiftende ledere, spiller også en rolle. Selvom der er ulemper ved vikarlivet, fylder fordelene så meget mere, at ingen af dem ser sig selv som fastansat igen.

Friheden afgørende

Det helt springende punkt for, at Dorthe Hendriksen og Rikke Joyce Holm Grønvall arbejder som vikarer, siger begge uden mindste tøven:

”Friheden.”

Dorthe Hendriksen er social- og sundhedsassistent. Hun siger:

”Jeg skal ikke tage hensyn til en kollega, hvis jeg skal have fri, og mine ferier ligger som det passer mig.”

Før Dorthe blev vikar, måtte hun bytte med en kollega, hvis hun havde brug for en fridag. Dorthe Hendriksen er 61 år og har arbejdet som vikar i 12 år. Hun har aldrig fortrudt sit valg og ser sig selv gå på pension som vikar.

Dorthe arbejder fire-fem dage om ugen, blandede dag- og aftenvagter. Det giver cirka 35.000 kroner om måneden, før skat.

Rikke Joyce Holm Grønvall har arbejdet som vikar i tre år, med undtagelse af en kortvarig ansættelse i Hørsholm kommune i efteråret 2022.

”Man skal nærmest dække halvdelen af alle helligdage på året og arbejde hver anden weekend. Da jeg startede i hjemmeplejen for mange år siden, arbejdede jeg hver fjerde weekend – den gang syntes jeg, dét var meget,” siger Rikke.

Kaos af den anden verden

Rikke Joyce Holm Grønvall har vekslet mellem vikarlivet og fastansættelser, siden hun i 2004 blev social- og sundhedshjælper. I perioder har hun kombineret de to ansættelsesformer.

Igennem to år har Rikke taget vagter som vikar i Hørsholm Kommune. Hun er glad for at komme der. Som vikar tjener hun 40.000 kroner om måneden før skat. I en periode var hun fastansat og forhandlede sig frem til en løn, der matchede vikarlønnen.

I den tid Rikke arbejdede i Hørsholm Kommune, har hun tre ledere.

”Da den sidste begyndte, oplevede jeg et kaos af den anden verden. På daglig basis var der rod med bemandingen. Vores kørelister bliver flået fra hinanden, så alle pludselig skulle dække alle tre distrikter, med 8-9 minutters køretid mellem hver borger.” Det værste for Rikke er:

”Det går ud over borgerne.”

Fastansættelse: Nej tak

Under valgkampen til Folketingsvalget i 2022 bebuder statsminister, Mette Frederiksen (S), at hun vil lukke ned for vikarlivet.

Det bekymrer ikke Dorthe Hendriksen, som har 23 års erfaring som social- og sundhedsassistent. Hun arbejder for Region Sjællands interne vikarkorps og arbejder på sygehuset:

”De interne vikarkorps er kommet for at blive,” vurderer hun.

I 2011 sagde Dorthe en fast stilling op i Københavns Kommune. Hendes veninde foreslog, at Dorthe skal blive vikar. Efter noget betænkningstid, bliver nej-hatten skiftet ud med en ja-hat.

”Friheden tiltalte mig. Jeg ville ikke længere være afhængig af en vagtplan, hvor nogen fortæller mig, hvornår jeg skal møde på arbejde,” siger hun.

Hvorvidt Dorthe Hendriksen ønsker en fastansættelse, svarer hun fast:

”Fastansættelse i det her? Det kommer aldrig til at ske, det holder jeg ikke til.”

Det er arbejdsvilkårene, Dorthe ikke holder til. Selvom hun har de samme vilkår som en fastansat, vælger hun selv som vikar. Det frie valg giver Dorthe Hendriksen mere energi og mere overskud.

Dorthe indrømmer, at hun i ny og næ dog overvejer at blive fastansat:

”Jeg er der jo alligevel. Jeg har taget vagter på den samme afdeling de seneste 5-6 år.”

For Dorthe er det ikke lønnen, som spiller den store rolle.

”Da jeg ikke har været fastansat i mange år, ved jeg reelt ikke, hvad jeg vil få i løn. Jeg har anciennitet på 23 år som social- og sundhedsassistent, og vil være på slutløn i forhold til løntrin,” hun uddyber:

”Som vikar i korpset er min grundløn 224,95 kroner i timen + 12,6 procent i pension. Hvis lønnen var meget vigtig, var jeg blevet hos de private vikarbureauer. Der får jeg transportgodtgørelse efter statens højeste takst.”

Friheden spiller den store rolle. En frihed, som Dorthe Hendriksen ikke giver afkald på.

Rikke Joyce Holm Grønvall ville også takke nej, hvis hun blev tilbudt en ny fastansættelse.

”Jeg har en campingvogn i Køge, hvor jeg bor om sommeren, så kan jeg tage vagter der i nærheden. Det er langt mere fleksibelt.”

Social- og sundhedshjælpere nyder afvekslingen i sit arbejdsliv ved at være vikar. Hun arbejder seks forskellige steder, hovedsageligt i Nordsjælland, og oplever forskellige arbejdsgange. Hun ser forskellige borgere, men alligevel de samme. På den måde løber hun aldrig sur i jobbet.

Fordele opvejer ulemper

De to vikarer er bevidste om, at der er ulemper forbundet med deres frie liv.

”Den største ulempe er, at der ikke er løn under sygdom. Hvis man glemmer at melde sig til at modtage sygedagpenge, får man ingenting.”

Rikke Joyce Holm Grønvall betaler selv, hvis hun har et par sygedage. Under corona-tiden var hun syg i ni dage og oplevede den omstændelige proces, det var, at søge sygedagpenge:

”Jeg fik et skema tilsendt fra kommunen, hvor jeg skulle bekræfte bureauets oplysninger, og vedlægge dokumentation. Jeg skulle svare på, hvor mange timer jeg i gennemsnit har arbejdet, og om jeg har været på arbejde dagen før min sygemelding. Der er nogle forskellige kriterier, der skal være opfyldt før man er berettiget til dagpenge.

Ingen af de to fuldtidsvikarer savner personalemøder eller faste kolleger. Heller ikke muligheden for kurser og efteruddannelse.

”Jeg kommer de samme steder, og føler jeg har kolleger,” siger Dorthe.

Rikke Joyce Holm Grønvall supplerer:

”I faste stillinger ser det ud som om man kan få efteruddannelse, men på grund af personalemangel sker det aldrig. Tidligere var der afsat fem uger om året til uddannelse, men det kom vi aldrig på.”

En ulempe kan være, at en vagt bliver afmeldt. Når det sker for Rikke Joyce Holm, tager hun en ekstra vagt senere på ugen, eller ugen efter. Hun har sparet penge sammen til de situationer.

For Dorthe Hendriksen er det ikke et problem:

”I de 12 år jeg har været vikar, har jeg aldrig manglet vagter.”

På trods af ulempen, at der ingen løn er under sygdom, og på trods af, at der er mulighed for at forhandle en god løn ved en fastansættelse, vælger sosu-personale det frie vikarliv. Friheden er helt afgørende. Friheden til selv at vælge arbejdsdage og ferier, og friheden til at vælge til og fra i forhold til hvilke arbejdsvilkår, man vil acceptere.

Forståelse i FOA, men husk nu lige bagsiden

I FOA har formand i Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen stor forståelse for, at nogen vælger at arbejde som vikarer i dele af deres arbejdsliv.

”Det gjorde jeg selv i en periode, men jeg vendte tilbage til at være fastansat, fordi jeg savnede kontinuiteten,” siger hun.

Og selvom det er nemt at lade sig friste af umiddelbar frihed og en højere timeløn, så er det vigtigt ikke at glemme bagsiden af medaljen, siger Tanja Nielsen, som opfordrer til, at man er bevidst om ulemperne ved at arbejde som fuldtidsvikar:

”Hvis man arbejder som fuldtidsvikar i et helt liv, skal man være opmærksom på sin pension. Hvis man får pension, er den med stor sandsynlighed lavere i vikarbureauerne end som fastansat.”

”Og er man timeansat vikar, er det vigtigt at vide, at der for eksempel ikke er løn under barsel og sygdom, eller hvis du brækker benet. Her risikerer du at stå uden forsørgelse,” siger Tanja Nielsen.