Nu blander Ombudsmanden sig: Erstatningsnævn skal forklare årelange sagsbehandlinger

Hvor lang tid tager det i gennemsnit at behandle en sag? Hvor mange sager har I afsluttet i løbet af de seneste to et halvt år? Og hvor lang tid har de verserende sager været under behandling?

Sådan lyder tre af de spørgsmål, Folketingets Ombudsmand netop har stillet Erstatningsnævnet i håb om at få svar på, hvorfor et voldsoffer nu skal vente to år på at få afgjort en erstatningssag. 

I henvendelsen til Erstatningsnævnet nævner Ombudsmanden specifikt det bekymrede nødråb, FOA sendte ham tidligere på året. 

Her blev der henvist til en række konkrete eksempler på FOA-medlemmer, der nu må vente urimeligt længe på at få afgjort deres erstatningssag efter eksempelvis overfald eller trusler på jobbet. 

På den baggrund er Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, glad for, at Ombudsmanden nu blander sig og giver Erstatningsnævnet tre måneder til at svare på en række spørgsmål. 

”Det betyder ikke, at sagerne nu behandles hurtigere. Men Ombudsmandens reaktion viser, at sagen er virkelig alvorlig. Det er skrevet i både sol, måne og stjerner, at der skal ske noget,” siger hun.

2000 ubehandlede ansøgninger

Som beskrevet i Fagbladet FOA kunne Erstatningsnævnet midt i april fortælle, at sagsbehandlingstiden er fordoblet fra et til to år. 

Reelt kan der gå længere tid. Det dokumenterer et par af de eksempler, FOA henviste til. Det gælder blandt andre den 30-årige social- og sundhedsassistentelev Line Andersen, der på en vikarvagt blev overfaldet af en plejehjemsbeboer med Alzheimers og kun i sidste øjeblik afværgede et kvælertag. 

I første omgang fik Line Andersen at vide, at hun skulle vente et år på at få afgjort sin sag. Det er senest skruet op til 31 måneder. Holder det, kan hun se fem til, at afgørelsen falder i oktober eller november i 2025.

”Jeg forstår ikke, det skal tage så lang tid. Tidligere kunne de jo sagtens behandle de her sager på meget kortere tid,” sagde Line Andersen, da hun i Fagbladet FOA gav udtryk for, at hun gerne vil have lukket sin sag.

”Jeg vil også gerne have pengene. Jeg var jo sygemeldt i et år, hvor mine indtægter blev halveret. Økonomisk er jeg helt afhængig af min kæreste,” forklarede hun sin situation.

Ombudsmanden rettede også sin opmærksomhed mod sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet i 2018 og 2019.

Den gang var de også for lange, og dengang fik Erstatningsnævnet den første af en række midlertidige bevillinger.

De ekstra penge skulle blandt andet bruges til at ansætte ekstra medarbejdere til at bekæmpe de store sagsbunker, men nu er den altså gal igen.

Justitsministeren har allerede givet udtryk for, at han ser på sagen med stor bekymring. Og Civilstyrelsen, som Erstatningsnævnet hører under, er – ligesom for fem år siden –  ved at lave en ny analyse med nye idéer til hurtigere behandling erstatningssagerne.

2.000 ubehandlede ansøgninger

Som beskrevet i Fagbladet FOA er situationen i dag ikke blevet nemmere af, at Erstatningsnævnet netop har sagt farvel til to erfarne jurister.

Med løfte om en månedlig bonus på 5.000 kroner oven i den normale løn har de søgt om at blive udlånt til minksekretariatet. Her skal de i minimum halvandet år hjælpe med at behandle erstatningssager fra tidligere minkavlere. 

”Det siger sig selv, at det kan mærkes, når to erfarne medarbejdere skifter job. Uheldigvis sker det samtidig med, at naturlig afgang har betydet, at vi også må sige farvel til andre erfarne medarbejdere,” sagde kontorchef Eva Aaen ved den lejlighed. 

Det billede bekræftes i Erstatningsnævnets årsrapport for 2023, der udkom i fredags. Her noteres det, at ’medarbejdersammensætningen har påvirket det samlede kompetenceniveau mærkbart’.

Ifølge årsrapporten har erfarne jurister brugt meget tid på at lære nye jurister op, og selv om antallet af sager stort set er uændret i forhold til tidligere, lå der ved udgangen af 2023 over 2.000 nye ansøgninger om erstatning, man slet ikke var begyndt at se på ifølge årsrapporten.

To år er alt for lang tid

Der er udsigt til, at der tiltræder flere nyuddannede jurister efter sommerferien, og på den baggrund har Erstatningsnævnet i en orientering til FOA udtrykt forventning om, at der er muligt at fastholde den nuværende sagsbehandlingstid på 24 måneder.

”Det svar understreger bare, at der virkelig skal ske noget. To år er stadig lang tid – uanset om man er blevet overfaldet på sit arbejde som for eksempel FOAs medlemmer eller har været offer i en ’almindelig’ voldssag,” fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm.

Fagbladet FOA har spurgt Folketingets Ombudsmand om en uddybende forklaring på, at han nu beder Erstatningsnævnet om en redegørelse for hele forløbet.

Kan udtale kritik

Det ønsker han ikke. Han holder sig til indholdet i henvendelsen til Erstatningsnævnet, som bliver bedt om at sende redegørelsen gennem Civilstyrelsen og Justitsministeriet, før den – med deres eventuelle bemærkninger – afleveres senest 1. oktober. 

Herefter kan Ombudsmanden, afhængigt af redegørelsens indhold, udtale kritik af såvel Erstatningsnævnet som Civilstyrelsen og Justitsministeriet. 

Alle ofre, der har fået personskade som følge af en straffelovsovertrædelse, kan søge erstatning i Erstatningsnævnet. 

Som udgangspunkt skal der være faldet dom i den enkelte sag. Det gælder dog ikke sundhedsansatte, pædagogiske medarbejdere eller andre med relationer til borgere, der udsætter dem for skade.

I 2023 modtog Erstatningsnævnet 3.092 nye ansøgninger mod 3.447 i 2022. Og man modtog 2.212 krav i enkeltstående sager mod 2.055 i 2022.