Helle blev bortvist for at joke med en borger

Det er en normal dag på jobbet som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune, da Helle Dione Borg Pedersen skal besøge en borger, som hun kender godt. De har en god, humoristisk jargon, synes Helle, og borgeren, som er tidligere rocker, er ikke en, som alle kan håndtere. Men det kan Helle.

På den pågældende dag er han i strålende humør, da Helle træder ind ad døren. Han er nemlig blevet tilkendt en erstatning for en fejloperation på omkring seks millioner kroner. Han viser stolt afgørelsen til Helle, som i spøg siger: ”Så er det da dig, jeg skal låne penge af.”

Den sætning bliver et vendepunkt i Helles arbejdsliv.

I første omgang sker der ikke noget. Hun passer sit job og er på besøg hos borgeren i alt 25 gange. Men så en dag omkring tre måneder efter får Helle sin leder i røret. Han vil se hende til en tjenstlig samtale. Til samtalen får Helle at vide, at hun er bortvist, fordi hun har bedt om at låne penge af en borger.

”Det var rigtig væmmeligt. Jeg følte, jeg fik en skideballe, uden at jeg fik lov at sige noget. Jeg tænkte bare ’hvad sker der her?’”

Borger anset som mere troværdig

Ifølge Helles leder har den pågældende borger sagt, at hun havde bedt om at låne penge af ham, fordi hun havde fået afslag i banken. Noget, som Helle blankt kan afvise, og som hendes bank også har afkræftet.

Borgeren skulle også have fortalt, at Helle havde bedt en anden borger om et lån, men det fandt ledelsen ud af var opspind. Alligevel holdt den fast i bortvisningen.

”Jamen, jeg var rasende, fordi jeg blev enormt overrasket over, at man kan tillade sig at tale sådan til en medarbejder, uden at jeg fik lov at fortælle min side af sagen. Og at man mente, at jeg var utroværdig, men at borgeren var troværdig, gjorde mig ked af det,” siger Helle.

Gik ned med flaget

Især undrede det Helle, at mistilliden til hende var opstået, for to uger forinden havde hun været til omsorgssamtale i forbindelse med en sygemelding på grund af en brækket tå. Til samtalen fik hun at vide, at hun var vellidt blandt både kolleger og borgere.

”Det kunne jeg slet ikke få til at hænge sammen med, at jeg nu var bortvist. Så jeg må sige, at der røg jeg ned med flaget,” siger Helle.

Hun blev også fysisk mærket af det, fordi hendes kroniske bindevævssygdom gik i udbrud. Det gør den, når hun er psykisk belastet. Oveni stoppede hendes løn øjeblikkeligt ved bortvisningen, så hun var nødt til at bruge af de penge, hun havde stående på en opsparing.

Godtgørelse og løn

FOA kørte sagen mod Kommunernes Landsforening, hvor forbundet blandt andet forholdt sig kritisk til, at kommunen ikke havde nogen dokumentation for, at Helle skulle have bedt om et lån. De havde heller ikke indhentet en skriftlig udtalelse fra pågældende borger.

Sagen endte med et forlig, hvor Helle fik erstatning for den løn, hun burde have haft, samt en godtgørelse på 15.000 kroner for usaglig afskedigelse.

I dag har Helle fået et nyt job, som hun trives i, og det slag, hun fik ved at føle sig mistænkt af sin tidligere arbejdsgiver, er hun ved at have rejst sig fra.

”Kort tid efter blev jeg kaldt til samtale og fik tilbudt to job. Og så skulle jeg lige pludselig vælge. Der blev min selvtillid heldigvis lige boostet igen,” siger Helle, som i dag arbejder i hjemmeplejen på Østerbro.

Frederiksberg Kommune har ikke ønsket at kommentere Helles sag, men skriver via mail: