Freja har modtaget over 300 beskeder om svigt i daginstitutioner: Ansatte fortæller om en hverdag, der slider

Freja Andersen
Mange af de beskeder, Freja Andersen har fået, kommer fra pædagogisk personale, der fortæller om svigt og manglende nærvær i dagtilbud. "Jeg hade regnet med reaktioner, men ikke så mange," siger hun. privatfoto

På bare seks dage har Freja Andersen modtaget 300 beskeder om svigt af børn og pressede medarbejdere i daginstitutioner. Nu vil hun bryde tavsheden og sætte gang i et omsorgsoprør.

i dag kl. 14.24

Børn, der ikke bliver trøstet, når de græder. Børn, der bliver råbt ad, bliver glemt, bliver sat i skammekrogen eller bliver taget hårdt fat i. Og pædagogisk personale, der forlader faget, går ned med stress, eller får at vide af kolleger, at de ikke må kramme børn for meget.

”For så vænner de sig bare til det, og det er der ikke tid til.”

Freja Andersen er blevet overvældet af beskeder i sin indbakke, efter at hun for en uge siden lavede et opråb på Instagram om den tavshedskultur, hun fornemmer, præger børn og pædagogisk personales hverdag i dagtilbud.

300 beskeder

Freja Andersen har siden opråbet, været i Aftenshowet, fået en aftale med børneministeren i kalenderen og har et borgerforslag på vej.

”Efter tre dage var jeg oppe på 200 beskeder, efter seks dage 300. De vælter stadig ind,” fortæller hun.  

1

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg har selv arbejdet som pædagogmedhjælper i en vuggestue, hvor jeg havde en kollega, der råbte så voldsomt ad et barn, at hun blev helt rød i hoveder af raseri. Hun hev et barn hårdt i armen, fordi det ikke havde hørt, at hun kaldte.

2

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

En pædagog gik ud og kiggede og fandt det lille barn sidde fast. Barnet havde frossen snot og blå læber ... det var ikke bare 10-20 minutter h*n havde været derude, det var længe!!!

3

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg startede med at være i en vuggestue med alt for få voksne til alt for mange børn. Der blevet taget hårdt fat i børn og råbt og skældt ud, når de var kede af det. Særligt en pige var i seriøs mistrivsel der, og græd hele dagen. I stedet for trøst fik hun skældud.

4

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg har også set og hørt alt for meget grimt i min tid som pædagogisk assistent i mange forskellige børnehuse, og det er det samme, uanset, hvor man kommer. Der er alt for få hænder og man skal løbe alt for stærkt, børnene er nærmest overladt til at sig selv.

5

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Det, der chokerede mig allermest var, hvordan pædagogerne snakkede til børnene, specielt i børnehaven! Og jo længere, jeg var i jobbet, jo mere fandt jeg ud af, at det var 'den eneste måde' de kunne få dagen til at køre. Med SÅ få voksne til SÅ mange børn, blev de nødt til at køre kæft-trit-og retning.

6

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg var de 12 vuggestuebørns primære voksen i min praktik, den de kendte bedst (altså, jeg var der kun som studerende i 6 mdr). Har også oplevet at sidde alene med 12 børn under 3 år efter kl. 12, fordi der ikke var nogen, som kunne dække ind ved sygdom.

7

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Det er voldsomt at brænde for de små børn, blive flået indvendig af vilkårene og stadig komme tilbage dag efter dag, fordi jeg holder så pokkers meget af de unger. Indtil jeg ikke kan mere.

8

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg har flere gange overvejet at sige op. Det skyldes især, at jeg gentagne gange har stået alene med 15 vuggestuebørn eller har været så omsorgstræt, at jeg ikke længere følte, jeg kunne være der for alle børnene, som de fortjener.

9

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Ud af den lille gruppe, jeg gik sammen med på pædagogstudiet, er kun 1 ud af 5 ansat som pædagoger i dag. Alle fem forlod faget mindre end 1,5 år efter endt uddannelse.

10

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Jeg er gået direkte ind på andre stuer som vikar, hvor jeg skiftede ble på 10-12 børn, som aldrig før har mødt mig i deres liv?? Jeg har puttet børn til middagslur, jeg ikke anede, hvad hed. Jeg har haft børn i indkøring, som sad i deres barnevogn på stuen hele dagen, fordi "der var de trygge" (dvs. der var de mindst utrygge)

11

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Noget af det, der har sat sig mest fast var, da en lille pige havde tisset i bukserne og den fastansatte (som også var ung og ikke-uddannet), fortæller mig, at hun skal bare have at vide, at hun skal ind og tage sit tis-tøj af selv. Hun må bestemt ikke få hjælp... Efter 40 minutter er min grænse nået.

12

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Børn, der græd dagen lang og nægtede at spise, og når forælderen hentede, så blev de fortalt, at det havde været en super dag, og der havde ikke været noget.

13

... udpluk af beskederne i Frejas indbakke

Har også oplevet et barn, der klart havde en favoritvoksen som var en ung medhjælper og det gik den faste pædagog på, som hellere ville lade drengen sidde og græde i en stol end lade barnet få lov til at sidde hos medhjælperen, fordi "han skal lære det".

Det er rystende læsning. Særligt fordi mange af beskederne kommer fra nuværende eller tidligere medarbejdere i dagtilbud: pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

”Jeg tror ikke, at jeg kunne have forberedt mig på, hvor voldsom en orkan det her har startet. Det var som at prikke hul på en dæmning,” siger Freja Andersen. 

Vi skal bryde tavsheden

Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, har fulgt med i Freja Andersen opråb.

”Det er hjerteskærende historier, der kommer frem,” siger han.

”Men det er så vigtigt, at det kommer frem i lyset. Kun ved at sige det højt, hvis man som ansat oplever, at børn ikke bliver mødt med omsorg, nærvær og pædagogisk faglighed, kan vi gøre det bedre,” siger Kim Henriksen. 

Han er dog ikke overrasket. Igen og igen afslører FOAs egne undersøgelser, at en for stor andel pædagogiske medarbejdere ikke føler, at de slår til.

”Vi har tusindvis af dygtige pædagogiske medarbejdere, der går på arbejde med et ønske om at gøre en forskel for børnene og give dem den bedste hverdag. Vi har gode institutioner med høj pædagogisk kvalitet, men vi har også for mange, hvor kvaliteten er alt for lav,” siger han og understreger:

”Hver eneste fortælling om et barn, der bliver sat i skammekrogen, bliver straffet ved at blive nægtet mad eller på anden måde svigtes er en for meget.”

Hver eneste fortælling om et barn, der bliver sat i skammekrogen, bliver straffet ved at blive nægtet mad eller på anden måde svigtes er en for meget.

Kim Henriksen, formand i Pædagogisk Sektor i FOA

Kvaliteten skal op

Grethe Kragh-Müller, der er lektor emerita i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet er heller ikke overrasket. Hun har været med til at udvikle kvalitetsevalueringsværktøj og også var med til lave den nationale kvalitetsundersøgelse i 2024.

”At kvaliteten i dagtilbud halter, har vi vidst siden 2023, da den første nationale undersøgelse i vuggestuer og dagpleje kom. Det er godt, det kommer frem,” siger hun.

Hun bakker desuden op om det billede, der bliver tegnet i Freja Andersens beskeder.

”Der er dog flere af dem, der drejer sig om, at børn ikke skal gå i vuggestue. Det er ikke rigtigt. Børn, der går i gode daginstitutioner får et tilskud i deres udvikling ved at møde andre børn og kvalificeret pædagogiske personale. Så det er ikke nogen dårlig konstruktion, vi har lavet. Men vi ved desværre, at den gode kvalitet er i for få institutioner,” forklarer hun. 

Det er i de tidlige år, barnets følelse om at være i verden på en tryg måde dannes.

Grethe Kragh-Müller, lektor emerita i pædagogisk psykologi, DPU, Aarhus Universtitet

Derfor er det afgørende, mener Grethe Kragh-Müller, at både landspolitikere og især kommunalpolitikere og beslutningstagere i kommunerne hører Frejas budskab. Den mistrivsel, vi har talt om de seneste år i folkeskolen, begynder ikke der.

”Jeg synes, Freja siger det så flot: Det er små børn, der ikke kan kommunikere om, hvordan de har det. Det er i de tidlige år, barnets følelse om at være i verden på en tryg måde dannes,” understreger Grethe Kragh-Müller. 

I følge hende, er det i vuggestuealderen og i familien, den vigtigste del af selvreguleringen bliver grundlagt.

"Selvreguleringen er den, der afgør, om du bliver god til at koncentrere dig, lærer empati, lærer dine følelser at kende og kan styre dem. Jeg mener ikke, det er et tilfælde, at vi har så mange børn, der bliver diagnosticeret med adhd,” forklarer hun. 

Vedrører os alle

Freja Andersen har selv været pædagogmedhjælper og vikar flere steder.

”Jeg har mødt rigtig mange fantastiske pædagoger. Særligt et sted, hvor jeg virkelig elskede at arbejde. Men jeg har også set det her i større eller mindre grad flere steder,” siger hun.

Hun mener dog ikke, at det er de steder, hvor det lykkes, der skal i fokus lige nu.

”De skal på banen på et tidspunkt. For vi skal finde ud af, hvorfor der er nogen, der lykkes, og hvorfor der er nogen, der ikke lykkes. Men det relevante lige nu er at tale om alt det, der går galt. Og kræve handling nu, fordi de her børn bliver afleveret hver eneste dag. Også i institutioner, der på papiret er gode. Det er tydeligt, at det her vedrører os alle sammen.”

Hun mener, at der er momentum for et omsorgsoprør lige nu.

”Vi skal forene vores kræfter. I virkeligheden synes jeg, at andre omsorgsfag også skal på banen. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, skolelærerne, jordemødre. Jeg synes, vi skal stå sammen om, at omsorg bliver prioriteret, og vi skal aktivt stille regeringen til ansvar. Det kan ikke vente.”

Tip Fagbladet FOA

Har du en idé eller et tip til en historie, som Fagbladet FOA bør se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv eller dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os – vi bruger ikke noget uden din viden. Skriv til os på redaktionen@foa.dk


Fagbladet anbefaler