For fem år siden lukkede landet ned – her er syv ting, vi aldrig glemmer
Mange af FOAs medlemmer stod i front i kampen mod coronavirus. Vi kigger tilbage på en tid med mangel på værnemidler, smitteudbrud, besøgsforbud og det første vaccinestik.
11. marts
1. Nedlukningen
”Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.”
Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen pressemødet for fem år siden – 11. marts 2020 – hvor hun meddelte, at store dele af landet lukkede ned - heriblandt skoler, institutioner og dagtilbud.
Alle offentligt ansatte blev sendt hjem - på nær dem med 'kritisk funktion'.
”Det her kommer til at stille store krav til os alle, især til sundhedspersonalet. Vi får meget brug for jer den kommende tid,” lød det fra Mette Frederiksen.
Gense det historiske pressemøde på statsministeriets hjemmeside.
Tidslinje: Sådan startede det
-
05. jan. 2020
WHO oplyser om et udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i Kina.
-
11. jan. 2020
Kina registrerer det første dødsfald som følge af coronavirus i Wuhan.
-
30. jan. 2020
WHO erklærer virusudbruddet for en global sundhedskrise.
-
26. feb. 2020
Den første dansker testet positiv for covid-19.
2. Mangel på værnemidler
At beskytte sårbare og ældre var en væsentlig årsag til nedlukningen.
Derfor var det også en topprioritet for myndighederne at begrænse besøg på plejehjem og sygehuse for at mindske risikoen for smitte blandt sårbare og ansatte. Og en uge efter nedlukningen – den 18. marts – blev der udstedt et egentligt besøgsforbud på plejehjem, sygehuse og bosteder.
Til gengæld havde ansatte i ældreplejen i starten kun ringe adgang til test og værnemidler. Noget, som vakte foragt blandt ansatte og FOA.
”Man lavede en prioritering, så værnemidlerne først og fremmest havnede på hospitalerne frem for på plejehjemmene. Det har vi på vegne af vores medlemmer været voldsomt vrede over,” lød det eksempelvis fra FOA-formand Mona Striib til BT i juni 2020, efter en ansat på plejehjem døde med coronavirus efter at være blevet smittet på arbejde.
Paramediciner måtte bruge operationsbind som mundbind
”Jeg husker tydeligt min første vagt efter Danmark lukkede ned første gang. Dagens første opgave var hos en kvinde, som havde vejrtrækningsproblemer. Jeg kørte alene i akutlægebilen og var den første ude på stedet.
I bilen var der ingen værnemidler, udover de handsker som vi altid har på. Derfor tog jeg et operationsbind og bandt det fast i nakken, så det fungerede som en slags mundbind. Jeg skulle undersøge iltmætningen i patientens lunger, mens jeg holdt de anbefalede tre meters afstand. Da ambulancen ankom, tog de hende med på Holbæk Sygehus.
Jeg husker, at vi var mange ansatte, der i starten var bange for at blive smittet fordi vi konstant var udsat for smittefare. Det var dog utrolig svært at indrette sig efter corona retningslinjer, der hele tiden blev ændret af myndighederne. Det var jeg meget frustreret over.”
Morten Kelsen, 61 år. 19 års erfaring som Paramediciner. Arbejdede for i Region Sjælland under corona.
3. De mange coronahelte
De ansatte i blandt andet ældreplejen og på sygehusene blev hurtigt omtalt som landets 'coronahelte'.
Blandt de ansatte, der stod forrest i kampen mod coronavirus, fyldte frygten for at smitte borgerne. Det fortalte social- og sundhedsassistent Henriette Bøgh Jakobsen, der arbejdede i hjemmeplejen.
”Vi skal hele tiden være et skridt foran. Både hvad angår hygiejne og fordelingen af borgerne. For hvis jeg har været hos en borger, som er syg, så kan jeg ikke bare køre videre til den næste.”
Hun var glad for, at statsministeren gav udtryk for at sætte pris hende og kollegernes arbejde.
”Jeg håber bare, at det bliver husket, efter vi er kommet ud på den anden side af denne her coronakrise. Førhen blev vi jo bare set som "røvvaskere" – men nu er det altså os, der virkelig er brug for,” sagde social- og sundhedsassistenten.
LÆS OGSÅ Gitte var frontpersonale under corona: I dag skal hun have ilt døgnet rundt4. Skiftende retningslinjer
Hvordan undgår jeg selv smitte? Hvad hvis jeg er blevet smittet? Hvornår skal jeg testes? Og hvornår er man ’nær kontakt’?
Igennem corona-pandemiens forskellige faser – eller bølger – meldte der sig hele tiden nye spørgsmål i takt med, at myndighederne kom med nye retningslinjer og restriktioner.
Især besøgsrestriktioner på plejehjem vakte megen debat. I april kaldte Ældre Sagen det det for et ”mareridt”, mens der i FOA blevet manet til forsigtighed.
Gradvist blev plejehjemmene åbnet for besøg med mulighed for at indføre besøgsrestriktioner og også -forbud i tilfælde af smitteudbrud.
Generelt i samfundet blev der indført forsamlingsforbud, der varierede afhængig af smittetryk, og i perioder opfordrede myndighederne til 'sociale bobler', hvor man nøjedes med at se de samme mennesker.
Børnene sagde: ”Du skal ikke komme tæt på”
”Jeg husker corona som en tid med frygt. Jeg var selv i risikogruppen, fordi jeg får immundæmpende medicin, men gik på arbejde alligevel. Vi havde nødpasning i hverdagene fra klokken 8 til 15. Pasningen af børnene foregik udenfor, og vi delte dem op i to grupper, på hver deres legeplads.
Det der gjorde allermest indtryk var, hvordan børnene begyndte at tale under corona. De kunne finde på at sige: ”Du skal ikke komme tæt på” eller “du er ikke en af dem, jeg må være sammen med.”
Det var en tid, hvor vi konstant var i alarmberedskab, og lederne var på overarbejde, fordi de skulle passe på os og børnene. Til gengæld var der færre konflikter mellem børnene, og det var noget, forældre lagde mærke til.”
Louise Brandstrup, 49 år. Pædagogmedhjælper og arbejdsmiljørepræsentant i Børnehaven Amsterdamvej
5. Smitteudbrud i ældreplejen
Lidt over 3.200 borgere på plejehjem er døde med coronavirus, og der har sammenlagt været 32.200 bekræftede smittetilfælde på plejehjem.
Konsekvenserne af coronavirus mærkede de blandt andet på Plejecenter Kildemosen på Samsø, hvor fire borgere inden for få dage døde med coronavirus.
“Vi er alle påvirkede af omstændighederne. De beboere, der var tætte med de afdøde, savner dem og er kede af det. De mangler en god makker, som de sås med hver dag, så vi forsøger at passe ekstra godt på dem,” fortalte social- og sundhedshjælper Ida Lundbye dengang.
Sosu-assistent: Vi måtte udskyde borgernes bad og pleje
”Når jeg tænker tilbage på corona, husker jeg det som en hård periode. Vi havde for eksempel to weekender i træk, hvor halvdelen af vores beboere var smittede på samme tid. Hvis vi skulle ind til en borger, var det kun med forklæde, mundbind og handsker på.
På min arbejdsplads er vi delt op i forskellige huse, hvor vi er vant til at hjælpe hinanden, men det måtte vi ikke under corona. Det betød blandt andet, at vi ikke kunne varetage andre afdelingers opgaver, hvis der var et smitteudbrud blandt personalet. Når der ikke var nok medarbejdere, måtte vi udskyde borgernes bad og andet personlig pleje.
Jeg kommer oprindeligt fra Sverige og på grund af rejseforbud, så jeg ikke min mor og søskende i halvandet år. Jeg savnede dem meget.
På trods af alt det hårde under corona, kunne jeg ikke finde på at skifte branche. Jeg elsker mit job, hvor jeg får lov til at gøre en forskel for andre.”
Annika A. Hvidt-Pedersen, 53 år, social- og sundhedsassistent, forflytningsvejleder og arbejdsmiljørepræsentant på plejehjemmet Kongebrocentret.
6. Det første stik
Klokken 8.57 den 27. december 2020 blev Leif Heisenberg som den allerførste herhjemme vaccineret mod corona. Det skete på plejehjemmet Ældrecenter Øst i Odense.
Fra den morgen blev det danske vaccineprogram rullet ud.
”Jeg håber det giver os ro. Det er selvfølgelig ikke overstået endnu, men vi skal ikke på samme måde som hidtil gå rundt og være bange for at smitte beboerne,” lød det samme dag fra Christian Olesen, social- og sundhedsassistent på plejehjemmet Birkebo i Aalborg Kommune.
Ifølge en undersøgelse fra VIVE fremstår vaccinerne som den ”mest væsentlige årsag til”, at der ikke var flere, der blev smittet og døde med covid-19 omkring årsskiftet 2020/2021.
7. Ophævelse af alle restriktioner
I løbet af 2021 blev testkapaciteten øget markant, og 'coronapasset' blev en naturlig del af de flestes hverdag.
Den 25. august 2021 var mere end 70 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.
Og fra 1. februar 2022 ophørte næsten alle de restriktioner, pandemien havde medført samtidig med, at det var slut med at kategorisere covid-19 som 'samfundskritisk sygdom'.
Inden da havde det såkaldte Epidemiudvalg godkendt regeringens indstilling.
”Alle bakker op om, at Danmark skal blive fri fra restriktioner,” lød det fra daværende sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde 26. januar 2022.
LÆS OGSÅ De fik corona på jobbet – på trods af varige mén får kun få erstatningKildeliste
Artiklen bygger på oplysninger fra VIVE, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og pressemøder afholdt i forbindelse med håndtering af covid-19 samt artikler fra Fagbladet FOA
