Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, red.) har undersøgt forældresamarbejdet i landets daginstitutioner og sammenlignet det med en undersøgelse fra 2015. Resultaterne viser, at forældre i stigende grad ønsker mere støtte til at fremme deres barns trivsel og udvikling.

I mange institutioner er garderoben et samlingspunkt, hvor forældre og pædagogisk personale vender dagens små og store begivenheder. Her bliver der talt om alt fra glemte vanter til konflikter på legepladsen. Selvom samtalerne ofte er korte og uformelle, har de stor betydning for forældresamarbejdet og børnenes trivsel. 

Ifølge undersøgelsen ønsker flere og flere forældre hjælp til at støtte deres barns læring og udvikling. Omkring ni ud af 10 forældre vil gerne have flere samtaler med personalet om deres barns trivsel, sociale relationer, læring, sprog og leg. Samtidig er de også tilbageholdende med at efterspørge garderobesnakken. 

”Personalet har travlt. De kan ikke tale fem minutter med alle forældre. De er der for børnenes skyld, hvilket er helt fair, og det rigtige”, udtaler en forælder. 

Det er måske et fingerpeg om, at personalet i daginstitutionerne i højere grad skal skabe flere muligheder for dialog med forældrene. Det kan for eksempel være ved at bruge garderobesnakken, forældremøder eller sociale arrangementer til at tale med dem, foreslår EVA. 

Der er en stigning af forældre, som ønsker mere vejledning af personalet til deres barn. I både 2015 og 2024 har over halvdelen af forældrene efterspurgt mere rådgivning end de føler, de får.
 

Et forældrepar fortæller i undersøgelsen, at de til et møde blev opmærksomme på, hvor vigtigt det er at tale positivt om institutionen og andre forældre foran deres barn. Nogle andre fortæller, at de har fået konkrete værktøjer af personalet til, hvordan de kan aflevere deres barn på en måde, hvor barnet ikke bliver helt ulykkelig. 

”Forældreskabet i dag indebærer et langt større ansvar for barnets udvikling end tidligere. Den nye forældregeneration bliver nogle gange omtalt som usikre på egne forældreevner. I virkeligheden handler det om, at forældrene forsøger at gøre deres bedste for at håndtere et stort ansvar”, fortæller Lektor og ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Karen Ida Dannesboe. 

Selvom forældrene gerne vil udvide garderobesnakken, ønsker de, at den tager udgangspunkt i en åben samtale, hvor begge parter bliver hørt.

”Jeg vil allerhelst tage imod vejledning, når vi har haft dialogen. At vi kommer med hver vores side af, hvad vi oplever, hvis der er et problem”, fortæller en forælder. 

Mette Strømkjær har arbejdet på den integrerede institution Annekæret i Egå i 25 år. Hun oplever, at forældresamarbejdet fungerer godt, men har også bemærket, at forældrene ønsker, i en mere detaljeret grad, at vide, hvad deres barn har lavet.

”De vil ikke længere nøjes med at fornemme, om deres barn har haft en god dag. De vil have en udvidet snak om, hvordan barnet har haft det, hvad de har spist, om de har sovet, også videre, fortæller Mette Strømkjær. 

I Annekæret arbejder de meget med faste tilbagevendende begivenheder. Mandag og tirsdag laver de altid det samme, og de er også begyndt at lave en ugeplan, så forældre er orienterede om, hvad der sker. 

”Forældrene efterspurgte en ugeplan, så det er vi begyndt at lave. Vi er meget lydhøre, når forældrene kommer med forslag”, fortæller hun.