Annonce

Par der skåler

Tema: Din ferie

Fagbladet FOAs ferieguide: 10 rabatter til parferien


Skal du og din partner nyde det danske sommerland, er der en masse gode tilbud at indhente hos FOAs samarbejdspartnere. Fagbladet FOA har samlet de bedste tilbud her.

Annonce

Colourbox

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

Sommerferien står lige for døren. Og hvis du skal blive inden for de danske grænser og ikke har nogle planer, så er der et væld af muligheder i det danske sommerland – og hvorfor ikke spare lidt penge, nu hvor du er i gang?
Som medlem af FOA er der nemlig en masse gode tilbud at indhente hos FOAs samarbejdspartnere, PlusKort og Forbrugsforeningen. Du kan hente PlusKortet her
 
Fagbladet FOA guider her til en række aktiviteter, som kan forsøde din danske sommerferie til en fordelagtig pris.

God fornøjelse – og god sommer!

Koncert
Sommer er lig med udendørskoncerter, drinks og solskin.

Med PlusKort kan du tage i Tivoli, hvor du kan opleve de mange forlystelser, boder og livekoncerter på den grønne plæne hver fredag aften til Fredagsrock. Her spille både danske såvel som internationale stjerner, såsom Carpark North, Tina Dickow, Chris Isak, Diana Ross, og hvis du er hurtig, kan du også høre 90'er boybandet Take That, når de spiller fredag aften.

Også i det Aarhusianske kan du spare penge på koncertoplevelserne. Hos Tivoli Friheden har de netop lanceret et nyt musikkoncept, Summer Session, hvor du kan nyde internationale sangere, eller hoppe ind til Fed Fredag eller Lørdag, hvor scenen bliver fyldt med danske sangere.

Er du ikke lige i nærheden af de to forlystelsesparker, er der også mange andre muligheder for at opleve musik for åben himmel og andre arrangementer. Med PlusKort kan du nemlig spare 4 % på tusindvis af arrangementer hos Ticketmaster. Der kan både fristes med festivaler, comedy shows, sportsbegivenheder og meget andet.

Du kan finde rabatterne her: Tivoli SærprisTivoli Friheden 16-20 % og 
Ticketmaster 4 %

Solnedgang ved stranden
Har I brug for noget afslapning væk fra hjemmets trygge rammer? Så er der en masse hoteller

Hos Comwell kan du spare 20 procent på overnatninger, hvor også en stor morgenmadsbuffet er inkluderet. De har forskellige pakker, og alt efter hvilket hotel, der lokker, er der mulighed for både naturskønne omgivelser og storbyens larm og underholdning. 

På de 30 Scandic hoteller i Danmark kan I også spare penge, hvis I skal nyde weekenden et andet sted end derhjemme. Fredag til søndag og i udvalgte ferieperioder kan I benytte procenterne, hvori der i hotelprisen indgår: Overnatning i delt dobbeltværelse, gratis overnatning for børn op til 13 år, mulighed for at tage kæledyr med og meget andet.

Skal I nyde storbyen, kan I også få 9 % i rabat på Arp-Hansen hotellerne. Der kan I vælge mellem otte centrale lokationer såsom 71 Nyhavn Hotel, Tivoli Hotel eller Imperial Hotel, som ligger tæt på mange af byen populære attraktioner.

Du kan finde rabatterne her: Comwell 20 %Scandic Særpris og Arp-Hansen hotellerne 9 %

Cafebesøg med kaffe og croissanter
Har I brug for inspiration, kan FOAs samarbejdspartnere også hjælpe på den front.

Med GoDream kan I blive inspireret af det store katalog af oplevelser, som varierer med alt fra biografture med popcorn og sodavand, madlavningskurser eller luksusbrunch for to til mere vilde oplevelser som luftballonstur hen over den danske natur eller paragliding. I får 15 % på alt undtaget Bio og Wondercard. I får 12 % rabat på Bio.

Også hos Smartbox er der penge at spare. Med PlusKort er der 15 % rabat på oplevelser, som kan være alt fra en lækker middag, til en spadag, til en sjov helikopterflyvetur eller til et hotelophold i endnu ukendte og spændende byer – kun fantasien sætter grænser.

Du kan finde rabatterne her: GoDream 12-15 % og Smartbox 15 %

Fredensborg slot

Vil I også gerne bruge sommeren på at være kulturelle, er der også flere muligheder her.

Aalborgs arkitektoniske perle Kunsten Museum for Moderne Kunst er fuld af store oplevelser med kunst, kultur og kreativitet. Med PlusKort kan du spare 10 % på entrebilletter og årskort. Kortet giver desuden rabatter og fordele på Kunsten, Utzon Center, Louisiana og Nordsøen Oceanarium.

Også hos Forbrugsforeningen kan I være kulturelle med rabat. 
Tag med Forbrugsforeningen til omvisning i Fredensborg Slot ved Esrum Sø, hvor I både får en rundvisning inden for slottets mure såvel som i Slotshaven, urtehaven og orangeri. Efter omvisningen, der varer 90 minutter, bydes der på frokost på Fredensborg Store Kro.

Du kan finde rabatterne her: Kunsten Museum i Aalborg 10 % og Fredensborg Slot 8 %

Flere rabatter

Der er også mange flere rabatter at udnytte med dit medlemskab i PlusKort og Forbrugsforeningen. PlusKortet er gratis som medlem af FOA. Forbrugsforeningen er gratis det første år. Derefter koster det 132 kroner årligt.

Gå på opdagelse i deres kataloger her: PlusKort.dk // Forbrugsforeningen.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev