Sådan ser regeringens akutplan på sundhedsområdet ud
Fredag præsenterede regeringen 11 punkter, der skal puste nyt liv i sundhedsvæsenet. ”Succeskriteriet er, at vi får nedbragt de alt for lange ventetider,” sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V). Her er indholdet:
03. februar 2023
Efterlønnere kan tage vagter i sundhedsvæsenet uden at blive modregnet i efterlønnen. Hospitalernes behandlingsansvar for færdigbehandlede patienter – typisk sårbare ældre – udvides til tre døgn. Og så skal vagterne på et hospital i højere grad fordeles, så flere får et fuldtidsarbejde til at hænge sammen med et familieliv.
Det er blot tre af overskrifterne i den akutplan for sundhedsvæsenet, som SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede fredag. Der er afsat 2 milliarder kroner til at realisere indholdet af de i alt 11 punkter, og de penge skal – hvis regeringens forhåbninger holder – puste liv i et sundhedsvæsen med stadigt længere ventetider, faldende produktivitet og stigende problemer med at skaffe personale.
Læs også: Ny ordning udvider hospitalers behandlingsansvar
Forhandlingerne snart færdige
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede akutplanen sammen med statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Og Sophie Løhde er ikke i tvivl om regeringens forventninger:
”Succeskriteriet er, at vi får nedbragt de alt for lange ventetider ved behandlinger. Det er derfor, vi nu gør noget ekstraordinært på den korte bane,” sagde sundhedsministeren, som forventer, at planen bliver forhandlet på plads med blandt andre Danske Regioner inden for de nærmeste uger.
Akutplanen indeholder blandt andet et ønske om, at den midlertidige forlængelse af behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage udvides til at gælde til og med udgangen af 2024.
Regeringen ønsker også, at det skal være nemmere for udenlandske sygeplejersker og læger at søge og få job på danske hospitaler. Her vil man gøre det nemmere at få godkendt deres autorisationer og give dem opholds- og arbejdstilladelse.
Privathospitalerne skal også inddrages endnu mere i indsatsen for at nedbringe ventelisterne. Og her forventer regeringen, at privathospitalerne som tak for udsigten til fast arbejde giver en pæn rabat for at udføre opgaven.
”Det skal være noget for noget,” som Sophie Løhde formulerede det.
Læs også: Ny regering: Det vil den med løn, pension og ældreområdet
Bedre samarbejde med ældreplejen
Derudover vil regeringen altså også – med inspiration fra Region Hovedstaden – udvide hospitalernes behandlingsansvar til 72 timer. Det betyder, at ikke mindst ældre borgere sendes hjem et døgn senere end i dag, og det giver mulighed for bedre samarbejde mellem eksempelvis hospitalerne og den kommunale ældrepleje og kan reducere antallet af genindlæggelser.
I den sammenhæng forventes det også, at kommuner og praktiserende læger lokalt skruer op for det forebyggende arbejde i de nye sundhedsklynger, den forrige regering tog initiativ til.
Og så lægges der op til, at det administrative arbejde på hospitalerne begrænses. Og særlige forskere og ph.d.-studerende kan se frem til, at de også får en rolle i akutplanen:
”De steder, hvor det er muligt, må forskerne tage del i det kliniske arbejde,” sagde Sophie Løhde.
Akutpakken blev præsenteret i kølvandet på den nye regerings første regeringsseminar og bliver – sammen med en uddannelsesreform og aftale om et nyt forsvarsforlig – forårets største politiske opgaver.
Her er akutplanen
- Honorering af merarbejde mv.: Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktivitet på sygehusene mv.
- Øget brug af udenlandsk arbejdskraft: Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Mere patientnært arbejde: Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
- Deling af vagtarbejde: Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
- Efterlønnere mv. kan bidrage: Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.
- Flere specialsygeplejersker: Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
- 72-timers behandlingsansvar: Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
- Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
- Indsats mod udeblivelser: Der skal arbejdes for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. Fx gennem brug af påmindelses-SMS’er.
- Privat kapacitet: Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
- Midlertidig forlængelse af behandlingsretten: Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.
