Sosu-assistent-elever: Begynd den positive omtale af faget i folkeskolen

Da Freja Von Essen i 9. klasse skulle vælge, hvilken vej hun ville i livet, var hun i tvivl. Hun har altid vidst, at hun ville arbejde med mennesker, men ”det normale”, husker hun, var jo at tage en gymnasial uddannelse. 

Freja Von Essen er ordblind og vidste derfor godt, at det ville blive tre lange år på STX, og så faldt hun over Social- og Sundhedsskolen, som hun forelskede sig i med det samme.

Den spæde kærlighed til faget ramte under en brobygning på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia og derefter var Freja aldrig i tvivl. Men da hun så snakkede med sin uddannelsesvejleder, vidste han ikke noget om uddannelsen.

Intet kendskab i folkeskolen

Den i dag 18-årige Freja Von Essen husker tilbage på et forløb, hvor der ikke var meget hjælp at hente hos sin uddannelsesvejleder, hvorfor hun tog sagen i egen hånd:

”Han kendte ikke noget til det. Han vidste ikke, hvilke krav der var for at komme ind. Han vidste ingenting om det, så jeg kunne ikke få hjælp til det. Så min mor og jeg satte os for selv at finde ud af, hvad der skulle til, og hvordan jeg søgte ind. Jeg fandt ud af det hele selv, og det er jo et kæmpe problem.”

Problemet, fortæller hun, ligger i, at de fleste tidligt i folkeskolen ved, hvad et gymnasium er, og derfor bliver det ”det normale”. Hun mener, at der er behov for at komme samme fokus på erhvervsuddannelser, da problemet ellers bare vil fortsætte.

Ny analyse: Skal social- og sundhedspersonale have nye titler?

Større synlighed i folkeskolen

23-årige Dea Stewen, der ligesom Freja Von Essen uddanner sig til social- og sundhedsassistent i Fredericia stemmer i:

”Vi skal ud at snakke med de unge mennesker. Ud at sige: ”hey, vi laver faktisk noget fedt arbejde, hvor vi hjælper mennesker og giver dem noget støtte i hverdagen”. Vi skal ud på skolerne og tale positivt om vores profession og give eleverne en bedre forståelse for, hvad vi egentlig laver,” siger hun, inden Freja Von Essen fortsætter:

”Ja, vi skal ramme de unge i 6. og 7. klasse, inden de begynder at høre rygter om, hvad andre tror, arbejdet går ud på. Og det har YouTuberen Rasmus Brohave faktisk gjort allerede, hvor han fulgte en social- og sundhedsassistent en hel dag og lagde en video op omkring det,” hvilket, de begge synes, er en virkelig god måde at nå de unge.

I begyndelsen af september landede en rapport fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter VIVE omkring social- og sundhedsfagenes image. Konklusionerne i rapporten stemmer godt overens med Dea Stewen og Freja Von Essens syn på problemerne.

I rapporten står der nemlig, at ”folkeskoleelever, der går i 9. klasse, ikke har et særligt stort kendskab til fagene, hvilket understreges af, at deres primære viden – eller mere præcist fordomme om fagene – stammer fra medierne (frem for fx studievejledere, besøg på social- og sundhedsskolerne, praktikforløb mv.)”.

Både Freja Von Essen og Dea Stewen vil fortsætte med og i endnu højere grad fortælle om alle de skønne ting, der sker i hverdagen som social- og sundhedsassistent:

”De små ting som at blive mødt af et kæmpe smil, når jeg kommer ind med en kop kaffe om morgenen,” starter Dea Stewen.

”Og den fysiske fremgang, vi kan se hos en borger. Hvis der for eksempel er en, der går fra rullestol til rollator til den store sejr, det er at kunne stå op selv. Den synlige og fysiske forandring, vi er med til at give dem, er en kæmpe motivation for at blive ved,” fortsætter Freja Von Essen.

Negativt image af social- og sundhedsfagene

Føromtalte rapport kom med 31 konkrete forslag til, hvordan image- og rekrutteringsproblemerne på Social- og Sundhedsskolerne kunne forbedres. Der foreslås blandt andet, at der skal fokus på den gode fortælling, og at kendskabet til uddannelserne og det efterfølgende arbejde skal forbedres.

Rapporten fastslår, at ”det negative image er kendetegnet ved, at social- og sundhedsfagene har stigmatiserende og negative associationer såsom ’at tørre røv’ (ensidigt personlig pleje/’beskidt’ arbejde), et dårligt arbejdsmiljø (skæve arbejdstider, arbejdspres, nedskæringer, nedslidning) og medarbejder, der ikke har kvalifikationer til at vælge en anden uddannelsesvej eller arbejde”.

Det er en ’samfundspligt’ at anerkende personalet, siger Jan efter nye skræktal om sosu-mangel

Freja Von Essen og Dea Stewen er helt enige i, at deres fag har et for negativt omdømme. Og det er også noget, de selv har mødt i deres omgangskreds:

”Jeg har nogle venner og veninder, som er totalt støttende og ved, hvor vigtigt et arbejde det er. Men der er også nogle, der ikke forstår, hvorfor jeg vil være i det her. De tror, at det bare er for folk med lave karakterer, der ikke kan finde ud af noget, men som gerne vil have en uddannelse,” fortæller Dea Stewen.

Freja Von Essen nikker genkendende. Hun husker endda, at hun søgte ind på EUX Velfærd:

”Det er ikke ”normalt” at tage på Social- og Sundhedsskolen efter folkeskolen. Så jeg tog en EUX Velfærd og sagde bare til folk, at jeg skulle på EUX, fordi det var det nemmeste. Så slap jeg nemlig for de der spørgsmål,” husker hun og understreger, at hun i dag er stolt af at læse på Social- og Sundhedsskolen.

Meget mere end ”at tørre røv”

Én fordom går igen og igen og er ofte det, der først møder de to, når de siger, at de læser til social- og sundhedsassistent, fortæller Dea Stewen:

”Jeg tror, at uddannelsen bliver set en lille smule ned på, fordi der er de her rygter om, at vi egentlig bare går rundt og tørrer røv. Men der er bare så meget mere end det.”

Hun fortæller, at det faktisk er på toilettet, at der er tid til at få en god samtale med borgeren, når vedkommende skal have hjælp om morgenen. For der er jo nogle, der skal have hjælp til sådanne ting:

”Og der hjælper vi jo med at give en hånd, så de får en god start på dagen. Det er de her små glæder i livet, folk nogle gange glemmer, at vi giver dem,” siger hun.

Freja Von Essen fortsætter:

”Vi vækker dem, giver dem tøj på, følger dem ud, og vi snakker med dem. Vi er en del af deres liv. Hele deres hverdag. Jeg tror, at man selv skal prøve det for at kunne sige noget om det,” siger hun, inden Dea Stewen afslutter:

”Ja, man er nødt til selv at komme ud i situationer, hvor det sker. Fordi hvis man bare har en idé om, at vi går og tørrer røv hele dagen, skal man virkelig overveje at få en ny holdning til det. For det gør vi ikke.”