Ny analyse: Skal social- og sundhedspersonale have nye titler?

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) er åben for et navneskift for social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, mens Torben Hollmann, formand i Social- og Sundhedssektoren i FOA er kritisk over for forslaget. 'Image ligger ikke i titlen, men i det man gør og det, man føler sig som,' mener han.  Colourbox

31 indsatser skal forbedre social- og sundhedsmedarbejdernes image, lyder det i ny analyse. Blandt andet at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal have nye titler. ’Virkelig dårlig ide’, siger sektorformand i FOA, der bakker op om resten. 

01. september 2022

Kan nye titler redde social- og sundhedsassistenternes image?

Kan et nyt navn gøre, at andre ikke tror, at social- og sundhedshjælpernes arbejde kun går ud på nedre toilette?

Ideen skal i hvert fald drøftes, lyder det  i en ny analyse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, der danner baggrund for en helt ny kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der skal få danskernes øjne op for alle de gode fortællinger, social- og sundhedsfagene rummer. 

I analysen bliver der foreslået 31 indsatsområder – blandt andet at social- og sundhedsmedarbejdernes titler skal vendes igen. Samlet set skal de 31 områder gøre op med, at mange danskere har fordomme og et negativt billede af social- og sundhedsfagene. Og at det billede påvirker rekrutteringen til fagene i negativ retning, så at nogle vælger uddannelsen fra, mens andre hopper fra fagene efterfølgende.

Professor om udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen: Ikke en holdbar løsning

Astrid Krag åben for forslaget

”Vi har brug for at tiltrække mange unge mennesker til de spændende arbejdsopgaver, så vi kan få den faglige kvalitet og værdige pleje, som vi ønsker. Det kræver bedre forhold for medarbejderne og højere status i samfundet,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en pressemeddelelse. 

De 31 forslag

VIVE er kommet frem til 31 idéer og forslag til, hvordan social- og sundhedsfagene image kan forbedres.

De 31 forslag er inddelt i otte underkategorier og lyder blandt andet:

Der skal større fokus på at formidle de positive historier blandt andet gennem oplysningskampagner til den brede befolkning, der taler social- og sundhedsfagene op.
Samarbejdet mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og social- og sundhedsuddannelserne skal forbedres og – for eksempel med temauger, praktikforløb og informationsmateriale til forældre.
Der skal fokus på de strukturelle rammer inden for social- og sundhedsfagene ved at sikre bedre arbejdsvilkår.
Kendskabet blandt voksne målgrupper skal øges ved et større samarbejde mellem jobcentre, social- og sundhedsuddannelser og kommunale og regionale arbejdsgivere. 
Elever skal forberedes bedre på praktikken på uddannelserne.

Du kan se en liste med alle VIVEs forslag til indsatsområder her.

For selv om antallet af ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne i år steg med cirka 10 procent i forhold til sidste år, vil der blive brug for endnu flere medarbejdere på sundheds- og ældreområdet i fremtiden i takt med at medarbejdere går på pension, mens et stigende antal ældre øger behovet for medarbejdere i både ældrepleje og sundhedsvæsen.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) er åben for at ændre navnet på sosu-uddannelsen og -faget, hvis det er det, der skal til, siger hun til DR. 

”I mange andre lande ville vores social- og sundhedsassistenter hedde noget med ’sygeplejerske’, og jeg er helt åben over for, hvis der kunne være en vej at gå, i forhold til at overveje om tiden er løbet fra ’social- og sundhedsassistent’,” lyder det fra ministeren.

Rådmand vil se på løntillæg efter enkelt overnatning på plejehjem

Det vigtige er det, man gør

Men lige præcis at ændre titlerne, tror Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, ikke meget på. 

”Vi har to uddannelser, som vi har haft siden 90'erne, og jeg synes, vi er på vej til at få etableret de to som stærke navne i sundhedsvæsenet, som nogle, der har en virkelig vigtig rolle. Hvis vi ændrer på titlerne, kan vi starte forfra, det er jeg helt overbevist om,” siger Torben Hollmann. 

For han mener ikke, at der er navnet i sig selv, der giver identitet. 

”Identiteten er noget, man arbejder sig til ved at være fagligt dygtig, ved det man gør og det, man føler sig som. At man drager omsorg for andre mennesker, både psykisk, fysisk og socialt. Det er det, der efter min mening giver identiteten, ikke den titel, man har,” mener han. 

Det er en ’samfundspligt’ at anerkende personalet, siger Jan efter nye skræktal om sosu-mangel

De gode historier skal frem

Derudover kalder VIVEs analyse på både refleksion – og også en vis portion selvrefleksion, mener Torben Hollmann, der er helt enig i de resterende 30 indsatsområder.

For der er mange gode fortællinger i fagene, og de skal ud. 

”Mange af forslagene, for eksempel at fortælle om opgavernes kompleksitet og den faglighed, de kræver, arbejder vi på kontinuerligt,” siger han og understreger, at image ikke kun er noget, man får.

”Image er i høj grad noget, man skaber sig, og det skal vi gøre mere ud af. Både vi som fagforening og de medarbejdere, der arbejder i fagene, skal ud at fortælle om det job, medarbejderne udfører hver dag – og som ingen af os kan undvære.”

Du kan læse hele VIVEs analyse her. 

Det siger analysen om fordommene ...

Der er særligt to måder, social- og sundhedsfagenes image bliver beskrevet i VIVEs analyse. De to står i modsætning til hinanden, og som kan kaldes hhv. det negativt og positivt vinklede image.

Det negative image: Er kendetegnet ved, at social- og sundhedsfagene har stigmatiserende og negative associationer såsom 'at tørre røv' (ensidigt personlig pleje/'beskidt' arbejde), et dårligt arbejdsmiljø (skæve arbejdstider, arbejdspres, nedskæringer, nedslidning) og medarbejdere, der ikke har kvalifikationer til at vælge en anden uddannelsesvej eller arbejde. 

Det positive image: Er derimod associeret med akutte og komplekse arbejdsopgaver, som kræver sociale og sundhedsfaglige kompetencer, med elever og medarbejdere, der er engagerede og omsorgsfulde og på daglig basis gør en positiv forskel for mennesker med behov for hjælp, samt med en uddannelse, der er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. 

 Både blandt de interviewede folkeskoleelever og i medierne er det negative image fremherskende og dominerende. Folkeskoleeleverne beskrivelser og fremstillinger af social- og sundhedsfagene bærer præg af stor uvidenhed. Til trods for denne uvidenhed har eleverne dog meget klare fordomme om fagene, som de mener, stammer fra medierne – og nogle elevers forsøg på at nuancere de negative forståelser drukner i den dominerende fortælling.

Den måde, social- og sundhedselevernes konstituerer fagene på, er langt mere positiv. Hovedparten af de interviewede elever italesætter de positive aspekter af uddannelserne og arbejdet inden for social- og sundhedsfagene. Det gør de ved at tale om omsorgen for andre mennesker elle at tale om de aspekter, der knytter sig til døden gennem sundhedsfaglige termer som personlig hygiejne, den terminale fase og palliativ behandling. 

Kilde: Analyse af social- og sundhedsfagenes image og imageudfordringer, VIVE