Patientsikkerhedsprisen går til Holstebro hjemmepleje for færre indlæggelser
Hjemmeplejen på Thorsvej vinder Patientsikkerhedsprisen for deres tværfaglige indsats og øget borgertryghed.
17. september
Historien kort
- Den internationale patientsikkerhedsdag, arrangeret af WHO, sætter i år fokus på diagnosesikkerhed som et globalt problem.
- Hjemmeplejen på Thorsvej i Holstebro modtager Patientsikkerhedsprisen for deres indsats med tværfaglige teams, der har reduceret forebyggelige indlæggelser.
- De faste teams og døgnrytmerapporter har forbedret arbejdsmiljøet og øget borgernes tryghed, og modellen planlægges nu udbredt til hele Holstebro Kommune.
Tirsdag den 17. september markeres den internationale patientsikkerhedsdag. Det er en dag, arrangeret af WHO, med fokus på patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. I år er temaet diagnosesikkerhed – en udfordring, der kræver øget opmærksomhed verden over.
I Danmark sætter Dansk Selskab for Patientsikkerhed fokus på dagen ved at tildele Patientsikkerhedsprisen. Årets modtagere er hjemmeplejen på Thorsvej i Holstebro, som hædres for deres store indsats for at forbedre sikkerheden i arbejdet med borgerne.
Tværfaglige teams sikrer resultater
En central del af succes i Holstebro skyldes deres faste tværfaglige teams, som har reduceret antallet af forebyggelige indlæggelser. I begrundelsen for prisen fremhæves netop det stærke samarbejde og kommunikation mellem faggrupperne, som sikrer, at borgerne får den rette hjælp i tide.

Karen Nielsen har været en central del af projektet med de tværfaglige teams og døgnrytmerapporterne, som blev indført i 2022. Selvom det tog tid at få alle med om bord, er resultaterne nu tydelige.
”Nogle var skeptiske i starten, men vi holdt fast og arbejdede sammen. Det er den fælles indsats, der har gjort forskellen,” fortæller hun.
Glade borgere og medarbejdere
De faste teams og døgnrytmerapporterne har også gjort medarbejderne gladere for at gå på arbejde. Jette Thomsen understreger, at borgerne nu føler sig mere trygge, fordi det oftere er de samme medarbejdere, der kommer i deres hjem.
”Borgerne kan tydeligt mærke forskellen. De føler sig trygge, og de er også glade for at kunne følge med i døgnrytmerapporterne,” forklarer hun.
Teamleder Anne Mette Lundgaard Lund er stolt af sine medarbejdere. Hun fremhæver, hvordan det tætte samarbejde på tværs af faggrupper har forbedret både arbejdsmiljøet og kvaliteten af plejen.
Succesen er så stor, at Holstebro Kommune nu planlægger at udbrede modellen til de øvrige distrikter.
”Vi er meget stolte af anerkendelsen og glæder os til at fortsætte det gode arbejde,” siger hun.