Den døende mands sidste jul

For Therese Holgersen var det som social- og sundhedsassistent en helt særlig juleaften, da hun havde vagt og fejrede aftenen med en meget syg mand og hans familie. Gitte Skov 

Der er nogle ting, man aldrig glemmer. For Therese Holgersen gælder det for eksempel, da hun som en del af hjemmeplejen i Greve Kommune var med til at fejre juleaften med en døende, kræftsyg mand.

19. december 2022

”Familien var samlet, og plejesengen stod i stuen, så han også var en del af denne her juleaften.”

Det blev mandens sidste jul. Therese Holgersen fortæller, at han døde omkring to uger senere. Men juleaften kunne han stadig tale og være med. På trods af de triste omstændigheder var det også en livsbekræftende oplevelse, siger hun: 

”Jeg var kommet i hjemmet i et stykke tid. Og pludselig blev jeg en del af nogle andres værdier og traditioner. De var fantastisk søde, og det var smukt at opleve, at familien kunne stå sammen og fejre julen.”

Livet kan lige pludselig have en ende, og derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne, og at de, der står hinanden nær, ses

Therese Holgersen, social- og sundhedsassistent

”Det var en fantastisk vagt. Da jeg gik, havde jeg en rigtig god fornemmelse. Jeg følte ikke, jeg gik glip af juleaften med min egen familie. Den kunne vi jo holde dagen før eller dagen efter.”

Det højtidelige, som også er forbundet med julen, var i høj grad med til at sætte tanker i gang bagefter.

”Livet kan lige pludselig have en ende, og derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne, og at de, der står hinanden nær, ses. Det er det spejl, man får smækket op i synet nogle gange, når man arbejder med det, vi gør.”

Therese Holgersen arbejder i dag som social- og sundhedsassistent i daghjemmet på pleje- og ældrecentret Møllehøj i Greve Kommune.