Alle ret! Åbn munden! Nyd maden!

Op mod 3.500 mennesker arbejder på Flyvestation Karup, og køkkenet laver hver dag mad til 800-1.200 personer, som spiser i kantinen eller i en af de 4 satellitkantiner. Derudover leverer køkkenet mad og drikkevarer til møder, kurser, paroler med mere. Flyvestationen blev anlagt af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig og har siden 1950 været hjemsted for det danske flyvevåben. I dag huser området også militære værn som Hæren og Søværnet. Heidi Lundsgaard

Når døren til kantinen på Flyvestation Karup åbner klokken 11, vælter det ind med værnepligtige, konstabler, befalingsmænd og civilansatte, som alle har én ting til fælles: De er sultne. Og de bliver sjældent skuffede. Fagbladet FOA har mødt Liv Christensen og Ellen Nielsen, der er vilde med jobbet som køkkenmedhjælpere på Danmarks største militære arbejdsplads.

20. april 2023