Valgkamp skudt i gang: Det mener partierne om Arne-pension, løn, rekruttering og inflation
Hvordan skal vi skaffe mere personale til hospitaler og ældreplejen? Skal de ansatte have mere i løn? Skal Arne-pensionen rulles tilbage? Og hvad med de stigende priser og jobcentrene? Fagbladet FOA har samlet et overblik over, hvad Konservative, Venstre og Socialdemokratiet, som alle går efter statsministerposten, mener.
05. oktober 2022
Manglen på kolleger i sundhedsvæsenet. Himmelhøje priser på energi og fødevarer. Mødet med beskæftigelsessystemet. Og muligheden for at trække sig et par år før pensionsalderen.
Det er nogle af de store temaer i den valgkamp, som statsminister Mette Frederiksen (S) netop har skudt i gang på et pressemøde på Marienborg.
Og de emner berører mange FOA-medlemmer.
Men hvem mener egentlig hvad? Og hvad har de tre partier, der kandiderer til statsministerposten, tænkt sig at gøre? Fagbladet FOA har samlet et overblik her.
-
1
Hvordan kommer vi rekrutteringsudfordringen i sundhedsvæsenet til livs, og hvad med lønnen?
Socialdemokratiet: Mere i løn
Statsminister Mette Frederiksen (S) har luftet spørgsmålet om løn til ansatte i de fag, hvor der mangler arbejdskraft. Derfor har Socialdemokratiet foreslået, at SU’en på grundforløb 2 af social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne skal erstattes af elevløn.
Det nye ved det forslag er, at også social- og sundhedshjælperelever og alle elever under 25 år skal have elevløn. Siden 1. juli sidste år har kommunerne allerede været forpligtet til at give voksne social- og sundhedsassistentelever over 25 år løn på grundforløbet.I et interview med mediet A4 uddyber beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), hvordan han forestiller sig at et yderligere lønløft skal foregå.”For det første: Vi kommer ikke til at diktere, at faggruppe X skal have så og så meget mere end faggruppe Y. Det må ske i en forhandling mellem parterne. To: Det skal ske under hensyntagen til, at de konkurrenceudsatte private erhverv skal være lønførende. Og tre: Hovedfokus er rekrutteringsudfordringen,” siger ministeren, som lover, at regeringen bliver mere konkret inden valgdagen.”Folk fortjener at vide, hvad det er, vi vil gøre og prioritere, hvis vi får ansvaret igen,” sagde Peter Hummelgaard til A4 i starten af oktober.Venstre vil give ret til fuldtid og skattelettelse
Venstre har foreslået en skattelettelse på 3.000 kroner årligt til fuldtidsansatte samt en ret til at gå på fuldtid for ansatte i velfærdsfag.Det foreslog partiet på sit sommergruppelandsmøde.”I dag er der jo en situation, hvor der er nogle arbejdsgivere, der ikke tilbyder det, fordi det er direkte billigere for dem i forhold til eksempelvis at få bemandet nattevagter i ældreplejen,” sagde politisk ordfører for Venstre Sophie Løhde i august til Ritzau.”Der er vi nødt til nu at få anlagt en ny kultur i vores offentlige sektor, hvor vi sikrer, at de mennesker, der ønsker at arbejde flere timer, får mulighed for det,” sagde hun.Konservative: Ukrainere kan være en del af løsningen
Konservative går til valg på at lette skatter og afgifter for 40 milliarder kroner frem mod 2030. Samtidig lyder det fra partiet, at den ”offentlige sektor ikke behøver at vokse samlet set”. Det betyder, at partiet vil lade det offentlige forbrug stige cirka 0,1 procent om året frem mod 2030. Hvor mange offentlige arbejdspladser det koster, har der været meget debat om.Partiet vil gøre op med bureaukratisering og mængden af dokumentation, og partiformand Søren Pape ønsker flere friplejehjem, men erkender, at personalet kan være svært at skaffe.”Hverken jeg eller andre kan bare løse det her, det ville i hvert fald være noget af en påstand at komme med. Jeg tror vi skal hen til, at vi får talt faget op. Man viser de muligheder, der er,” sagde Søren Pape i august til TV2 Østjylland.”Nu så vi mange ukrainere der er kommet, mange er jo kvinder som har et omsorgsgen, kunne vi få dem ud, nu er det bare et eksempel. Vi skal tænke alle muligheder ind, men det løser sig jo ikke på kort sigt.” -
2
Hvad gør vi med de stigende energipriser?
Både regeringen, Konservative og Vestre indgik med en række andre partier i slutningen af september en aftale om ’vinterhjælp’ til danskerne for at afhjælpe de stigende priser på el.
En af de centrale punkter i aftalen er en sænkelse af elafgiften. Den sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023. Elafgiften bliver altså i første omgang sænket i et halvt år.
Udover det indeholder aftalen en række punkter:- Indefrysningsordning for husholdninger
- Indefrysningsordning for virksomheder
- Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
- Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
- Bedre forsyning af træpiller
- Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
- Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
- Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
- Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
- Lempelse af elafgift for varmepumper
- Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
-
3
Hvad med Arne-pensionen?
Konservative: Drop Arne-pension
Med partiets 2030-skatteplan vil Konservative tilbagerulle retten til tidlig pension og udfase efterlønnen. Formand Søren Pape Poulsen har i en debat i Folketingssalen op til jul sidste år kaldt Arne-pensionen for ’rendyrket socialisme’.
Partiet mener, at seniorpensionen i stedet sikrer en værdig tilbagetrækning for de nedslidte. Dog har Søren Pape Poulsen udtalt, at han gerne vil være statsminister i en regering, der bevarer Arne-pensionen.”Ja, selvfølgelig kan jeg det, for det er virkeligheden. De fleste partier ønsker at bevare den. Men derfor kan vi jo godt kæmpe kampen med at overbevise folk om, at den faktisk er forkert,” sagde Søren Pape i september til DR.Socialdemokratiet vil beholde og justere den
Det var Socialdemokratiets helt store valgløfte til Folketingsvalget i 2019, at de, der havde været længst på arbejdsmarkedet, skulle have en ret til at trække sig tilbage på pension tidligere end andre. Den ret vil det nuværende regeringsparti beholde.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har dog udtalt, at Socialdemokratiet kommer til at fremlægge en lovændring i efteråret. Han vil ikke sige konkret, hvad lovændringen indeholder, men siger til mediet A4 Beskæftigelse, at det drejer sig om, hvad der tæller med i ancienniteten:
”Vi har eksempelvis været i dialog med FOA om nogle af deres medlemmer, der var i særlige omskolingsprogrammer som en del af deres arbejdsliv, men som af en eller anden årsag hos Udbetaling Danmark ikke blev vurderet til at tælle med som anciennitet. Vi kommer til efteråret til at fremlægge et lovforslag,” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til A4 Beskæftigelse i august.Venstre vil beholde ordningen trods modstand
Oprindeligt var Venstre imod retten til tidlig pension, men partiet gjorde det i sommer klart, at de ikke kommer til at fjerne den. Det skrev Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, finansordfører, og Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i en klumme i Avisen Danmark i juli måned i år.
”Selv om Venstre ikke var med i aftalen om Arne-pensionen, så vil vi gerne sige helt klart her før et folketingsvalg, at Venstre ikke kommer til at gå til valg på at rulle Arne-pensionen tilbage,” stod der. -
4
Hvordan skal der ske med beskæftigelsesindsatsen, for eksempel jobcentrene?
Venstre: Luk jobcentrene
”Vi vil afskaffe det beskæftigelsessystem, vi kender i dag. Vi vil nedlægge jobcentrene. Vi vil erstatte dem med en helt ny indsats, hvor mennesket er i centrum,” sagde Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde i august.
I et reformforslag har partiet præsenteret seks initiativer til at ændre beskæftigelsesindsatsen. Initiativerne lyder blandt andet, at der skal være færre regler og kontrol af personer med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, at de, som snyder, skal sanktioneres hårdere, og at der skal være frit valg til at vælge den indsats, der skal hjælpe en tilbage i job.Konservative vil spare 16 mia. kroner
I sit skatteudspil har Konservative foreslået at spare 16 mia. kroner på overførselsindkomster. Pengene skal blandt andet komme fra en udfasning af efterlønnen, fra dagpenge og SU-beløbet, som skal stige mindre, og så skal gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere genindføres, mener partiet.
”Jeg mener, at forudsætningen for et godt velfærdssamfund er, at det kan betale sig at arbejde,” sagde Søren Pape Poulsen til DR i august i forbindelse med præsentation af skatteplanen.
Planen vil med Konservatives egne ord medføre, at ”en helt almindelig arbejderfamilie (vil) beholde 11.200 kroner mere om året, og en ganske almindelig funktionærfamilie vil beholde 13.200 kroner mere om året.”Socialdemokratiet: Ryd ud i jobindsatser
Ovenpå TV2-dokumentaren ’Håbløst arbejde’, som blev sendt i september, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV2, at der skal ske noget med beskæftigelsessystemet, for det er der noget ”rivravruskende galt med”.”Der er for mange borgere, der er syge og svage, som kommer i klemme i systemet, og det er det, vi skal rydde ud i,” sagde han.Helt konkret mener beskæftigelsesministeren, at der skal ryddes ud i de indsatser, folk på jobcentrene bliver sat i gang med. Derudover skal der ses på, hvor lang tid borgerne er tilknyttet centrene, siger han.